VM i Vojens er skudt i gang
Den danske afdeling af VM-serien i speedway er netop gået i gang på Vojens Speedwaycenter.
Publikum er på plads, og Danmark har tre kørere til start.
Det er Leon Madsen og Mikkel Michelsen, som suppleres med den tredobbelte danske mester Anders Thomsen på et wildcard.
Den danske afdeling er årets næstsidste i den VM serie som begyndte i Kroatien i april, og derfor er det ikke utænkeligt, at den samlede verdensmester findes i Vojens.
Polske Bartosz Zmarzlik fører i den samlede stilling. Mikkel Michelsen indtager femtepladsen, mens Leon Madsen er nummer ni.