Et dødsfald fik ham til at aflægge en ed - når den er opfyldt, kan han besøge graven

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Topbillede: EastLab Photo

Muhamad-Ali F. Ali blev væk fra sin fars begravelse og gemte sin sorg i hård træning og streng diæt. Han kunne først ånde lettet op, når han havde holdt sit ord til sin afdøde far.

Muhamad-Ali F. Ali ved, at klokken var præcis 19.02, da hans telefon ringede 19. december 2021.

Han husker det, for opkaldet ændrede hans liv.

Da han satte telefonen til øret, var det eneste, han hørte, sin søsters grådkvalte stemme.

Deres far, Aziz, var død.

Muhamad-Ali F. Ali Foto: Line Guldager Hansen, TV SYD

Han havde været syg af kræft i bugspytkirtlen længe, og Ali og hans bror havde aftalt, at de skulle hente ham hjem til Danmark fra Irak, hvor han var på ferie for at restituere.

De havde booket billetterne, men det var for at hente ham og ikke for at begrave ham.

Fem minutter efter opkaldet, svor han en ed - til sig selv og til sin far.

Det gjorde ondt, for tiden var så knap, at jeg ikke kunne nå til Irak til hans begravelse. Det knuste mit hjerte

Mohamad-Ali F. Ali, verdens bedste amatørbodybuilder

I flere år havde Ali arbejdet på at blive verdens bedste amatørbodybuilder. I november 2021 havde han netop afsluttet sæsonen som nummer tre på verdensranglisten, og selvom han havde været tilfreds med den placering og nu gerne ville tage den med ro, så ændrede nyheden om sin fars dødsfald det hele.

- Jeg svor til min far, at jeg næste år ville stille op til flere stævner, end jeg nogensinde havde gjort, og at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at ende med at blive verdens nummer ét som den første dansker nogensinde, fortæller Ali.

På vej hjem fra sin første konkurrence spiste Muhamad-Ali F. Ali halvandet kilo chokolade. Det gav ham ondt i maven i tre dage efterfølgende. Foto: Viktor Källberg
Muhamad-Ali F. Ali har fundet Danmarksmesterskaberne tre gange i tre forskellige kategorier. Trods sine titler føler han ikke, at han er mere værd end andre, og sejrene kommer aldrig til at ændre ham, mener han. Foto: Line Guldager Hansen, TV SYD

Derfor fik hverken Ali eller hans syv søskende lov til at sidde hjemme på sofaen. De dyrkede kickboksning og fodbold, og som 14-årig besluttede Ali at melde sig ind i et fitnesscenter.

- Jeg var en møgunge i folkeskolen. De ældre elever var lidt hårde ved mig. Jeg var selv ude om det. Hvis jeg kastede med snebolde efter dem, så smed de sne ned ad ryggen på mig. Så derfor tænkte jeg: Nu skal jeg bare begynde at træne, så jeg kan blive stor og stærk, fortæller han.

Han var min største støtte og opmuntrede mig altid til at komme afsted og vise, hvad jeg kan

Mohamad-Ali F. Ali, verdens bedste amatørbodybuilder

Muhamad-Ali F. Ali har fundet Danmarksmesterskaberne tre gange i tre forskellige kategorier. Trods sine titler føler han ikke, at han er mere værd end andre, og sejrene kommer aldrig til at ændre ham, mener han. Foto: Line Guldager Hansen, TV SYD

- Til at begynde med var træningen ikke seriøs. Jeg prøvede, men jeg var den mindste i centeret og den svageste, fortæller han, men hvad han ikke havde i muskelstyrke, havde han i nysgerrighed.

Muhamad-Ali F. Ali sammen med sin kæreste, Andreea Osvat, der er Elite Pro Bikini Fitness atlet. Foto: Privatfoto

- Jeg kiggede på de andre og så, hvordan de gjorde. Jeg har hele mit liv været meget social, så når jeg så en person udføre en øvelse, så henvendte jeg mig og spurgte, hvilken muskel den trænede, og om de kunne vise mig, hvordan jeg skulle gøre. På den måde byggede jeg det stille og roligt op.

