Skole for udviklingshæmmede smelter sammen med stor festival

Troels Krøyer laver primært værker med tusch.
Udgivet

Makværk festivalen hylder kreativiteten hvert år, og næste år bliver kunstskolen Snurretoppen en del af det. Troels Krøyer, der går på skolen, har lavet værket bag plakaten, som startskuddet på det nye samarbejde.

Fire tårne peger ind mod centrum i et virvar af farver og former. Nu er det kommet i glas og ramme.

På mere end seks uger Troels Krøyers værk blevet til, og det er en del af noget større. Værket er udvalgt til at være plakaten for Makværk Festivalen 2025 og understreger samtidig samarbejdet mellem Billedskolen og Kunstskolen Snurretoppen, hvor voksne udviklingshæmmede udfolder sin kreativitet.

Troels Krøyer har brugt seks til otte uge på at lave kunstværket, der nu kommer på plakaten. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Det var dejligt at få lidt anerkendelse, og at de kunne bruge mit arbejde, siger Troels Krøyer.

Den 49-årige kunstner har været en del af Snurretoppen i 15 år, og nu skal Horsens plastres til i hans helt eget kunstværk.

Værket hedder De fire tårne, og er en blanding af forskellige former, figurerer og farver.

Et udvidet fællesskab

Det er første gang, Snurretoppen bliver en del af tegnefestivalen Makværk, og det er ikke kun med plakaten. I løbet af festivalen bliver alle inviteret ind i værkstedet, hvor de kan komme helt tæt på kunstnerne, værkerne og arbejdsgangene.

- Det er megafedt, jo mere vi får åbnet op for alle kulturstationerne i Horsens, jo mere vi får peget på hinanden og vist, at man kan være en del af et kreativt fællesskab, jo bedre er det for alle parter. Så vi er helt vildt glade for det her samarbejde, siger Suzanne Taylor, projektleder på Makværk Festival.

Ser man bort fra kunsten, så er netop det at samles i et fællesskab, det der kendetegner Snurretoppen.

Helene Engelund, Suzanne Taylor, Troels Krøyer, Stig Josefsen og Peter Evald Jensen fra henholdsvis Billedskolen og Snurretoppen i Horsens. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Det passer som fod i hose, og jeg er rigtig glade for, at Makværk og Billedskolen har rakt ud til os. Kulturen skal samarbejde, synes jeg, siger Stig Josefsen, daglig leder hos Snurretoppen.

Han glæder sig over, at Snurretoppen i år bliver en del af Makværk, og det samme gør Troels Krøyer, der får mulighed for at vise andre, hvad han går og laver, når han fire dage i ugen møder ind ved sit arbejdsbord.

Faste rammer

De i alt 15 elever på kunstskolen har hver sin stil og hver sit sted at arbejde ud fra. Troels Krøyers arbejdsbord står i et hjørne op ad et stort vindue, og det er herfra, han blandt andet har skabt Makværk plakaten. Han holder fri om torsdagen, men han nyder at komme på skolen de andre dage.

- Det er fællesskabet med andre, der har samme interesse, siger Troels Krøyer.

Troels Krøyer møder ind på skolen hver dag pånær torsdag - der holder han fri. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Eleverne modtager undervisning, men arbejder også med mange af deres egne projekter.

- Formålet er at skabe trivsel og en dagligdag for dem, der går her, og så har vi det fælles tredje med kunsten. Det handler om, at have en dejlig hverdag, hvor man møder andre og indgår i et fællesskab, siger Stig Josefsen, daglig leder hos Snurretoppen.

Troels Krøyer arbejder primært med tusch, når han laver værker, og det har han også gjort på plakaten, der snart skal vises frem i hele byen.

- Jeg begyndte ved den inderste ramme, så yderrammen, og til sidst kom tårnene. Der er mange figurer, der bare kommer ud fra hovedet, siger Troels Krøyer.

Troels Krøyer bliver ofte inspireret af andre kunstnere, men laver altid sit eget. Her har han arbejdet med mennesker. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Mere kunst og samarbejde

Det er ikke kun Snurretoppen, der bliver en del af Makværk. Samarbejdet bliver større end det har været tidligere og de kunstneriske oplevelser flere.

- Vi glæder os helt vildt meget til at præsentere en masse nye initiativer. Udover aktiviteterne på Kulturstationen, så er Horsens Kunstmuseum, Platform K og Getsemane også lokationer for Makværk 2025, så glæd jer, siger Suzanne Taylor.

