Karina Nielsen holdt midt i båsen, men fik bøde på 795 kroner

Karina Nielsen skulle egentlig bare købe billigt vaskepulver - det endte med at bliver 800 kroner dyrere. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Parkeringsselskabet argumenterer med, at det ikke bestemmer, hvor store båsene skal være.

Karina Nielsen skulle egentlig bare op på gågaden i Horsens for at købe billigt vaskepulver.

Men vaskepulveret endte med at blive noget dyrere end planlagt.

Da hun kom tilbage til Lilli Gyldenkildes Torv, hvor hun havde parkeret sin Ford Mondeo stationcar, var der en p-bøde på 795 kroner i vinduesviskeren.

Det selvom hun efter bedste evne havde parkeret midt i båsen.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skulle have parkeret med min stationcar. Jeg går altid rundt og tjekker, at jeg holder inden for linjerne, siger Karina Nielsen.

På billedet i toppen kan man se, at bilens for- og bagende stikker ud over linjerne.

Alle har fået elektroniske p-skiver, og så tjener de ikke penge længere. Så nu skal vi alle pludselig have bøder, fordi vores biler for lange

Karina Nielsen, Korning

Men Karina Nielsen havde ikke troet, at det kunne udløse en bøde, når hun ellers holdt mit i båsen.

- Jeg har jo en stationcar, og jeg kunne hverken holde længere tilbage eller længere fremme. Hvis jeg var kørt længere frem, ville jeg have ramt fortovet.

Karina Nielsens historie kommer efter et par dage, hvor flere har stået frem hos blandt andre TV SYD med historier om det, de mener, er urimelige p-bøder i Horsens.

Og siden har TV SYD modtaget flere henvendelser fra folk, der også har fået p-bøder Horsens, fordi parkeringsbåsene er for små.

Fælles for bødemodtagerne er, at de er forundrede og mener, at p-vagterne må gå i "små sko".

På bøden står der, at Karina Nielsen havde parkeret uden for båsen. Men hun ved ikke, hvordan hun ellers skulle have parkeret.

Jeg har overhovedet ingen fidus til dem, og jeg ved ikke, hvad der driver dem. Det er en pengemaskine

Karina Nielsen, Korning

Og ifølge bilejernes organisation, FDM, kan der være noget om snakken.

FDM genkender nemlig billedet med mange frustrationer over "parkering uden for afmærket parkeringsbås", fordi bilen er for stor.

Derfor vil FDM også have ændret de nuværende anbefalinger for størrelsen på parkeringsbåse, der stammer tilbage fra 2009. 

For danskernes biler bliver større og større.

- Så indbyder man jo simpelthen til, at helt almindelige biler ikke kan være inde i båsen, og det er i vores optik helt urimeligt, siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.

FDM anbefaler, at båse skal være minimum 2,6 meter i bredden.

Parkering i afmærket parkeringsbås

Der er ikke noget lovkrav om mindstemål til parkeringsbåse. Vejdirektoratet udsteder anbefalinger til målene, og den nyeste er fra 2009.

Den nuværende anbefaling er 2,5 meter bred og 5 meter lang.

Den anbefaling er en justering af tidligere anbefalinger fra 1991, hvor bredden lød på 2,3 meter, men også dengang hed længden 5 meter.

Kilde: fdm.dk

- Det er en pengemaskine

Karina Nielsen mener også, at p-selskaberne går i små sko.

- Jeg har overhovedet ingen fidus til dem, og jeg ved ikke, hvad der driver dem. Det er en pengemaskine. Alle har fået elektroniske p-skiver, og så tjener de ikke penge længere. Så nu skal vi alle pludselig have bøder, fordi vores biler for lange.

Bøden, som er udstedt Europark, er endnu ikke betalt. Og det bliver den heller ikke.

- Jeg venter i første omgang på svar. Det bliver måske en rykker, men så går jeg videre til Parkeringsklagenævnet. Jeg betaler den ikke, siger Karina Nielsen.

Overvejer at droppe Horsens

De mange historier om p-bøder får Karina Nielsen til at overveje, om hun skal køre til Vejle, når hun skal handle.

- Hvis det fortsætter, skal jeg ikke handle ind i Horsens længere. Hvis jeg gør, parkerer jeg ikke andre steder end offentlig vej. Jeg holder ikke på p-pladser mere. Så vil jeg hellere gå en halv kilometer.

Citychef i Horsens, Michael Kongsmark, fortalte mandag til TV SYD, at han netop frygter, at folk dropper Horsens på grund af historierne om p-bøder.

Derfor vil han tage en snak med p-selskaberne.

- Det er ikke det, vi skal være kendt for. Vi vil være kendt for at være en åben handelsby, der modtager folk med åbne arme. Nu vil vi gå i dialog med kommunen og med de selskaber, der udsteder bøder. Der er ingen, der har interesse i, at vi får et dårligt ry, siger citychefen.

P-selskab: Vi bestemmer ikke båsenes størrelser

TV SYD har spurgt Apcoa Parking, der ejer Europark, om, hvordan Karina Nielsen skulle have parkeret for at undgå en bøde.

I en mail skriver selskabet, at det ikke udtaler sig i enkeltsager.

TV SYD har ligeledes spurgt, om selskabet overvejer at udvide parkeringsbåsenes størrelser.

Læs deres svar herunder.

Svar fra Apcoa Parking

I relation til spørgsmålene vedrørende parkeringsbåses størrelse og placering da kan vi oplyse, at det i reglen ikke er APCOA, der fastlægger, har indflydelse på eller bestemmer disse, idet APCOA ikke etablerer p-områder selv. APCOA administrerer for p-områdernes ejere, der i forbindelse med ejendommens byggetilladelse har etableret det antal p-båse, der kræves for at opnå tilladelsen.

Det er korrekt, at mange p-båse i specielt ældre byggerier ikke er fuldt dimensioneret til moderne bilers størrelse. De er dimensioneret i henhold til de vejledninger, der var på konstruktionstidspunktet. Dette kan være vanskeligt at ændre, idet bygningskonstruktioner med søjler umuliggør ændring p-båsens bredde. Derudover skal totalt antal p-båse fastholdes, for at bygningen fortsat lever op til oprindelig byggetilladelse.

Nyere byggerier følger nuværende vejledninger for dimensioner.

Hvor p-båsens størrelse kan ændres, er det APCOA’s fokus at påvirke beslutning om at lave p-båse tilstrækkeligt store til moderne biler, idet størrelse på p-båsen er et af de primære parametre for en god parkeringsoplevelse, netop som personen, der har kontaktet jer, også giver udtryk for.  

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com