Følte sig aldrig stor nok

I 2003 sad Ali på en motionscykel, mens han bladrede i et magasin. Her læste han for første gang om konkurrencen Mister Fitness og så billeder af deltagerne.

- En af dem, Habib Hanif, var simpelthen så flot. Jeg var fascineret af hans fysik, men alligevel tænkte jeg, at jeg kunne gøre det bedre, fortæller han.

Træning, kost og økonomi

Bodybuilding (på dansk: kropsopbygning) er systematisk vægttræning med det formål at opbygge en muskuløs og ifølge specifikke kriterier ideal krop. I de vægtopdelte konkurrencer i bodybuilding bliver deltagerne bedømt på omfanget af og symmetrien i deres muskulatur samt på evnen til at posere.

Mohamad-Ali F. Ali træner typisk 4-5 dage i streg og har så en hviledag, hvor han sørger for at gå 10.000 skridt. Han træner cirka én time ad gangen, og når han forbereder sig til et stævne, tilføjer han 30-45 minutter konditionstræning 4-6 gange i ugen - oftest en rask gåtur om morgenen før morgenmaden.

Foruden træning kræver sporten også en korrekt diæt. På en typisk dag, når Mohamad-Ali F. Ali forbereder sig til et stævne, begynder han med en-to espresso med mælk. (Dem får han 10-12 af om dagen). Derefter spiser han havregrød eller risgrød med enten en proteindrik eller fire æg, dog kun med én blomme. I løbet af dagen får han tre måltider med hver 200 gram kød og dertil grøntsager og 100-200 gram ris, 10-30 gram nødder eller en halv avocado. Til nat får han enten en proteindrik med en håndfuld nødder eller skyr med lidt topping. Efter træning spiser han en-to frugter og en proteindrik.

Det er en dyr sport, da det koster penge at deltage i konkurrencer. Mohamad-Ali F. Ali har i løbet af en sæson brugt mellem 200.000 og 250.000 kroner på konkurrencer. Et eksempel kan være hans stævne i Prag:
- Flybilletter 2000 kroner
- Billeje i fire dage 1500 kroner
- Hotel 4000 kroner
- Konkurrenceregistreringsgebyr 3000 kroner
- Konkurrencefarve 2000 kroner
- Der ud over kommer udgifter til mad, drikkelse, benzin og et fint restaurantbesøg efter stævnet

Kilde: Den Store Danske

På det tidspunkt havde han allerede besluttet sig for at stille op til en konkurrence. Men han vidste ikke hvornår. Han mente, at han skulle blive større først.

Jeg er jo en mand og en bodybuilder, men jeg ved, at mænd også kan vise følelser

Mohamad-Ali F. Ali, verdens bedste amatørbodybuilder

Sådan sagde han til sig selv i fem år, indtil han blev prikket på skulderen af en god ven, som spurgte, om det ikke snart var på tide.

- Han mente, at jeg var god nok, selvom jeg selv stadig syntes, at jeg skulle være større. Jeg stolede ikke på ham, indtil han sagde, at han lige havde vundet Mister Fitness. Og så stillede jeg op første gang i 2009, fortæller Ali.

Muhamad-Ali F. Ali på scenen til en af de konkurrencer, som han har vundet i år. Han har samlet deltaget i mere end 20 stævner og konkurrencer i år og brugt mellem 200.000 og 250.000 kroner på det. Foto: Fitnessandmass

Han blev Danmarksmester. Og så blev han bidt af det.

- Jeg stod på scene og var bare rigtig glad. Da jeg kom backstage, fældede jeg en tåre, for jeg var virkelig stolt af det. Det var en dejlig følelse, og jeg tænkte bare, at det skulle jeg gøre igen.

Når jeg står foran hans grav, tror jeg, at jeg kan ånde lettet op og komme videre

Mohamad-Ali F. Ali, verdens bedste amatørbodybuilder

Hjemme i Haderslev blev han taget imod med klapsalver og kram fra sine forældre. Og sådan blev de ved med at tage imod ham, når han vandt konkurrence efter konkurrence i de efterfølgende år.

