Leif arbejdede på sin drøm i 20 år - et møde i februar satte en brat stopper for den

Leif Sørensen har medvirket i flere teaterstykker, film og serier. Her ses han i sminken til DR's julekalender 'Den anden verden' i 2016. Foto: Privat
A
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kurt Leth genbesøger dværgen Leif Bach Sørensen i ’Kaffe med Kurt’ på TV SYD.

44-årige Leif Bach Sørensen er dværg. Han er ikke en af de mindste. Faktisk betegner han sig selv som en stor dværg, da han er 130 cm høj. Han bor i Støvring lidt uden for Aalborg. Til sammenligning bor Danmarks mindste mand, Dan Jakobsen, også i byen. Han er 98 cm høj.

De to er, så vidt Leif ved, de eneste dværge i byen.

Så han bliver altid bemærket, når han bevæger sig omkring. Det forstår han godt. Det har han for længst affundet sig med. Han bryder sig ikke om, når fulde voksne umotiveret giver ham en krammer, ”fordi han er så sød”, men han elsker, når børn kigger på ham og ikke forstår, hvad deres øjne ser: En lille voksen.

Se flere afsnit af 'Kaffe med Kurt' lige her

Så forklarer han dem, at hans krop og hoved er ligesom en voksen, men at hans ben og arme er korte. De tror  sjældent på, at han må køre bil.

Leif kan nemlig godt lide at snakke med børn. Han mener selv, at han er god til det.

Det var også en af grundene til, at han besluttede, at han ville være folkeskolelærer.

Leif har en mælkekasse med, når han skal skrive på tavlen. 

Men 20 år og mange, mange ansøgninger senere har han indset, at han ikke kan forfølge sin drøm.

Det var et møde i februar, som satte det sidste punktum.

Et liv med hjælp

Leif voksede op i Åbyhøj lidt uden for Aarhus med sine forældre og en storesøster. I dag ved de ikke, hvorfor Leif blev født som dværg. Det gjorde han bare. Han havde samme størrelse som et almindeligt spædbarn. Ingen andre i familien var dværge.

Han husker ikke, at han har snakket med sine forældre om, at han var dværg. Men han husker, da han opdagede, at han var mindre end andre børn. Det var første skoledag.

Han skulle hænge sin jakke op i garderoben. Men han kunne ikke nå. Han kiggede på sine nye klassekammerater. De kunne godt nå. Skolens pedel lavede et ekstra sæt knager i lav højde til Leif.

I hjemmet blev der ikke taget specielt meget hensyn til hans størrelse. Han skulle lære at bruge håndvaske og toiletter i almindelig størrelse.

- Det er jeg glad for i dag. Jeg skal jo leve i en verden, hvor alt er i standardhøjde, så jeg skulle vænne mig til det, siger Leif.

Han blev aldrig drillet eller mobbet på grund af sine størrelse. Da han gik i syvende klasse, var han 120 cm høj. Siden dengang er han altså vokset 10 cm. Når de andre spillede fodbold, kunne han ikke være med.

- Men nogle gange stod jeg på mål, hvis målet var lille, siger Leif.

Men han husker også, når alle vennerne sad og kyssede med en pige til festerne, og han ikke selv gjorde. I dag ved han ikke, om det var fordi han var dværg, eller fordi han ikke havde pigetække.

Når han tænker tilbage på sit 44-årige liv, husker han det som trygt og godt. Han gik til spejder i mange år og har aldrig haft et behov for at være sammen med andre i øjenhøjde. Altså andre dværge.

Han ved selvfølgelig godt, at han er dværg. Men han ser sig selv som en mand. Han ser ikke sin dværgvækst som et handicap. Han ser det som en tilstand.

FAKTA OM DVÆRGE

  • Der fødes to til fire børn med dværgvækst om året i Danmark.
  • Dværge har tendens til at snorke.
  • Dværgvækst skyldes en medfødt forstyrrelse i skelettets bruskdannelse, hvorved knoglerne vokser langsommere.
  • En sejlivet myte om dværge er, at de har nedsat intelligens. Det er ikke tilfældet.
  • Dværge har tendens til overvægt, da de har sværere ved at bevæge sig.
  • Dværge kan få forlænget arme og ben. Nogle gange kan ben forlænges op til 25 cm. Men det kan tage op til tre år.

