Tømrer fik lov til at hæve sine huse ved bækken - men det var ikke nok

Henning Beyer byggede inden det store skybrud i 2021 fire rækkehuse lige ved Fole Bæk. Ved to skybrud gik det ud over hans huse. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det regner mere og mere, og det sætter sine spor hos både boligejere og dem, der er på udkig efter ny bolig.

Opdateret med udtalelse fra Haderslev Kommune.

Hvor udsigten til vand plejer at være en god ting, så er det straks en anden ting, hvis vandet kommer FOR tæt på eller sågar ind i huset.

Det kan tømrer Henning Beyer fra Fole skrive under på. For et par år siden byggede han tæt på Fole Bæk fire rækkehuse til udlejning.

Hvad han ikke vidste var, at der inden for de næste to år ville komme to ekstraordinært store skybrud, som ville få bækken til at gå over sine bredder.

Det er hjerteskærende, for jeg synes egentlig, vi har gjort, hvad vi kunne

Henning Beyer, tømrer, Fole

Ved det første skybrud dækkede vandet det fundament, der var ved at blive lavet, så byggeprocessen blev forsinket. Ved det andet skybrud fik beboerne uventede gæster i form af vand til over anklerne.

Sådan så det ud i 2021, da vandet oversvømmede fundamenterne på Henning Beyers rækkehuse.

Det selvom Henning Beyer havde sørget for at hæve byggeriet, så gulve og døre lå 35 centimeter højere i terrænet i forhold til udgangspunktet i byggetilladelsen fra Haderslev Kommune.

Det havde han gjort, fordi han mistænkte, at Fole Bæk ville kunne gå over sine bredder - men ikke så meget, som den endte med at gøre.

- Vi har altid haft problemer med, at bækken står højt. Men der var ingen, der kunne forudsige, at hele området ville blive oversvømmet. Det er hjerteskærende, for jeg synes egentlig, vi har gjort, hvad vi kunne, siger Henning Beyer.

Henning Beyer viser, hvor vandet gik til under skybruddet i januar 2023. Foto: Silas Brandt Liliecrona, TV SYD

Ifølge en analyse fra Topdanmark er hver tredje bekymret for, om klimaforandringer forringer boligens værdi. Også Henning Beyer.

- De her boliger er jo usælgelige med den store risiko for oversvømmelse og totalskade. Så jeg føler mig stavnsbundet, siger han.

Billedet viser, hvor bækken løber. Henning Beyers rækkehuse er opført på græsarealet nordøst for kirken lige op ad kirkegården, men de ses ikke på luftfotoet her. Foto: Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD

Burde du ikke have vidst det, da du byggede husene?

- Jeg synes egentlig, vi har lavet vores forundersøgelser godt nok, og vi har brugt ekstra midler på at hæve husene så meget, som vi kunne få lov til. Så resten må være op til kommunen, siger han.

Kommunen oplyser til TV SYD, at den fuldt ud anerkender problemerne i Fole. Den arbejder blandt andet på at få aftale med landmænd, så vandet kan parkeres på markerne, inden det løber ned i Fole Bæk. Håbet er, at det kan være på plads næste år.

Nu går han og lejerne og er nervøse for, hvornår den næste oversvømmelse kommer.

Indtil da håber han på Haderslev Kommunes hjælp. Men Fole Bæk er et beskyttet naturområde, så et indgreb i bækken er ikke muligt.

Indtil da er frivillige i byen gået sammen om at forhøje et dige i den nordlige del af byen i et forsøg på stoppe fremtidige vandmasser.

Klimaforandringer påvirker boligejere og -købere

  • Ifølge en analyse fra forsikringsselskabet Topdanmark er 1 ud af 3 bekymret for, at klimaforandringer forringer værdien af boligen.

  • 6 ud af 10 ville lægge vægt på, at der er lavet forebyggende tiltag i forhold til ekstremt vejr, hvis de skulle købe et hus.

  • 8 ud af 10 vil gerne betale for klimasikringsløsninger.

  • Mere end hver tredje (36 pct.) ville være bekymret for fremtidige skader på huset forårsaget af konsekvenserne af klimaforandringer.

  • En analyse fra Region Syddanmark viste, at halvdelen af boligkøberne vægter risikoen for oversvømmelse højt, når de kigger efter ny bolig - 10 procentpoint flere end i 2012.

Kilder: Topdanmark og Region Syddanmark

Våde spor på boligmarkedet

Og hvis man kigger ud og tænker, at det regner mere, end det gjorde før, så er der ifølge DMI's klimaatlas noget om det.

Der skal flere fremvisninger til, og liggetiden er længere på de ejendomme, hvor der er risiko for oversvømmelse

Lasse Erbs, indehaver, RealMæglerne Haderslev

Vejret sætter også sine våde spor på boligmarkedet. En analyse fra Region Syddanmark i 2021 viste, at halvdelen af boligkøberne vægter risikoen for oversvømmelse højt, når de kigger efter ny bolig.

Det mærker man hos RealMæglerne Haderslev, hvor Lasse Erbs er ejendomsmægler og indehaver.

- Vi har det allerede med i vores tanker, når vi vurderer boligen. Men vi oplever også, at der skal flere fremvisninger til, og liggetiden er længere på de ejendomme, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger han.

Lasse Erbs er ejendomsmægler i Haderslev. Han oplever tit, at køberne er bekymrede for risikoen for oversvømmelse i de huse, de er interesserede i. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Også hos Danbolig Haderslev mærker man en stigende opmærksomhed på risikoen for oversvømmelse af boligen.

- Vi oplever, at der er kommet mere fokus på det. Det er særligt ved murermestervillaer med kældre og sommerhusområdet ved Kelstrup Strand, at køberne spørger mere ind, siger ejendomsmægler Charlotte Nicolaisen fra Danbolig Haderslev.

Hun oplever også, at særligt de yngre købere har orienteret sig på dingeo.dk. Der kan man se mange oplysninger på en bolig, herunder risikoen for oversvømmelse, omend det kun giver en indikation, fremhæver hun.

Vi skal tænke på risikoen for oversvømmelse, når vi værdisætter ejendomme

Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter

Ifølge Curt Liliegreen, der er direktør hos Boligøkonomisk Videnscenter, så er den stigende mængde nedbør, stigende grundvandsspejl og højere vandstand et stort problem, som kræver opmærksomhed og handling.

- Vi skal tænke på risikoen for oversvømmelse, når vi værdisætter ejendomme. Ligesom en motorvej trækker ned, og grønne arealer og udsigt trækker op. Det går hen og bliver negativt, hvis det er et vådområde. Så der kommer en kompleksitet ind i boligmarkedet. Det skal man som køber være opmærksom på, siger han.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com