DF og SF vil have minister til at ændre lov om dagsgebyrer

Tusindvis af borgere har fået opkrævninger på sekscifrede beløb, fordi de stod som ejere af uforsikrede køretøjer. I nogle tilfælde var kravene uberettigede, og DFIM har ikke altid kunnet dokumentere deres krav.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tusindvis af borgere fik krav på over 100.000 kroner for uforsikrede køretøjer. Forsikringsbranchen har beklaget, men transportministeren mener, systemet fungerer glimrende.

Dur ikke, om igen. Dét er beskeden fra både SF og Dansk Folkeparti til transportminister Thomas Danielsen (V). Begge partier vil have kigget på en lov fra 2019, som giver forsikringsfonden DFIM ret til at opkræve dagsgebyrer for uforsikrede køretøjer.

Den, der laver reglerne, kan jo ændre dem

Mogens Broe-Andersen, advokat

Ikke overblik over gæld

TV SYD har i de seneste måneder omtalt borgere, som fik regninger på helt op til 325.000 kroner for ét uforsikret køretøj. Ved indgangen til 2022 havde DFIM over 5.000 aktive fogedsager med gennemsnitlige krav på 109.000 kroner. I en stribe sager er der tale om misforståelser og køretøjer, som ikke kan køre.  

For en måned siden sendte både SF og DF en stribe spørgsmål til ministeren. Hverken Peter Kofod eller SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er tilfreds med svarene. 

- Man bør ikke holde borgere op på en gæld, de ikke vidste, de var i gang med at opbygge. Så jeg er meget forundret over ministerens svar og over, at han ikke engang har overblik over hvor mange borgere, som har gæld på dette område. Når man overlader så vigtigt et område til en privat aktør, så må man også have styr på hvem, som skylder hvad, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. 

SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er ikke tilfreds med det svar, som transportminister Thomas Danielsen (V) har givet hende. Foto: Steen Brogaard

Flovhed og farvel til trecifret millionkrav

Efter TV SYDs omtale valgte DFIM at forbedre sin information, så skyldnere nu blandt andet får besked i e-Boks. Desuden har DFIM i kølvandet på historierne indført nye lofter over, hvor stor gælden kan blive. For private borgere er loftet 25.000 kroner i verserende sager, mens det er 60.000 kroner i de helt nye og kommende sager. 

Ved at give afkald på alle krav over 25.000 kroner har DFIM givet afkald på et samlet krav på over 400 millioner kroner, viser TV SYDs udregning. 

DFIM hører under Forsikring og Pension. I januar blev brancheorganisationens vicedirektør Thomas Brenøe interviewet til TV SYD, hvor han stod inde for DFIM's nye håndtering af sagerne, men beklagede dele af den hidtidige praksis.

Vicedirektøren udtalte, at der blandt skyldnere af sekscifrede beløb var "en gruppe svage mennesker, og dem skulle vi have håndteret bedre. Jeg er da flov over det". 

Minister: - Jeg har armslængde

SF og DF har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) svare på, om lofterne er rimelige, men det forholder han sig ikke til. 

- Faktisk har det intet med mig som transportminister at gøre. Det er jo noget, som DFIM fuldstændig står for at vedtage. Jeg har armslængde, og jeg er loyal over for de politiske aftaler, siger Thomas Danielsen til TV SYD. 

Han fremhæver, at der er op mod 80 procent færre uforsikrede køretøjer i statistikken end før loven om dagsgebyrer. Dette skyldes dog også politiets nummerpladegenkendelse og Motorstyrelsens app "Ejerskifte", som gør det meget lettere at omregistrere køretøjer. 

Advokat Mogens Broe-Andersen fra Haderslev har ført en række sager for borgere, som er kaldt i fogedretten af DFIM. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Advokat: Minister gemmer sig bag DFIM

Advokat Mogens Broe-Andersen har ført en række sager for borgere, som er kaldt i fogedretten af DFIM. Han undrer sig over, at Thomas Danielsen taler om armslængde. 

- Jeg synes, ministeren lidt bruger DFIM som skjold i denne sag. De gør jo egentlig kun, hvad de har fået besked på. Ministeren kan ikke bare sige, at det ikke har noget med ham at gøre. Den, der laver reglerne, kan jo ændre dem, det siger bekendtgørelsen også, siger Mogens Broe-Andersen.

Han henviser til en bekendtgørelse fra 2018, som den daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) stod bag. 