Kilde: Netdoktor.dk

- Der er mange ting, jeg ikke kan. Men jeg tænker ikke over, at fx min bil er specialbygget til mig. Jeg sætter mig bare ind og kører, siger Leif.

Så kører han ned i det lokale supermarked, hvor han køber ind med de små indkøbsvogne til børn. Han har valgt netop den butik, fordi reolerne ikke er så høje. Nogle gange må han dog bede om hjælp, hvis han ikke kan nå.

 

At bede om hjælp er en stor del af hans liv.

- Nogle dage er det hammertræls, og andre dage er det bare sådan, det er, siger Leif.

Ifølge Leif er danskerne generelt gode til at hjælpe. Men han vil helst have, at han bliver behandlet helt normalt.

Men han føler ikke, at han er blevet behandlet normalt til jobsamtaler de sidste 20 år, hvor han har kæmpet for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det var et møde i februar, som endegyldigt fik ham til at opgive sin drøm.

Den lille lærer på mælkekassen

I 2000 begyndte Leif på uddannelsen til lærer. Han befandt sig godt blandt børn. De syntes, at han var sjov og fascinerende. Men han havde også et godt tag på dem og mente, at han sagtens kunne styre børn, som er langt højere end ham.

Tre år inde i uddannelsen var han dog træt af bøgerne. Så da han fik muligheden for at arbejde som lærer på Lynghøj efterskole ved Aalborg, slog han til. Ti år senere gik skolen konkurs.

Så kom Leif til Vandel Efterskole ved Billund. Det var her, Leif første gang mødte Kurt Leth i TV SYD-programmet 'Kaffe med Kurt' i 2012.

Leif er glad for skuespil og kan ofte findes på de skrå brædder eller i film eller reklamefilm. Men han er træt af, at han altid får en rolle som nisse, landsbytosse eller andet fordi han er dværg. Foto: Privat

Men erfaringen havde han med sig. Leif tænkte, at den måtte veje tungt.

Han tog fejl.

Det er 12 år siden, at han begyndte at lede efter et nyt lærerjob. Han mener, at han i gennemsnit har sendt én ansøgning om ugen i den tid. Nogle gange skrev han, at han var dværg. Nogle gange lod han det være en overraskelse. Indtil for nylig sendte han en mail om det, efter at han var blevet kaldt til en samtale.

Han har også færdiggjort uddannelsen til lærer.

Det er blevet til mange vikariater som lærer, men aldrig en fast stilling. Han har været på 12 forskellige skoler og forstår ikke, hvorfor han ikke bliver ansat.

Han kan godt skrive på tavlen. Han har nemlig en mælkekasse med i klassen, som han står på.

Han tror, at skolerne bange for, at de skal bruge penge på at indrette faciliteter til ham. Selvom han ikke har brug for det. Han har aldrig fået et klart svar.

Indtil et møde i februar mellem en skoleleder og en jobkonsulent. Han havde netop afsluttet et barselsvikariat på skolen, og de drøftede fremtiden.

- Jeg spurgte, at hvis jeg nu kom med en ansøgning – ville min dværgvækst så have indflydelse på jeres valg? Skolederen svarede ja. Jeg ville blive fravalgt på grund af min dværgvækst, siger Leif.

Han fik ikke et arbejde på skolen, men mødet var en øjenåbner. Det var første gang, at nogen havde sagt, at Leifs dværgvækst var en forhindring.

Leif prøver at holde sig i form, men det er svært, da hans knogle er vokset skævt. For nogle år siden var han nødt til at droppe sin børnecykel og bruge løbehjul i stedet.

Mødet fik ham til at opgive sin drøm om at blive lærer efter 20 år. Han er afklaret med, at det ikke er den vej, han skal med sit liv. Selvom det har været et slag i ansigtet.

- Jeg kan godt sætte mig ned og drikke tre flasker rødvin, men det får jeg jo ikke jobbet af.

Så Leif har lagt en ny plan for sit liv.

Han vil være grafisk designer. Han er allerede blevet optaget og begynder på uddannelsen næste år.

'Kaffe med Kurt' kan ses hver lørdag aften på TV SYD eller på tvsyd.dk. Afsnittet med Leif Bach Sørensen kan ses den 2/10 2020 kl. 19.30.

Ny minister besøgte station med gamle redningsfartøjer

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com