Politikere vil have minister på banen i gebyr sager
Nogle har fået nedsat deres gæld, andre har fået sløjfet den, men endnu andre har måttet betale det hele. Det holder ikke mener flere politikere.
Første chok var, da politiet klippede pladerne på hendes bil. Det andet chok var, at hun i 8 måneder havde kørt rundt uden lovpligtig ansvarsforsikring. Det tredje chok var, da hun fik en regning på 62.250 for forseelsen.
Som det ordentlige menneske, som Pia Friis Jensen er, skyndte hun sig at betale regningen, selvom hun syntes, det var lige i overkanten. Det skulle hun måske ikke have gjort. For til de tre chok kommer nu ærgrelsen over, at andre har fået eftergivet eller nedsat meget større beløb, efter at TVSYD har fortalt om problemet.
Det ligner mere og mere en farce.
Niels Flemming Hansen, Konservative.
- Det ligner mere og mere en farce, og det må den nye transportminister gå ind i, og vi vil gerne hjælpe ham, siger Niels Flemming Hansen fra de Konservative.
- Det går slet ikke det der. Nu må vi have set på den sag. Det er mit indtryk, at der kun er blevet eftergivet gæld og sat et loft på bøden, fordi pressen er gået ind i sagen, siger Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.
Der verserer 5573 sager ved fogedretten med et krav på små 110.000 kroner i gennemsnit. DFIM, foreningen, der inddriver pengene, har besluttet at nedskrive kravene til 25.000 kroner for private og 60.000 for erhvervsdrivende.
- Den beslutning gælder ikke bagudrettet for de mange sager, hvor borgerne allerede har betalt de gebyrer, som de er blevet pålagt efter loven, uden at det har været nødvendigt at indlede en inkassoproces. I de situationer har gebyrerne netop virket efter hensigten, så borgerne får en klar tilskyndelse til at få tegnet deres lovpligtige forsikring, skriver DFIM i en mail til TVSYD.
Ulige retstilling
- Jeg synes, at det er en ulige retstilling, når nogle får eftergivet deres gæld helt eller delvist, mens andre har betalt. Jeg vil spørge ministeren, hvad vi kan gøre for dem, siger Karina Lorentzen fra SF.
Teknisk set er der tale om dagsgebyrer, ikke bøder, dem kan kun politiet udstede, men det kan jo være et fedt for de borgere, der skal til lommerne.
- Jeg kan i det hele taget ikke forstå den konstruktion, at man sætter et privat firma til at inddrive gæld for det offentlige, det er noget mærkeligt noget, siger Peter Kofod, DF.
Den holdning deler også Karina Lorentzen fra SF.
Privat firma inddriver offentlig gæld
- Jeg kan ikke forstå, at man sætter et privat firma til at administrere inddrivelse af gæld. Hvorfor er det ikke Gældsstyrelsen. Så ville borgerne få besked i e-Boks, og Gældsstyrelsen har også andre metoder til at inddrive gæld, for eksempel lønindeholdelse, siger Karina Lorentzen, der også er sit partis retsordfører.
Og alle de politikere, TVSYD har talt med i dag, vil henvende sig til transportministeren.
- Det er svært at sige, hvad vi skal gøre, når vi ikke kender omfanget. Når vi kender det, må vi finde ud af, hvad vi stiller op. Der skal ryddes op i det her, det er der ingen tvivl om. Det kan folk ikke være tjent med, lyder det fra Niels Flemming Hansen, fra de Konservative.
- Det er ikke gjort med, at nogle får eftergivet deres bøde, eller at der er sat et loft på. Det virker som om, at der ikke er styr på det, siger Peter Kofod, retsordfører for DF.
- Jeg vil forelægge problemet for ministeren og bede ham skaffe oplysning om, hvor mange, der har betalt gebyret og hvor meget, de har betalt, så må vi finde ud af, hvad vi gør med dem, siger Preben Bang Henriksen fra Venstre.
