Minkavler glæder sig over skindpris: - Det er svært at være utilfreds

Jens Wistoft har solgt minkpelse i 34 år.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gennemsnitspris på minkpelse lød på 319 kroner per skind i formiddags. Sidste år var den 150 kroner.

- Det er rigtigt dejligt. Det er svært at være utilfreds.

Sådan lyder det fra nu tidligere minkavler, Jens Wistoft fra Kruså. Fra sit kontor følger han prisudviklingen på de skind, der bliver solgt på auktion netop i disse dage.

Det har ikke været småbeløb, der er blevet handlet for, efter to millioner skind har været til salg på auktion ved Kopenhagen Fur i Glostrup. Her har det primært været købere fra udlandet, der har handlet. 

Ligesom sidste år foregår auktionerne online på grund af corona. Normalt samles sælgere og købere ved Kopenhagen Fur i Glostrup. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Under auktionen lå gennemsnitsprisen i perioder på omkring 319 kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste års gennemsnits pris på 150 kroner.  

- Det er virkelig en fornøjelse at se, opkøberne kvitterer så godt for det. Det er mega flot, siger Jens Wistoft.

- Det er en understregning af, at det er en vare, der er efterspurgt. Så er det i hvert fald svært at pege fingre af os længere, for så er der købere, siger han.

Jens Wistoft har gemt et par minkskind igennem årene til sig selv. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Nedlukning er en del af stigningen

Det har været med spænding, at Jens Wistoft og de mange minkavlere har set frem til auktionen, efter at de i efteråret pelsede de sidste mink.

Normalt fylder de danske skind godt over halvdelen af de varer, der er til salg ved auktionerne. Men det vil ændre sig i fremtiden, og derfor bliver danske skind mere eftertragtede. Sådan lyder en del af forklaringen, mener Jens Wistoft. 

- Der er ligesom ikke flere varer til rådighed, og så skal priserne stige. Det er toppen af poppen i hele verden – det, som vi har haft i Danmark. Det er der ingen tvivl om, siger han.

På bagsiden er det bare så skide ærgerligt, at det er sådan, det er - at jeg ikke har nogen flere at sælge af. Men det har jeg ikke.

Jens Wistoft

Slut lige efter opsving

De seneste par år har været hårde i minkbranchen, hvor man siden rekordåret i 2013 med en gennemsnitlig skindpris på 612 kroner har set et fald.

Ifølge Kopenhagen Fur skal gennemsnitsprisen på et minkskind op over 250 kroner før, at minkavlerne har en reel fortjeneste på det, hvis man holder det op mod omkostningerne.

Derfor ærgrer det også Jens Wistoft, at han ikke skal producere mink til næste år - et løb som ifølge ham er kørt.

- På bagsiden er det bare så skide ærgerligt, at det er sådan, det er - at jeg ikke har nogen flere at sælge af. Men det har jeg ikke, siger han.

FAKTA: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner

Hver minkavlers erstatning skal udregnes individuelt, og minkavlerne kan således få forskellige erstatninger.

Herunder kan du se, hvad Erhvervsministeriet har udregnet, at den gennemsnitlige minkavler står til at få. Først er angivet fakta om den gennemsnitlige avler med 2670 avlsdyr, og derefter er erstatningen udregnet:

  • Avleren står til en erstatning for aflivede dyr på 2,7-4,1 million kroner.
  • Avleren står til en erstatning for tabt fremtidig indtjening på 7,6 millioner kroner.
  • Avleren står til en erstatning for restværdien af eksempelvis bure, stalde og maskineri på 1,3 millioner kroner.
  • I alt kan erstatningen for den gennemsnitlige minkavler derfor ende på mellem 11,6-13,0 millioner kroner.
  • En gennemsnitlig minkavler har en gæld på 8,7 millioner kroner.

Kilder: Finansministeriet og Erhvervsministeriet.

Fremtiden forsørget af staten

Når Jens Wistoft har fået solgt alle sine minkskind, sikrer erstatningsaftalen fra Christiansborg ham en erstatning for de minkpelse, han ville kunne have produceret. 

Fra næste år og frem til 2030 kan Jens Wistoft se frem til at modtage 333 kroner pr. skind. Men det er ikke noget, han ser frem til.

- Jeg vil hellere konkurrere og producere i stedet for at være på en eller anden form for offentlig forsørgelse, siger den 63-årige Jens Wistoft.

Tema

Minkavlernes nye liv

Den ene skrev historie, mens den anden tog en omvej til toppen

Anders K. Jacobsen til venstre og Tobias Sommer til højre forventer en lige kamp på søndag, hvor vigtige point er på spil i Superligaen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Anders K. Jacobsen og Tobias Sommer har spillet for både Sønderjyske og Vejle. I weekenden møder de begge sin tidligere klub.

