Oversvømmelser får sommerhusejer til at tage dyr og usædvanlig beslutning

Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Stormfloder og stigende grundvand har fået Jacob Jessen og hans naboer til at skyde flere hundrede tusinde kroner i at sikre sig mod vand i sommerhuset.

- Jeg har ikke kunnet bruge mit sommerhus siden oktober, så det har været træls. Det skulle tørre ud og så videre. Men nu kommer det ikke til at ske igen. Det tror jeg simpelthen på.

Jacob Jessen har et øjeblik taget sikkerhedshjelmen af, mens han fortæller om sit projekt:

Næstsidste etape i operation ”det skal aldrig ske igen”, er i gang: Hans sommerhus skal løftes op på næsten to meter høje pæle.

Op i sikkerhed for de vandmasser, som den 19. oktober sidste år ødelagde sommerhusidyllen for både ham og alle hans naboer.

Op i sikkerhed for fremtidige oversvømmelser – om de så kommer fra havet eller fra grundvandet, som står højt i undergrunden efter et år med rekordstore mængder regn.

 Træls - uanset om andre betaler

Sommerhuse på pæle. Det er ikke uhørt. For eksempel er det ret udbredt i Florida, USA – og andre steder rundt omkring i verden, hvor oversvømmelser er hyppige. De findes også enkelte steder i Danmark.

Men her til lands er det en usædvanlig løsning på et problem, som Jacob Jessen tror, bliver mere normalt i fremtiden:

- Vi oplevede det også i 2019, hvor vandet stod lige under gulvbrædderne, og hvor nogle af naboerne havde vand inde i huset. Så det har jo været tæt på, og med klimaændringerne kunne det godt tænkes, der kommer lidt mere af det, siger Jacob Jessen.

Pælene, som skal løfte Jacob Jessens sommerhus op over "risikozonen" for oversvømmelse, er banket 11-13 meter ned i undergrunden for at nå ned til fast grund. Foto: Pia Thordsen

Også i 2017 blev sommerhuse på stranden ødelagt af oversvømmelse.

Jacob Jessens sommerhus på Moshuse Strand syd for Kolding har været i familiens eje i flere generationer, og han er ikke i tvivl om, at de cirka 300.000 kroner, det har kostet at få pæle banket 11-13 meter ned i undergrunden plus udgifter til at få sommerhuset ”kranet” væk og på plads igen, er givet godt ud:

- Det er træls at have en stormskade. Uanset om det er andre eller én selv, der betaler for det, siger han.

Jacob Jessen er ikke i tvivl om, at en investering på en halv million på at få sommerhuset på pæle er det billigste i længden. Foto: Pia Thordsen

 Oprydning efter kaos

Flere af nabohusene er allerede kommet op på pæle i løbet af sommeren. Et af dem tilhører Leon Jensen. Også hans sommerhus har været i familiens eje i generationer, og da TV SYD besøgte ham umiddelbart efter den voldsomme stormflod i oktober 2023, så ødelæggelserne nærmest uoverstigelige ud:

- Det ser umuligt ud, at det nogensinde bliver til sommerhus igen, sagde han dengang.

Der stod vand 30 centimeter op ad væggene indenfor, og huset stod skævt efter at vandmasserne havde løftet det delvist ned af den cirka 50 centimeter høje beton-opklodsning, huset var placeret på for at beskytte det mod oversvømmelser.

Udenfor lå stakitter og dele af træterrasser i kaotiske bunker.

Kan ikke lave nyt sommerhus hvert år

Nu står sommerhus-skallen på pæle:

- Vægge, gulve og isolering – alt er pillet ud og revet ned, og vi skal starte helt forfra, fortæller Leon Jensen.

Leon Jensens sommerhus har været i familiens eje gennem flere generationer. Hans hus hviler på betonsøjler og bådstøtter, som kan reguleres, hvis huset sætter sig. Foto: Pia Thordsen

Den del betaler forsikringen. Men alt besværet – alle bekymringerne for om der nu kommer nye oversvømmelser, får investeringen i at få sommerhusene på pæle til at se både fornuftig og nødvendig ud.

