Kommune vil ikke trække millioninvestering ud af Rusland

Borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen, fortæller, at en tilbagetrækning af de russiske investeringer ville føre til et tab af Vejen-borgernes skattekroner.
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vejen Kommune er den syd- og sønderjyske kommune, der har flest penge investeret i Rusland. Men kommunen vil ikke trække pengene ud.

Opdateret mandag kl. 16:

Borgmesteren har mandag klokken 15 i en pressemeddelelse tilkendegivet, at Vejen Kommune har valgt at trække deres millioninvestering ud af Rusland. 

Tre syd- og sønderjyske kommuner har eller har haft investeret penge i Rusland.

Én af kommunerne vil trække investeringerne ud, mens en anden allerede har gjort det. Men den sidste vil ikke.

En rundspørge, som TV SYD har lavet blandt de 14 syd- og sønderjyske kommuner, viser nemlig, at Vejen, Billund og Varde Kommuner enten direkte eller indirekte har eller har haft aktier og/eller obligationer i Rusland.

Hvis vi kunne komme ud af det her og nu, så gjorde vi det

Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune

2. marts kom Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) med en opfordring til kommuner og regioner om at droppe eventuelle investeringer i Rusland. En opfordring der kom i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Men dén opfordring har Vejen Kommune, der i alt har russiske investeringer for 1,2 millioner kroner, ikke valgt at følge. 

Investeringerne er nemlig en del af en investeringspulje på 25 millioner kroner - en pulje, som banken investerer for kommunen.

Og det er ikke muligt kun at trække de russiske investeringer ud uden at sælge hele puljen.

- Hvis vi kunne komme ud af det her og nu, så gjorde vi det, men det ville føre til et tab, som i sidste ende er borgernes penge, siger konservativ borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen.

Så meget har Vejen Kommune investeret i Rusland

Vejen Kommune har en samlet investeringsportefølje på omkring 25 millioner kroner. Heraf er 1,2 millioner kroner investeret i den russiske stat og i russiske selskaber - blandt andet 131.815 kroner i det russiske energiselskab Gazprom.

For at trække de 1,2 millioner kroner i Rusland ud skal kommunen trække samtlige 25 millioner kroner ud, og det vil kommunen ikke, da det ville føre til et anslået tab på mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

I stedet har Vejen Kommune bedt sin bank om ikke at investere penge i Rusland i fremtiden.

Borgmesteren understreger, at han på et tidspunkt gerne vil have pengene ud, men som det er nu, vil kommunen lade pengene stå.

Vejen Kommune er med 1,2 millioner kroner i Rusland samtidig den kommune, der har investeret flest penge i Rusland - heriblandt 131.815 kroner i det russiske energiselskab, Gazprom.

Det ville gå ud over velfærden i kommunen

Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune

Salg ville føre til et tab i millionklassen

Når borgmesteren ikke vil sælge investeringerne for 25 millioner kroner for at slippe for de russiske investeringer, så er det fordi, tabet potentielt ville være for stort.

Kommunen vurderer, at det, som markedet er lige nu, ville føre til et tab på mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

- Det er et hensyn til vores samlede økonomi. Hvis vi skulle påtage os et tab på op til 2 millioner kroner, så ville det jo gå ud over velfærden i kommunen, siger borgmesteren.

Beslutningen er ikke blevet taget i byrådet – det er udelukkende borgmesteren og kommunaldirektøren, der har taget beslutningen.

Så meget har Billund og Varde investeret i Rusland

Billund Kommune:

Billund Kommune oplyser, at Jyske Bank og Sydbank varetager kommunens investeringer. Begge banker har investeret "beskedne andele" i russiske statsobligationer for kommunen. Billund Kommune oplyser, at deres banker af etiske grunde og på eget initiativ solgte andelene i dagene op til eller lige efter invasionen af Ukraine.

Billund Kommune understreger i den forbindelse, at hvis ikke bankerne automatisk havde solgt obligationerne, havde kommunen bedt dem om det. Investeringerne er altså ude.

I Jyske Bank havde kommunen 64.000 kroner i russiske statsobligationer ud af i alt 94 millioner kroner. Det svarer til en andel på 0,07 procent.