- Her fremgår det, at ministeren fastsætter prisen og har tilsyn med regnskaber med videre, siger advokaten.

Tager ikke initiativ til det

Thomas Danielsen vil ikke selv tage initiativ til at ændre loven. 

- Jeg skal ikke kunne sige, at der ikke er enkelttilfælde, hvor der er sket fejl. Men det fungerer generelt utroligt godt, og jeg ønsker ikke at ændre noget. Med mindre, der kommer et politisk ønske om at gå tilbage til den gamle model, siger Thomas Danielsen.

Ingen har dog ytret ønske om helt at afskaffe inddrivelsen penge fra ejere af uforsikrede køretøjer. Der er meget bred politisk enighed om målet med loven, men udover SF og DF har der været kritik af metoderne fra folketingsmedlemmerne Niels Flemming Hansen (K) og Preben Bang Henriksen, som er partifælle med Thomas Danielsen. 

Preben Bang Henriksen udtalte i december, at "meningen med dagsgebyrer er at presse folk til at lade sig forsikre eller indlevere nummerpladerne. Men der er jo ikke meget pression i det, hvis folk slet ikke ved, at der opkræves 250 kroner om dagen". 

Butikschef troede ikke sine egne ører, da kunde fortalte om ladekabler

Michael Petersen, butikschef Bygma Horsens, fik fredag i sidste uge at vide af en kunde, at kablerne til ladestanderen udenfor var blevet klippet af. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

En kunde i Bygma Als ville lade sin elbil, da han opdagede, at kablerne manglede. De var klippet over og taget med.

- Jeg var faktisk lidt i chok over det. Det må jeg sige.

Sådan lyder det fra Michael Petersen, der er butikschef i Bygma Als i Guderup. For en uge siden kom en kunde ind i butikken. Han ville gerne lade sin elbil op på parkeringspladsen, men kablerne var klippet over.

- Jeg tænkte, det kan ikke passe, så det skulle han lige vise mig. Jeg troede simpelthen ikke på det, men den var god nok, siger Michael Petersen.

Fra den mørkegrønne Cleverstander udenfor dinglede to kabelrester. Resten var fjernet.

- Det er rigtig træls. Det er en service for kunderne, så det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Michael Petersen.

Også andre steder er der stjålet kabler fra lynladestandere. TV SYD har talt med OK, Clever, E.on, Norlys og Q8 i Lund ved Horsens. De har til sammen fået klippet 27 kabler, og i Horsens midtby er det gået ud over to standere fra Evbox.

Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, fortæller, at der er for max 200 kroner kobber i et klippet kabel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hovedparten af kabelklipperierne er sket i Horsens, mens OK og Clever også har oplevet tyverier i Nordborg på Als, og så har OK's standere i Augustenborg, Ragbøl, Augustenborg, Guderup, Vonsild og Gråsten også været udsat for tyvenes gerninger.

- Det overrasker mig. Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle ud og skifte kabler på vores ladestandere, fordi nogen har klippet dem over, lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.

Hans umiddelbare gæt er, at tyvene klipper kablerne for at få fat i kobberet, men det er tilsyneladende meget arbejde for lidt udbytte.

- Der er for max 200 kroner kobber i sådan et klippet kabel, men for os koster det 15.000 kroner stykket i nye kabler og montagetimer at få dem repareret, og det er også dyrt, at vores ladestandere står stille, siger Rasmus Boserup.

Sporing og mere overvågning

OK har overvågning ved flere af ladestationerne, og i Sønderjylland ser det ifølge Rasmus Boserup ud til at være de samme gerningsmænd, der står bag, mens det i Horsens lader til at være nogle andre.

Både OK og Bygma Als vil nu se på, hvad de kan gøre for at forebygge fremtidige tyverier.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis det fortsætter. Det kunne være noget med sporing i kablerne, og så er der jo også muligheden for at øge vores videoovervågning, siger Rasmus Boserup, og i Guderup er der også tiltag på vej.

Et overklippet kabel ved Q8 i Lund ved Horsens. Foto: Chris Birkekær Pedersen

- Vi har selvfølgelig anmeldt det til politiet, og så har vi anmeldt det til vores forsikring og meldt det til Clever, som kommer og reparerer det, og så skal vi have overvågning op på parkeringspladsen, så vi i hvert fald kan kontrollere, hvis det skulle ske igen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi fredag, men det har ikke været muligt.

Ny minister besøgte station med gammelt redningsfartøj

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com