Muhamad-Ali F. Alis far var en mand af få ord. Han roste sin søn meget, men ikke overfor ham. Han gjorde det over for de andre børn, og så sagde deres mor det videre til Muhamad-Ali. Foto: Privatfoto

Også når han ikke gik af scenen som nummer ét, opfordrede hans far ham altid til at kæmpe videre. Eller når andre tvivlede og var uforstående overfor, hvorfor han ville bruge så mange penge og så meget tid på hård træning, stram diæt, stævner og rejser, hvor han skulle undvære sin kæreste.

Alis far var stik modsat.

- Du skal blive ved, for du er god til det. Sådan sagde han altid til mig. Han var min største støtte og opmuntrede mig altid til at komme afsted og vise, hvad jeg kan, fortæller han.

Muhamad-Ali F. Ali har alle sine medaljer, trofæer og diplomer fra i år til at ligge fremme på sit spisebord. I blandt dem står et billede af hans far og minder ham om løftet. Foto: Line Guldager Hansen, TV SYD

Den opbakning har Ali måttet undvære i år.

Også da han gik på scenen til verdensmesterskabet 7. november i Spanien.

Både savn og stolthed trillede ned ad kinderne på ham til verdensmesterskabet.

Badet i spotlys og klapsalver modtog han titlen som verdens bedste amatørbodybuilder. 

- Det var simpelthen så befriende, for jeg havde holdt mit ord. Og det har været min motivation hele vejen.

Nu manglede Ali kun én ting for at nå helt i mål.

Livet er gået i stå

Siden verdensmesterskabet føler  Ali, at livet er gået en smule i stå. Han ved dog godt, hvad der skal til, før livet kan gå videre.

- Nu skal jeg tage det sidste skridt af min rejse, og det er at besøge min fars grav i Irak og fortælle ham om alle de her ting, fortæller han.

Hans far er begravet på verdens største gravplads Wadi Al-Salaam nær den hellige by Najaf i Irak, hvor fem millioner shiamuslimer er stedt til hvile.

Det har taget Ali flere dage at bestille sin flybillet, men nu er det besluttet, at han rejser i begyndelsen af december. Han rejser alene, for det har han brug for.

- Når jeg står foran hans grav, tror jeg, at jeg kan ånde lettet op og komme videre. Så kan jeg indse, at han er i himlen, siger han.

I år har Muhamad-Ali F. Ali vundet seks procards, som er en adgangsbillet til at stille op i den professionelle række. Hver gang, han har fået dem overrakt, har han sagt et par ord og dedikeret det til sin far. Foto: Line Guldager Hansen, TV SYD

Efter at have konkurreret som amatør vil Ali til januar begynde i den professionelle liga. Det giver de mange sejre i 2022 ham mulighed for.

Det tager nogle år, men jeg ved, at hvis man sætter sig et mål og arbejder hårdt for det, kan man nå det

Mohamad-Ali F. Ali, verdens bedste amatørbodybuilder

Til amatørshow med 100 atleter har han typisk været oppe imod to eller tre, som var virkelig gode til at posere. Til de professionelle stævner er alle dygtige atleter med EM- og VM-titler.

- Det bliver hårdt, men mit næste mål er at vinde verdensmesterskabet som professionel. Det tager nogle år, men jeg ved, at hvis man sætter sig et mål og arbejder hårdt for det, kan man nå det, siger han og tilføjer:

- Jeg vil gøre det for mig selv og for min far.

Muhamad-Ali F. Ali afsluttede sæsonen med 69 point. Nummer to på verdensranglisten havde 23 point. Derfor har flere spurgt ham, hvorfor han blev ved med at stille op, selv da han havde nok point til at slutte som nummer ét. Til det svarer han: - Jeg vil ikke have, at de skal snuse til min røv. Jeg vil være så langt foran, at det ikke er tilfældigt, at jeg vandt. Det er, fordi jeg har arbejdet hårdt for det. Foto: EastLab Photo

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com