Løbeskade og lægens dom gjorde Camilla til verdensmester

Camilla Søgaard kører her MTBO i Bulgarien, hvor hun, som den første danske rytter, vinder den samlede World Cup. Foto: Vladislav Rusev Photography
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gentagne skader ved orienteringsløb gjorde mountainbiken til Camilla Søgaards foretrukne genoptræningsværktøj. Nu er hun verdens bedste til at cykle på mountainbike og samtidig finde vej efter kort. Camilla dyrker mountainbikeorientering.

Camilla Søgaard fra Horsens er den første danske rytter, som nogen sinde har vundet den samlede World Cup for kvinder i mountainbikeorientering - også kaldet MTBO.

- Det var ret stort at vinde World Cup, og det betyder meget for mig, fortæller en glad Camilla Søgaard.

31-årige Camilla sidder ret godt i mountainbikesadlen. Før Worldcup 'en i sidste weekend havde hun i maj vundet guld ved EM i Litauen, og i juli vandt hun guld ved VM i Sverige. 

Camilla vinder i juli VM 2022 i Sverige Foto: Lars Gustafsson

Fra løber til cykelrytter

At være verdens bedste kvinde i den særlige sportsdisciplin MTBO, lå ikke i kortene med sportslige ambitioner for den horsensianske kvinde.

Mountainbikeorientering også kaldet MTBO - hvad er det?

  • Mountainbikeorientering (MTBO) er en gren af orienteringssporten, hvor kortlæsning og vejvalgsudfordringer kombineres med fart og teknik på cykel.
  • Der findes både skov- og sprintdistancer.
  • Rytterne skal ’stemple’ en række poster i en bestemt rækkefølge og bruge kort og kompas, til at finde den hurtigst med alle posterne. Rytterne bliver registreret med en touch-free tidstagningsenhed, de kører med på fingeren, ved alle posterne. Den rytter, der gennemfører ’banen’ hurtigst, med alle poster registreret, vinder konkurrencen. Der findes både individuelle distancer, hvor rytterne starter en ad gangen, med et tidsinterval imellem sig (typisk 1-2 minutter), og stafet- og massestartsdistancer, hvor rytterne starter samlet og tæller henholdsvis som hold og alene i konkurrencen.
  • Rytterne i MTBO-konkurrencer, må kun køre på de stier, der er indtegnet på det udleverede kort, og det er altså ikke tilladt at køre i terrænet, uden for stierne.

Kilde: Dansk Orienterings-Forbund

- Jeg har løbet klassisk orienteringsløb, siden jeg var 10 år gammel, hvor jeg løb med min tvillingebror og min far. Men da jeg nåede de 16 år og blev udtaget til juniorlandsholdet, rendte jeg ind i mange skader. Derfor begyndte jeg at cykle - i første omgang for at spare benene og genoptræne dem.

I 2007-08 kom Camilla  og hendes tvillingebror på efterskole, hvor de begge for første gang stiftede bekendtskab med MTBO.

- Jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at køre DM-stafet i disciplinen. Og det var her, at jeg fandt ud af, hvor sjovt det er. Men faktisk trænede jeg fortsat på at komme til at løbe klassisk orienteringsløb igen.

Camilla Søgaard vinder guld på massestarten til VM i mountainbikeorientering. Foto: Nina Hoffmann/Dansk Orienterings-Forbund

Da Camilla Søgaard i 2011 igen blev ramt af skader i forbindelse med løb, og hun igen måtte have cyklen frem i forbindelse med genoptræningen, blev hun opfordret til at stille til DM i MTBO. Hun vandt løbet, og siden har hun stort set ikke set sig tilbage.

- Jeg havde da flere overvejelser om det med løb. Men det var og er megafedt at cykle. Desuden er jeg hjulbenet, og jeg har fået at vide af en læge, at jeg simpelthen ikke er skabt til at løbe, så det giver jo god nok meningen, at jeg cykler og ikke løber. Min krop kan meget bedre holde til at sidde på en cykel, fortæller hun med et smil.

Camilla Søgaard har tidligere været U16-landsholdsløber i orienteringsløb. I dag er hun verdens bedste til at cykle MTBO, Foto: Privatfoto

Lynhurtig og skarp til at læse kort

Camilla er lynhurtig på en cykel og særdeles god til at orientere sig, fortæller hendes landstræner i mountainbikeorientering, Allan Jensen.

- Camillas største styrke er nok, at hun har en imponerede fyisk, så hun stort set altid cykler lidt hurtigere end andre. Og så er hun virkelig god til at finde posterne. Selvom hun skulle lave en fejl på vej til en post, så har hun den jernvilje, det kræver, at vinde.

I Danmark er MTBO ikke en stor eller kendt sportsgren, og landstræner Allan Jensen skønner, at omkring 150 mennesker dyrker mountainbikeorientering. Sporten er ifølge ham langt mere kendt og dyrket af folk i lande som Finland, Sverige og Tjekkiet.

Med sine 31 år har Camilla Søgaard været blandt de bedste i verden i mange år. Og ifølge landstræneren topper hun både fysisk og mentalt lige nu.

Topper nu trods mindre træning

Alligevel ved hun ikke, hvor længe hun vil fortsætte med at dyrke sporten på så højt plan.

- Jeg fører ikke længere træningsdagbog, men det bliver til mellem 10 og15 træningstimer om ugen. Det er, hvad jeg kan presse ind med arbejde og et travlt liv. Jeg trænede mere som studerende, og det har været en kilde til stor frustration for mig, at jeg ikke træner så meget nu, men efter resultaterne at dømme, så tror jeg faktisk, at jeg træner mere fokuseret end før, funderer hun.

- Efterhånden har jeg også fundet en ro i, at jeg er god. Så selvom jeg laver en fejl på banen, så er det bare med at klø på og blive ved. Jeg har erfaringen, kan læse kortene, og aflæse jordunderlag og et fremmed cykelterræn, så jeg ved, jeg nok skal indhente det tabte.

Fra World Cup i Bulgarien 2022 Foto: Nina Hoffmann

Selvom Camilla skulle beslutte at drosle ned for udøvelsen af MTBO på eliteniveau, så er der ifølge hende stadig store fordele ved mountainbiken og en orienteringskort, som hun elsker.

 - Det, at man kan blive ved uanset alder og niveau, er megamotiverende for mig. Og så at man meget let får venner på tværs af lande. Det er virkelig så fedt. Om ikke så længe kommer to personer fra Litauen, som jeg har mødt i forbindelse med løb, og besøger mig i Aarhus. Det glæder jeg mig meget til.

En gang Horsens altid Horsens

Camilla Søgaard bor i dag i Aarhus og arbejder på Djursland,  men hun holder alligevel fast i at køre for Horsens OK.

- Det er bare min klub, hvor jeg har været medlem af siden barnsben. Jeg kunne ikke tænke mig at køre for andre klubber. 

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com