Han var den 1. juli 2020 årsag til, at flere sønderjyder havde to ting at fejre i året, de fleste mennesker nok vil glemme hurtigst muligt.

Sønderjylland rundede en historisk milepæl med 100-årsjubilæet for genforeningen med Danmark.

Derudover vandt Sønderjyske Fodbold sin hidtil eneste titel med pokaltriumfen under coronakrisens begyndelse.

Trofæet kom i hus med en sejr på 2-0 over AaB. Begge mål blev scoret af Anders K. Jacobsen, der spillede i den lyseblå trøje fra 2020 til 2022.

Anders K. Jacobsen efter sin første scoring i pokalfinalen i 2020. Han fik også prisen som pokalfighter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag er AK, som han kaldes, tilbage på Sydbank Park. Denne gang som modstander i en rød Vejle-trøje.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det er et dejligt sted, og jeg havde mange gode oplevelser. Nogle gange er det dejligt at komme tilbage til de gamle hjemmebaner, og jeg synes også, at det er en kamp, der kunne ligge godt til os, siger den nuværende vejlespiller.

Viceanfører klarede ikke cuttet

Anders K. Jacobsen er ikke den eneste, som får sig et gensyn med tidligere kolleger.

Sønderjyskes Tobias Sommer begyndte seniorkarrieren i Nørreskoven, efter han tog skiftet fra Sønderjyske til Vejles ungdomsakademi i 2017.

Succesen udeblev til gengæld for den alsidige spiller, som blot fik tre kampe for Vejles førstehold. Han beskriver også perioden som udfordrende.

- Det var dem, som introducerede mig for seniormiljøet, og det er den sværeste omstilling, der er i fodbold at gå fra talentfuld ungdomsspiller til fuldgod seniorspiller. Der klarede jeg ikke cuttet, siden jeg står her, siger 22-årige Sommer.

Tobias Sommer har siden farvellet til VB haft vind i sejlene.

Efter et vellykket ophold i Kolding IF rykkede han sidste år tilbage til Sønderjyske, som han fik superligadebut for i juli i år.

I sin første superligakamp på hjemmebane scorede han tilmed et af sine sjældne mål i karrieren.

Tobias Sommer jubler efter sit første superligamål, der blev scoret en sommeraften den 26. juli i år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjydens karriere opnåede sin foreløbige kulmination, da han bar anførerbindet i Sønderjyskes seneste superligakamp mod Brøndby på Brøndby Stadion.

Bedrifterne havde han ikke spået, da han blev sorteret fra i Vejles trup.

- Jeg har været på en lille omvej, men den er jeg glad for. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil stå på søndag i hvert fald, siger Tobias Sommer.

Sønderjyske-Vejle fløjtes i gang klokken 14 søndag. Kampen kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.

Mulig årsag til vindmølledestruktion fundet

Vindmøllen kom i bagvind, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalancen.
Vindmøllen er formodentlig knækket på grund af bagvind. Foto: Julie Rasmussen
Udgivet

Tirsdag den 10. september knækkede en vindmølle i Darum, der ligger nær Bramming. Nu er der muligvis fundet en årsag til hændelsen.

For lidt over to uger siden var der tre vindmøller på stribe på en mark i Darum, nu er der kun to.

For den ene af de tre vindmøller roterede hurtigere end sine to nabomøller, hvilket resulterede i at den til sidst knækkede.

I første omgang vidste man ikke, hvordan det kunne ske, men nu er der muligvis fundet en årsag til, hvorfor vindmøllen løb løbsk.

Formodet årsag

Det er firmaet Wind Estate, der ejer den forulykkede vindmølle.

I en indberetning, som TV SYD har fået aktindsigt i, fra netop Wind Estate til Energistyrelsen, står der, at vindmøllen var slået fra, så den kunne blive repareret.

Men vindmøllen nåede ikke at blive repareret, inden den tirsdag den 10. september kom i bagvind. Derfor mener man, at vingerne er blevet presset i driftsposition, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalance.

Nacellen som er "huset" på vindmøllen faldt efterfølgende til jorden.

Vindmøllen er af typen V44-600 kW. Foto: Julie Rasmussen

I rapporten står der også, at ulykken også kan være forudsagde af knækket bolte i navet, hvilket er den del af vindmøllen, som vingerne sidder monteret på.

Men intet kan konkluderes, da det er ud fra formodninger, og der skal fortsat laves flere undersøgelser af vindmøllen.

Wind Estate oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer, men at de sammen med Vestas arbejder på at finde den endelige årsag til ulykken.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com