Festivalen løber afsted den 10.-16. marts næste år, og det er altså i den uge, at man kan få lov til at se kunstneren bag Makværk-plakaten arbejde.

- Det bliver nok sjovt, det håber vi da, siger Troels Krøyer.

Mystisk sort varevogn skræmte forældre og børn - nu melder taxaselskab ud

Det er bussen her, som politiet har identificeret som “den sorte varevogn”, der har skabt utryghed i Bramming. Foto: De Blå Busser
Udgivet

Den sorte varevogn, som en mor fra Bramming anmeldte for mistænkelig adfærd omkring hendes hus og børn, viste sig at være en minibus hyret af Esbjerg Kommune til at fragte skolebørn.

De blev overrasket på kørselskontoret hos Esbjerg Taxa, da de pludselig blev kontaktet af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiets henvendelse skete i forbindelse med efterforskningen af en sag, hvor en mor havde anmeldt en sort varevogn i Bramming, som havde haft en mistænkelig adfærd omkring hendes hus, og som ifølge udsagnet havde fulgt efter hendes to døtre ved flere lejligheder.

Via vidneforklaringer og videoovervågning havde politiet fundet ud af, at der var tale om en mørk minibus, som kørte rundt og opsamlede passagerer for Esbjerg Taxa. Blandt andet i Bramming.

- Jeg havde godt læst om det, men jeg havde slet ikke drømt om, at det kunne være en af vores busser, som børnene var blevet bange for, siger formand for Esbjerg Taxa, Torben Kirketerp.

Kører børn i skole

Den såkaldte sorte varevogn er i virkeligheden en minibus, som tilhører busselskabet De Blå Busser i Ribe.

Bussen er hyret af Esbjerg Kommune gennem Esbjerg Taxa til dagligt at fragte lokale børn i skole. Den er ganske rigtigt sort, og så står der De Blå Busser hen langs siden på den.

Jes Schiøler, der er kørselsleder ved De Blå Busser i Ribe, fortæller, at den pågældende minibus er forholdsvis ny og den eneste i flåden, som er sort, hvilket måske har været medvirkende til at skabe misforståelsen.

Han fortæller desuden, at sagen har givet anledning til overvejelser omkring bussernes udseende.

- Vi har snakket om, hvorvidt vores busser måske burde være ensfarvede i stedet for, at nogle er hvide, nogle er blå og så en, der er sort, siger Jes Schiøler og fortsætter:

- Havde den lignet de andre noget mere, så havde der nok ikke været nogen tvivl om, at det ikke var nogen varevogn.

Både Esbjerg Taxa og De Blå Busser fortæller, at de er glade for, at sagen nu er blevet opklaret, og selvom der var tale om en misforståelse, så har alle ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi gjort det rigtige.

- Vi vil fortsat appellere til, at borgere netop henvender sig til politiet, som man har gjort i denne sag, hvis man er vidne til mistænkelige forhold eller har mistanke om kriminalitet. Vi er her for borgernes skyld, siger politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Morten Alslev.

Foruden sagen fra Bramming, har der den seneste tid været lignende sager i Give og Sdr. Omme, hvor en mand i en sort varevogn ifølge udsagn har antastet børn.

Politiet har tidligere meldt ud, at de ikke ser nogen sammenhæng mellem sagerne i hverken Bramming, Give og Sdr. Omme. Det er endnu ikke kommet en forklaring frem i de øvrige sager.

Trafikuheld på motorvej giver mere end en times kø

Foto: Pressefotos.dk
Udgivet / Opdateret

Opdatering klokken 17.55: Der er nu åbnet en vognbane i vestlig retning og uheldsstedet kan passeres med forsigtighed.

Sent torsdag eftermiddag er begge spor fuldstændig spærret på E20 Esbjergmotorvejen i vestlig retning mellem Kolding og Esbjerg.

Uheldet er sket mellem afkørsel Lunderskov Ø og rasteplads Harte og giver en del kø.

Foto: Pressefotos.dk

Politi og redningsmandskab er på stedet, og ifølge Vejdirektoratet skal man regne med en forlænget rejsetid på mere end en time.

Vejen forventes tidligst genåbnet klokken 18.30.

- Vi forventer først normal trafik sidst på aftenen, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com