Var det strafbart eller ej, at en mand i Kolding en aprildag i 2018 flagede med det amerikanske flag? Det skal Højesteret vurdere.

Det fremgår af en meddelelse fra Procesbevillingsnævnet, der har givet manden tilladelse til at få sagen for landets højeste retsinstans.

Spørgsmålet har allerede været for både by- og landsret, og det var med vidt forskellige resultater.

Byretten afgjorde i november 2021, at der ikke var grundlag for at straffe manden, men Vestre Landsret så anderledes på det.

Den afgjorde i november 2022, at det var strafbart, at manden havde hejst flaget kaldet Stars and Stripes i sin flagstang.

På grund af den lange sagsbehandlingstid afgjorde landsretten dog, at manden skulle slippe for en bøde for lovovertrædelsen.

Manden sendte flaget til vejrs i forbindelse med et forestående biltræf for amerikanerbiler.

Sagen har kun ganske få sidestykker i dansk retshistorie.

Det centrale har været, om der overhovedet var hjemmel i dansk lov til at forbyde flagningen og hjemmel til at straffe - altså om det reelt er strafbart at flage med det amerikanske flag på dansk jord.

Landsretten så på en over 100 år gammel bekendtgørelse fra 1915, der handler om forbud mod at hejse fremmede nationers flag.

Den blev udstedt af daværende justitsminister Carl Theodor Zahle for at værne om Danmarks neutralitet over for de krigsførende magter under Første Verdenskrig.

- Strafpåstanden er ofte det centrale i straffesager. Men den her sag handler om, hvorvidt retten kan ugyldiggøre en regel, som vi som samfund har håndhævet i mere end 100 år, sagde senioranklager Johnnie Nymann Jensen fra Statsadvokaten i Viborg i en meddelelse fra anklagemyndigheden ved landsretsafgørelsen.

Holder af amerikansk livsstil

Familien, der boede i en villa på Nørre Bjertvej nær Kolding, går meget op i amerikansk livsstil. Parret Martin og Rikke Hedegård har tidligere stået frem i medierne.

Ifølge JydskeVestkysten begyndte sagen allerede i 2017, da en kvinde opdagede, at parret brugte flaget, og at de også havde det oppe på grundlovsdag.

Det medførte en henstilling til familien, men i september samme år blev flaget endnu en gang hejst. Da fortalte parret, at de havde holdt amerikanertræf, og at flaget fungerede som et pejlemærke.

Den 9. april 2018 strøg flaget til tops igen, og politiet hentede flaget. Det blev til den sag, der er blevet afgjort i to instanser, og som nu skal for Højesteret.

Man har som udgangspunkt ret til at få sin sag prøvet i to instanser, men man kan søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sin sag prøvet i endnu en - Højesteret.

Nævnet kan give tilladelse, hvis sagen anses for at være principiel.