Banemodstandere skubber til ny regering: Skal vi have den Billundbane?

Foto: Thor Hedegaard
Før valget slog Birgitte Vind fast, at hun er for Billundbanen. Men selvom borgerne omkring den planlagte banestrækning har ventet længe - så er der ikke udsigt til en snarlig afklaring. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Etablering af Billundbanen vil være en dårlig samfundsinvestering, og i borgergruppen Drop Billundbanen kæmper man fortsat imod banen.

Beslutningen om Billundbanen har været længe undervejs, og med det nylige folketingsvalg er beslutningen endnu engang sat på standby. Lidt uden for Billund sidder en mand, som stadig holder vejret, men som umiddelbart er meget godt tilfreds med udfaldet af onsdagens folketingsvalg.

- Det parti, som rigtig gerne vil have Billundbanen (Dansk Folkeparti, red.), er mildt sagt blevet noget mindre, og transportordfører Kim Christiansen (DF), som har været en stor forkæmper for projektet her, kommer ikke i Folketinget igen. Så på den måde er der noget, der er gået i den rigtige retning ved det her valg, når man er imod Billundbanen, siger Martin Fogh Skovlyst, formand for Drop Billundbanen, til TV SYD.

Martin Fogh Skovlyst vil invitere den kommende transportminister til Billund. Foto: Thor Hedegaard

Håber på hurtig afklaring

Dedatten om Billundbanen stået på i mange år, og Martin Fogh Skovlyst håber nu, at man hurtigst muligt kan få en afklaring. I hvert fald vil han selv skubbe lidt på, når den nye regering bliver dannet.

- Så vil vi rigtig gerne se transportministeren herovre til et møde og forklare om de forhold, der er omkring banen både lokalt, men også helt generelt, siger Martin Fogh Skovlyst.

Afklaring kan trække ud

Men der er efter alt at dømme ikke udsigt til, at borgerne får en hurtig afklaring af Billundbanens fremtid.

På spørgsmålet om der fortsat flertal for Billundbanen, nu hvor Dansk Folkeparti ikke har den samme indflydelse, som de har haft, svarer den socialdemokratiske finansordfører, Benny Engelbrecht:

- Det er et godt spørgsmål og vi kommer under alle omstændigheder til at afvente de regeringsforhandlinger, der foregår nu, før vi kan sige noget konkret om det, for det afhænger jo helt af de partier, der går med ind.

Benny Engelbrecht peger på, at selvom Dansk Folkeparti har valgt at trække sig fra togfonden, så er der fortsat andre partier tilbage i aftalen

- Så det er vanskeligt. Jeg kan ikke på forhånd sige, at der kommer til at ske noget bestemt i en given retning. Det afhænger af det forløb, vi er i gang med, og foreløbigt er vi nået til dag to i regeringsforhandlingerne, hvor det konkrete emne, der er på bordet, er den grønne omstilling. Så der går nok lidt tid, før vi når til infrastrukturen. Det vil jeg i hvert fald gætte på, siger Benny Engelbrecht til TV SYD.

Ikke øverst på to-do-listen

Ifølge det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem, Birgitte Vind fra Jelling, giver det kun mening at tale om Billundbanen, når der er skaffet finansiering til at elektrificere jernbanen mellem Vejle og Struer.

Allerede søndag inden folketingsvalget, sagde den daværende folketingskandidat til TV SYD, at hun ikke kan se for sig lige nu, hvilken form Billundbanen kommer til at tage, og hvordan den skal kobles på resten af tognettet.

Lørdag fastholder den nyvalgte Birgitte Vind sine synspunkter overfor TV SYD.

Der er så mange afledte effekter og ting, der giver problemer, så vi er meget langt fra lige nu.

Birgitte Vind, MF, Soc.dem., Jelling

- Udfordringen med Billundbanen lige nu er, at vi for det første ikke har finansiering til den, og det andet er, at skal vi bygge en bane lige nu og her, så skal vi bygge en bane til dieseltog, og det synes jeg personligt er fuldstændigt ude i skoven, siger hun til TV SYD

Hun slår fast, at Socialdemokratiet ønsker den elektrificering af banenettet, som hun ser som en forudsætning for at Billundbanen kan bygges.

-  Lige nu – inden vi har dannet regering – kan jeg ikke udtale mig om, hvordan det kommer til at gå.

Ifølge Birgitte Vind er det dog ikke en sag, der umiddelbart står øverst på den socialdemokratiske to-do-liste:

- Der er andre ting, der vigtige først, men når det så er sagt, er det ingen hemmelighed, at det betyder meget for Billund Lufthavn at blive betjent med tog, og vi er også helt opmærksomme på i Socialdemokratiet, at der ligger en gevinst der, men der er så mange afledte effekter og ting, der giver problemer, så vi er meget langt fra lige nu, siger Birgitte Vind til TV SYD.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Budget vedtaget udenom ærgerlig borgmester

Christian Bro har været borgmester siden 23. april 2023, hvor Steen Vrist (S) trådte tilbage. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg synes det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger en ærgerlig Christian Bro (S) til TV SYD.

Ifølge borgmesteren kunne byrådet have gået den røde vej, men uenigheder om finansieringer brød den røde flanke. Derfor gik man efter et bredt forlig.

- Jeg tror måske i virkeligheden, at det vi falder på, er at vi gjorde forsøget på at gøre det så bredt som muligt.

TV SYD talt med byrådsmedlemmerne Peder Ting fra Venstre og Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, som ikke vil udtale sig før et pressemøde klokken 16.00. Her vil partierne fortælle, hvordan budgettet frem til 2027 er skruet sammen.

Faktum er dog, at Fredericia ser ind i store besparelser den kommende tid. Ifølge borgmesteren lå uenighederne under børne- og ungeområdet.

- Vi har en svær budgetsituation i Fredericia, hvor vi kigger ind i nogle omfattende besparelser. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger Christian Bro.

Har ikke set teksten selv

Christian Bro er selv spændt på at se, hvordan forligspartierne har fordels kommunens millioner til velfærd og vedligehold for de næste par år. Han har nemlig ikke set det endnu.

- Når der nu tegner sig et billede af et forlig uden om os, så er jeg noget spændt på, hvad det indeholder. Jeg er noget interesseret i, hvordan i alverden de vil finansiere deres forlig.

Opdateres...

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com