- Vi kunne næsten ikke se os ud af situationen, for hvis der begyndte at komme så højt vand, som det, vi oplevede her, så risikerer vi hvert år skulle lave et nyt sommerhus, og det er bare ikke muligt, siger Leon Jensen og fortsætter:

- Vi har jo haft oversvømmelser flere gange i år. Jeg tror, der har været vand over det hele seks-syv gange, men ikke så højt, at det går op i huset.

Et problem - mange løsninger

Han har valgt en anden pæle-løsning end Jacob Jessen:

 - Vi har ikke valgt at gå 18 meter ned i jorden, som man egentlig måske skulle. Eller hvad? Det ved vi ikke helt, men vi har valgt at gå et lille stykke ned i jorden og så lave en plade af beton og stille dem her ovenpå som gør, at det gerne skulle blive rigtig stabilt.

Han peger på de justerbare bådstøtter – en slags ”donkrafte” – som er fastgjort ovenpå de betonpæle, der bærer huset. På den måde kan han justere huset op i vater, hvis undergrunden skulle sætte sig.

Fedt, det kan lade sig gøre

Muligheden for at løfte husene op på pæle har eksisteret siden Kolding Kommune ændrede lokalplanen for Moshuse i 2022.

Med lokalplanen gav kommunen ejerne mulighed for at sikre sommerhusene i det kystnære område ved at tillade, at husene hæves til en samlet højde på fem meter over terræn.

Ifølge Tue Patursson, fagekspert indenfor almen byggeteknik, klimasikring og indeklima ved Videncentret Bolius, er det positivt nyt, at sommerhusejerne ved Moshuse har fået lov til at hæve deres huse:

- Fedt at høre, der er kommet sådan en løsning dernede. Hvis man faktisk kan få lov at komme ind og gøre noget, så betyder det her, at der endelig er kommet et tiltag, hvor den enkelte selv kan gøre noget, siger Tue Patersson.

Sommerhusejerne ved Moshuse har valgt hver sin løsning. Fælles for dem er, at husene maksimalt må nå op i fem meters samlet højde. Foto: Pia Thordsen

- Vi plejer at sige, at det er supersvært som boligejer eller sommerhusejer at sikre sig selv mod både stigende grundvand og stormflod, for det handler jo ikke om at huske at rense tagrenden, eller om at lede vandet et andet sted hen siger han.

- Det er jo så voldsomme mængder af vand, at der normalt ikke er andet at gøre, end at snakke med kommunen eller forsynings- og spildevandsselskaberne og høre om de har planer.

Ikke en løsning for alle

Det er dog langt fra en løsning for alle sommerhusejere. Dels skal huset kunne løftes. Det kan langt fra alle sommerhuse. Men mange steder vil det også være umuligt at få lov, fordi det vil skabe mulighed for at man kan kigge direkte ned i naboers huse og haver.

Ikke desto mindre er det en trend, der vokser.

Det fortæller entreprenør Bjarne Fischer, som foreløbigt har banket pæle i jorden hos Jacob Jessen og en af de andre naboer i Moshuse. Snart skal han i gang med et nabohus.

- Vi har lavet mange af dem det sidste års tid. Folk siger ”ok, vi vil ofre nogle penge - vi vil sikre vores sommerhus”. Vi har blandt andet været ved Varnæs Strand ved Haderslev og på Dybbøl Strand for at hjælpe nogle med at redde deres sommerhuse, fortæller Bjarne Fischer.

Nu kan vandet bare komme            

Imens er kranen gået i gang. Langsomt, dinglende svinges sommerhuset ind over pælene, mens Jacob Jessen forsøger at dirigere det på plads på de nivelleringsklodser, han har sat på pælene. En af dem må bankes af, men så er den der: Huset står på pæle.

- Jeg er glad. Det må jeg sige. Det var vanskeligere, end jeg havde troet. Men det ser godt ud, siger han tilfreds.

Nu mangler de sidste investeringer: Det kommer til at løbe op i en lille halv million inden huset er pakket ind i inddækninger og terrasser, så det kommer til at se godt ud igen, vurderer Jacob Jessen.

Vandet skal kunne løbe ind og ud under huset.

- Nu kan det bare komme, siger han med et smil.

Det "næsten" færdige resultat: Jacob Jessens sommerhus er kommet på pæle. Nu skal der bygges terrasser op, så det kommer til at se godt ud igen. Foto: Pia Thordsen

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com