I Sydbank havde kommunen 90.000 kroner i russiske statsobligationer ud af 90 millioner kroner svarende til 0,1 procent.

Varde Kommune:

Varde Kommune har to investeringsporteføljer, hvor en del er obligationer med relation til Rusland.

I førstnævnte er 7,3 millioner kroner investeret, hvoraf 84.801 kroner relaterer sig til Rusland svarende til 1 procent.

I den anden er 7,8 millioner kroner investeret, hvoraf 277.200 kroner relaterer sig til Rusland svarende til 3,5 procent.

Kommunen oplyser, at man 28. februar 2022 kontaktede banken, der oplyste, at de russiske investeringer er på vej ud af porteføljerne. Kommunen kan dog ikke oplyse, om tilbagetrækningen er effektueret.

To kommuner trækker penge ud

Billund og Varde Kommuner har derimod valgt at følge ministerens opfordring.

Billund Kommune bekræfter, at de har fået investeringerne ud, mens Varde Kommune ikke definitivt kan sige, om det er sket.

Kommunerne lader deres banker investere deres penge gennem såkaldte investeringsporteføljer, hvor der er mange forskellige aktier og obligationer, som ikke nødvendigvis kan sælges fra enkeltvist.

Hvad er en investeringsportefølje?

En investeringsportefølje er en samling af aktier og obligationer, som en formueforvalter (i det her tilfælde bankerne) typisk investerer i for en ud fra nogle kriterier gennem investeringsforeninger.

Til det kan kommunen sætte nogle kriterier op for banken. Man kan eksempelvis bede banken om ikke at investere i våben eller i sort energi.

Med en investeringsportefølje behøver købere - i det her tilfælde kommunen - ikke at sidde aktivt og købe og sælge værdipapirer, men kan overlade den del til banken, så kommunen kan tage sig af sine kerneopgaver.

Kilde: Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet

Om det er muligt at trække dele af investeringen ud kommer nemlig helt an på, hvordan investeringerne er skruet sammen. 

- Noget har været lukket for køb, andet har været åbent for salg og omvendt. Det eneste, man kan sige, er, at der har været tumultagtige scener på markederne, så man kan ikke sige entydigt, om markederne er lukket, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Kommunerne kan sælge aktierne og obligationerne når og hvis, der er et marked. Altså en køber som vil købe papirerne.

- Det svarer lidt til, at du gerne vil sælge en stol. Hvis der ikke er nogen, der vil købe den, kan du sætte den ud til vejen og så ellers håbe på, at der er nogen, der kommer forbi og tager den, siger Per Hansen.

Et salg vil formentlig - ligesom i Vejen Kommunes tilfælde - føre til et større tab, fordi markedsforhold, vilkår og udsigterne nu engang er, som de er.

Finansierer ikke den russiske krigsmaskine

Per Hansen har - uanset om kommunerne vil trække deres investeringer ud eller ej - svært ved at se, at pengene bidrager til at finansiere Ruslands krig i Ukraine.

Årsagen skal findes i det, der kaldes primære og sekundære markeder.

Det sekundære marked er det, som langt størstedelen af investeringerne sker i - både privatpersoner og i det her tilfælde kommunen.

Man kan ikke sige, at kommunernes investeringer støtter Putins krigsmaskine. Det er en meget populistisk måde at se tingene på

Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet

Her er det kun en handel mellem de, der har investeret penge i en virksomhed - der ryger derfor ingen penge direkte ind i selskaberne, som der omvendt kan gøre, når der er tale om det primære marked.

Det vil derfor kun have en signalværdi at trække pengene ud, for det vil ikke direkte hæmme Ruslands evne til at føre krig.

Derfor skal kommunernes borgerne heller ikke være bange for, at deres skattekroner har finansieret krigen i Ukraine. 

- Man kan ikke sige, at kommunernes investeringer støtter Putins krigsmaskine. Det er en meget populistisk måde at se tingene på. Man kan ikke sige, at hvis man ikke havde investeret en million kroner, så havde Putin ikke kunnet lave en krig i Ukraine, siger Per Hansen.

TV SYD har været i kontakt med Indenrigs- og boligministeriet for at få en kommentar fra minister Kaare Dybvad Bek (S) til, at Vejen Kommune ikke følger hans opfordring. Men ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com