Opslag førte til lavine af spørgsmål om stadion til 120 millioner

Byggeriet af en ny tribune på Kolding Stadion koster omtrent 120 millioner kroner, hvor af Kolding Kommune bidrager med 33,5 af dem. Men giver det overhovedet mening med et nyt, stort stadion?
Udgivet

Der er stærke holdninger til udvidelsen af Kolding Stadion. Det fandt vi ud af, da vi spurgte brugerne på Facebook, hvad de tænker om den nye tribune, der er på vej. Men faktisk er der mening bag prioriteringerne.

Artiklen er opdateret med informationen om, at der i forbindelse med tribunebyggeriet også bliver opført 500 nye parkeringspladser ved Kolding Stadion.

- Hvorfor skal det ligge der?

- Kan de overhovedet komme i Superligaen?

- Hvorfor giver kommunen så mange penge til det?

Det er nogle af de spørgsmål, der kommer, i forbindelse med at udvidelsen af Kolding Stadion er gået i gang.

Vi spurgte på Facebook Kolding, hvad brugerne tænkte om planerne for det nye stadion, og der var en blandet modtagelse i kommentarsporet. Grafik: Lasse Lund Hansen

Denne etape af byggeriet står til omtrent 120 millioner kroner, og kommunen bidrager med de 33,5 af dem.

Og det har givet anledning til spørgsmål, som vi vil forsøge at finde svar på sammen med nogle af dem, der ved mest om det.

Bliv klogere på udvidelsen af Kolding Stadion

1

Hvorfor renoverer man stadion i det hele taget?

Foto: Chris Birkekær Pedersen

Første spadestik blev taget til en ny tribunebygning på Kolding Stadion i slutningen af august.

Her skal nye omklædningsrum, toiletter, VIP-lounge og meget andet være med til at sikre klubbens vej mod landets bedste række i herrefodbold - nemlig Superligaen.

Men hvordan skal en ny bygning få et hold i første division op blandt landets absolutte bedste fodboldhold?

- I fodbold har man en formel, der hedder 70-20-10. Altså at 70 procent af din succes er defineret af din økonomi, 20 procent af dine sportslige kompetencer, og 10 procent er tilfældigheder, siger Steen Houman.

Han er sportsøkonom og peger på, at Kolding IF skal have penge ind, hvis de vil udleve deres ambitioner om at nå Superligaen.

Det skal den nye bygning på 4.700 kvadratmeter hjælpe med, når den står færdig til december 2025.

Derudover er der også en række krav til stadion i Superligaen, og dem vil man også imødekomme med udvidelsen.

2

Hvor skal pengene komme fra?

Foto: Chris Birkekær Pedersen

VIP-loungen er den største indtægtskilde for Kolding IF, og derfor er den også en vigtig del af det nye byggeri.

- Vi får i den nye tribune en VIP-lounge plads til 800 spisende gæster. Det er her vi får størstedelen af vores indtægter, så vi bliver nødt til at have rigtig gode forhold for dem, siger Claus Holm-Søberg, der er bestyrelsesformand for den professionelle del af Kolding IF.

Når sponsorer mødes i VIP-loungen, bliver de samtidig del af et stort handelsnetværk.

Altså regner en sponsor, der investerer i klubben, med at få sin investering igen gennem aftaler og handler med andre sponsorer.

Og de penge kan blive nødvendige.

Steen Houman peger på, at Sønderjyske, der netop er rykket fra første division og op i Superligaen har personalomkostninger på over 50 millioner kroner, mens Kolding IF ligger på 12,8 millioner kroner.

Claus Holm-Søberg regner med, at Kolding IF snuser til Superligaen inden for et par år. Men er det realistisk?

- De når det nok ikke denne sæson. Kolding IF skal ruste rigtig meget op, hvis de skal nå op i Superligaen, men når ejerne har råd til en stadionudvidelse som den her, så har de muligvis også pengene til også at øge deres spillerudgifter. Så kan det godt lade sig gøre at komme derop engang, siger Steen Houman.

3

Hvorfor giver Kolding Kommune 33,5 millioner kroner til det?

Foto: Chris Birkekær Pedersen

Kolding Kommune bidrager med 33,5 millioner til byggeriet.

Og det er egentligt på kant med reglerne.

For en kommune må ikke støtte en privat erhvervsvirksomhed som eksempelvis en fodboldklub.

I Kolding Kommune er man dog kommet omkring det ved at investere de 33,5 millioner kroner i en ejerlejlighed i den nye tribune. Den ejerlejlighed består af omklædningsrum, toiletter og en tinglyst ret til brug af tribunen.

Det er ikke usædvanligt, at kommunen er med inde over, når det gælder stadionbyggerier.

- Det er helt normalt. Rigtige mange kommuner er med for at hjælpe klubben, siger Steen Houman.

Det kan der ifølge fodboldøkonomen være flere grunde til. Blandet andet branding af byen, men også forhåbninger om, at det store netværk af erhvervsvirksomheder, som kan følge med en større klub, også vil afspejle sig i arbejdspladser i kommunen og i sidste ende skattekroner i kommunekassen.

- Kommunerne er med til at finansiere det, og de skal selvfølgelig gøre op med sig selv, om man synes, det er vigtigt at have et stadion, ligesom man skal beslutte, om man synes, det er vigtigt at have et museum eller spillesteder, som kommunen også understøtter, siger han.

4

Hvorfor skal det være så stort?

Foto: Chris Birkekær Pedersen

Planen er, at stadion skal kunne rumme 10.000 tilskuere, når det hele står færdigt. I forrige sæson var der 2.611 tilskuere per kamp på Kolding Stadion.

Men formanden er ikke i tvivl om, at der kommer til at sidde tilskuere på rækkerne, når kapaciteten på stadion stiger.

- Man ser, at tilskuertallet stiger, når forholdene bliver bedre. Når man ikke skal vente længe på at købe en pølse eller at komme på toilettet, så bliver det en bedre oplevelse, siger Claus Holm-Søberg.

Og det er heller ikke forkert - tilskuertallene har historisk set forbedret sig i takt med forholdene.

Alligevel er der ret mange tomme pladser i det danske stadionlandskab.

I sæson 2023-2024 af Superligaen stod knap 40 procent af pladserne tomme.

Ser man på de syd- og sønderjyske klubber, så er der også eksempler på tomme tilskuerrækker.

Blandet andet AC Horsens, der kun lykkedes med at fylde 17 procent af deres 10.495 pladser i den forrige sæson i første division.

Og Esbjerg FB er næsten lige så langt fra at fylde deres knap 17.500 pladser.

Men et stadion i Kolding er vigtigt, fastslår formanden.

- Der er her vi har hjemme, og jeg tror vi mister vores tilskuere og vores sponsorer, hvis vi ikke kan være her, siger Claus Holm-Søberg.

Og hvad angår parkering, nu hvor stadion ligger centralt i Kolding by, så siger Claus Holm-Søberg, at der skal ske en tilvænning.

- Det handler om, at man får lavet en tilvænning. Vi kan gå og cykle til fodbold. Stadion er centralt, og der er ikke langt til midten af byen, siger han og henviser til, at den nye tribunebygning også betyder 500 nye parkeringspladser i forbindelse med stadion.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com