Tidligere DF'ere reagerer på Inger Støjbergs nye parti
Folketingsmedlemmerne Marie Krarup, Hans Kristian Skibby og Karina Adsbøl støtter det nye parti Danmarksdemokraterne.
Tidligere DF’ere byder Inger Støjberg velkommen tilbage i dansk politik.
Man skal være naiv for at tro, at Hans Kristian Skibby ikke trækker nogle vælgere med sig
Jesper Flensted, lokalformand for DF i Hedensted.
Pæne ord fra Skibby
Folketingsmedlem Hans Kristian Skibby, som også forlod Dansk Folkeparti, har på TV2 også sagt pæne ord om Inger Støjbergs nye parti.
- Det er godt at få en afklaring, det har vi ventet på længe i vores lille gruppe af folketingsmedlemmer, som er gået ud af DF. Vi har også talt med Inger undervejs, og fem af os er klar til at gå ind i et nyt parti. Nu skal vi lige høre nærmere og tale sammen, men det vil nok ikke være en overraskelse, hvis jeg stiller op for det nye parti, siger Hans Kristian Skibby.
Men ligesom Karina Adsbøl har han ikke meldt ud, om han vil stille op for partiet, som får navnet Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg.
Han understreger dog, at partiet først skal stiftes, før han kan melde sig ind. Nu skal der i stedet fokuseres på at indsamle de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at kunne stille op ved næste folketingsvalg.
Trækker vælgere med sig
Lokalformand for DF i Hedensted, Jesper Flensted, mener, at man skal være naiv for at tro, at Hans Kristian Skibby ikke trækker nogle vælgere med sig.
Thulesen Dahl er velkommen
Inger Støjberg har ikke spurgt tidligere formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, om han vil melde sig ind i Danmarksdemokraterne.
Det siger den nyslåede partistifter til Avisen Danmark. Men den tidligere DF–formand er "hjerteligt velkommen", siger hun.
– Vi skal være et parti, der indgår i forhandlinger og er ihærdige med at søge indflydelse. Hvis Kristian Thulesen Dahl kan se sig selv i det, er det helt givet, at han er hjerteligt velkommen, siger Inger Støjberg til Avisen Danmark.