Vidne til dødsulykke hørte et hjerteskærende skrig

Tirsdag begyndte sagen mod en nu 19-årig kvinde, der er tiltalt for at have påkørt 51-årige John Jesper Lund, så han efterfølgende mistede livet. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sidste år mistede 51-årige John Jesper Lund livet, da en dengang 18-årig kvinde påkørte ham i Haderslev. Et vidne hørte et skrig, der gik gennem marv og ben, fortalte han i retten.

Med blikket stift rettet frem trådte en ung, spinkel kvinde tirsdag morgen ind i retssal 10 i Retten i Sønderborg.

Betuttet satte hun sig sammen med sin forsvarer i højre side af salen og var tydeligt påvirket af, at hun er tiltalt i en tragisk sag om uagtsomt manddrab.

Ja, han drak, men derfor kunne han også bære at have fået en del, uden at han slingrede, så at han bare var fuld og væltede rundt, gør ondt at høre

Rikke Straarup, søster til afdøde John Jesper Lund

Natten til den 2. december sidste år påkørte hun 51-årige John Jesper Lund på Laurids Skaus Gade i Haderslev og flygtede efterfølgende fra stedet.

Næsten tre døgn gik der fra påkørslen, til den unge kvinde via sin far meldte sig selv til politiet.

- Jeg tænkte overhovedet ikke, at det var nogen person, der lå der. Jeg mærkede et bump og trillede videre, og først ved Circle K kiggede jeg tilbage og synes, det lignede en skraldepose, der lå på vejen. Jeg tænkte ikke på noget tidspunkt, at det var en person, lød det fra den nu 19-årige kvinde, da hun tirsdag afgav forklaring i retten foran retten og de 11 tilhørere.

Et hjerteskærende skrig

Hun forklarede, at hun den nat skulle hente sin far fra en julefrokost og kørte gennem byen. Der lå is og sne, og det var glat, sagde hun, så hun kørte forsigtigt. Det blev efterfølgende fastslået, at hendes fart var under 50 kilometer i timen.

På Laurids Skaus Gade mærkede hun et bump, men troede det måske var en isklump, og derfor kørte hun videre.

Det viste sig dog at være en 51-årig mand, der lå på kørebanen, og som to timer senere afgik ved døden som følge af de skader, han fik af påkørslen.

Mens den 19-årige ikke selv hørte nogen lyd ved påkørslen, fortalte et vidne, der har stue ud til gaden, at han hørte et skrig.

- Det var et hjerteskærende skrig, så jeg sprang op ad sofaen og troede, at der var noget med et af mine børnebørn, som jeg passede, forklarede han.

- Var det et skrig, der kunne stamme fra nogle unge, der gik og fjollede? spurgte anklager Cecilie Søgaard Rasmussen.

- Nej, det synes jeg ikke. Det her var et, der gik gennem marv og ben, svarede han.

Rikke Straarup er søster til John Jesper Lund, der 1. december sidste år blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde i Haderslev. Han døde efterfølgende af sine kvæstelser. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Et andet vidne – en taxachauffør - så den 51-årige kort før ulykken. Han skulle hente kaffe på Circle K tankstationen på Laurids Skaus Gade, da han så den 51-årige komme gående på fortovet.

- Han lignede en, der burde være gået hjem nogle timer før.

- Når du siger det, mener du så, at han var beruset? spurgte Cecilie Søgaard Rasmussen.

- Ja, det tænker jeg, men det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men der var sådan en mur, som han støttede sig op ad, uddybede vidnet.

I alt otte vidner afgav forklaring tirsdag, og flere tilhørere var tydeligt påvirkede af situationen.

- Jeg bliver så ked af det, sagde Rikke Straarup, der er søster til afdøde, i en pause til TV SYD.

- Min bror havde problemer med benene og gik med stok. Ja, han drak, men derfor kunne han også bære at have fået en del, uden at han slingrede, så at han bare var fuld og væltede rundt, gør ondt at høre, fortæller hun, mens hendes bror tilføjer, at John Jesper Lund under en uge før påkørslen også var faldet et andet sted i byen, fordi benene kollapsede under ham.

Hørte om det dagen efter

Den 19-årige kvinde er tiltalt for ikke have tilstrækkeligt lys på bilen og påkøre den 51-årige, der angiveligt skal være faldet ude på kørebanen kort før påkørslen.

Hun fortalte i retten, at hun tilsyneladende kun havde kørelys på, da hun kørte på Laurids Skaus Gade, og en bilinspektør forklarede også, at det var tilfældet.

Også han afgav vidneforklaring og fortalte, at kørelys ikke er nok til at lyse vejbanen op, og den 19-årige fortalte selv, at hun først blev opmærksom på det manglende lys senere, da hun kørte på landevejen, fordi folk blinkede ad hende.

Hverken hun eller hendes far bemærkede, at bilen havde skader den pågældende nat. Først i løbet af weekenden så den 19-åriges far, at der var en flænge i en frontskærm forneden.

- Jeg spørger min datter, om hun har ramt noget, men på det tidspunkt kobler jeg det ikke sammen med ulykken, for der bliver efterlyst en hvid varevogn, fortalte den 19-åriges fars i retten.

Først da han mandag fandt ud af, at der nu blev efterlyst en sort bil i sagen, spurgte han sin datter nærmere ind til, hvad vej hun havde kørt, da hun skulle hente ham.

- I første omgang vil hun ikke rigtig snakke om det. Hun er afvisende, men sammen med min kone siger jeg, at vi synes, hun skal komme ned i stuen og tale om det, og så ringer jeg til politiet, fortalte faren.

Den 19-årige fortalte i retten, at hun selv blev opmærksom på, at en mand var død af en påkørsel dagen efter.

- Så lægger jeg to og to sammen og kan ligesom godt regne ud, at det nok er mig, der har gjort det, sagde hun i retten.

Den 19-årige erkender at have påkørt John Jesper Lund, men nægter, at der er tale om uagtsomt manddrab.

Der falder dom i sagen onsdag.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com