”I næste uge er det fem måneder siden, vi henvendte os. Der er sket absolut intet … Vi tvinges desværre snart til at tage sagen op på højt niveau”.

Sådan skrev Forsikring & Pension i oktober 2016 i en mail til Transportministeriet. De danske forsikringsselskaber brugte efter eget udsagn 73 millioner kroner årligt på at dække de skader, der var forvoldt af uforsikrede køretøjer.

Derfor foreslog forsikringsselskabernes organisation, at garantifonden DFIM skulle have lov til at opkræve dagsgebyrer fra de uforsikrede borgere. Så kunne overskuddet gå til at dække skaderne.

Det fik DFIM ret til med en lov, der trådte i kraft 1. januar 2019. Dermed slap selskaberne for selv at betale for skaderne, og antallet af uforsikrede køretøjer er bragt markant ned.

Til gengæld fik tusindvis af borgere regninger på fem- og sekscifrede beløb. Det møder kraftig kritik fra juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.

DFIM har lov til at tage pant i folks køretøjer og øvrige private ejendom, så folk kan miste alt, hvis de ikke kan betale. Men TV SYD’s gennemgang af høringssvarene og det lovforberedende arbejde viser, at mange problemer kunne være undgået, hvis skyldnerne havde fået tilstrækkelig information.

Ingen advokat eller klagenævn

Professoren bider også mærke i andre forhold, hvor der ikke umiddelbart er tænkt på borgeren. Blandt andet blev en overvejelse om at indføre en uvildig klageadgang afvist. Man kan kun klage direkte til DFIM, som blot henviser til, at man kan gå i retten med sin klage.

Der er heller ikke indført noget tilsyn eller kontrol af DFIM. Desuden bevilges der ikke en advokat, når man skal i fogedretten, så mange borgere må føre deres egne sager mod forsikringsbranchens advokater.

- Det er udtryk for en kedelig tendens til, at lovgivningsmagten ikke bekymrer sig tilstrækkeligt om borgerens retssikkerhed, for eksempel ved at sørge for beskikkelse af en advokat. Jeg kender ikke konkrete sager i detaljer. Men man kan ikke afvise, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol ville finde, at retten til retfærdig rettergang ikke er opfyldt, hvis sagerne blot gennemføres automatisk, siger Sten Schaumburg-Müller.

Enestående lov

Forsikring & Pension argumenterede med, at ”de andre nordiske lande for længst har indført eller er i færd med at indføre betalingssystemet”. Og den daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) opfyldte gerne branchens store ønske.

”Nu skal det være slut med at køre på frihjul”, fastslog han i 2017 i en pressemeddelelse. Her citerede han forsikringsbranchens argument om, at skaderne hidtil blev betalt ”via forsikringspræmien fra alle de bilejere, som har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring”.

I 2018 bekræftede Ole Birk Olesen i Folketinget, at det er enestående, at staten giver en privat aktør lov til at opkræve dagsgebyrer på denne måde:

”Der findes ikke på transportområdet, og mig bekendt heller ikke på andre områder, ordninger, der svarer til lovforslagets dagsgebyrordning”, sagde ministeren.

Måtte ikke blive ”urimeligt højt”

I udkastet til lovforslaget skriver ministeriet, at dagsgebyret skal ”have en størrelse, der virker motiverende på ejerne/de varige brugere af uforsikrede køretøjer set i forhold til at betale selve forsikringspræmien, uden at dagsgebyret dog bliver urimeligt højt”. I sidste ende blev dagsgebyret dog sat til 250 kroner mod 150 kroner i Sverige og Norge.

Før lovændringen kostede det 1.000 kroner i bøde, hvis man ikke havde forsikret sit køretøj, så i mange tilfælde er borgerne altså blevet straffet 100, 200 eller 300 gange højere.

Til sammenligning koster det en bøde på 2.000 kroner fra Færdselsstyrelsen, hvis man ikke rettidigt får synet sin bil. Hvis man stadig ikke reagerer, kommer der yderligere en bøde, nu på 4.000 kroner, og derefter kan politiet klippe pladerne.

Også på andre måder skiller loven sig ud. I juni 2017 fremgår det af en mødedagsorden, at dagsgebyret ”reelt vil være et rykkergebyr, men som ikke vil skulle følge rentelovens og inddrivelsesbekendtgørelsens regler. Disse vil derfor skulle fraviges”.

Dagsordenen nævner også ”fastsættelse af regler om klageadgang. Det er ikke hensigtsmæssigt med klageadgang til departementet eller anden styrelse under TRM”. Der nævnes en ”eventuel etablering af klageadgang til Ankenævnet for Forsikring”, men det blev ikke etableret.

Forsikringsbranchen lover ændringer

Desuden har DFIM lovet at sende digital post samt at indføre et gebyrloft, på 25.000 kroner for private og 60.000 kroner for firmaer i de verserende sager.

Transportministeriet oplyser, at man netop har meddelt DFIM, ”at der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at DFIM fastsætter et loft over dagsgebyrerne”, og det gælder fra nu af, bekræfter Thomas Brenøe, som er vicedirektør i Forsikring & Pension.

- Før var der over 50.000 uforsikrede, nu er der under 10.000. Så dagsgebyrerne virker modsat risikoen for den bøde på 1.000 kroner, man kunne få, hvis ellers politiet stoppede én. Der har også været en gruppe svage borgere, som slet ikke har reageret på vores henvendelser. Dem har vi desværre været for dårlige til at få i tale, og i nogle af de langstrakte sager er der opkrævet meget store beløb. Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, siger Thomas Brenøe.

Han oplyser, at DFIM indtil 1. januar 2023 ikke havde lovhjemmel til at sende i e-Boks, men det har DFIM nu, og dermed kan man lettere komme i kontakt med folk.