Fredag formmiddag blev det portugisiske krydstogtskib Vasco Da Gama modtaget med kanonsalut og flag, da det anløb Fredericia Havn. I Flensborg overvejer de at droppe krydstogtturister, da det både er en stor miljøbelastning, og turisterne kun lægger få penge i byen.
Det portugisiskejede krydstogtskib Vasco Da Gama ankom til Fredericia fredag formiddag.
Krydstogtgæsterne blev hilst begejstret velkommen til byen af kanonsalut, flag og musik og nysgerrige borgere, der havde taget en tur ned til havnen, for at se det store skib.
I Fredericia er de glade for at at få krydstogtgæster til byen. Det er halvandet år siden, der sidst lå et skib med turister ombord ved kajen i den gamle fæstningsby:
- Vi glæder os over, at der er kommet gang i branchen igen, selvom står i en situation, som vi skal tage alvorlig (covid-19, red.), og derfor skruer vi heller ikke helt op for aktiviteterne. Vi håber, at gæsterne alligevel får et positivt indtryk af Fredericia, så de får lyst til at komme igen på egen hånd” , siger Lone Østergaard, der er turisme- og krydstogtskoordinator i VisitFredericia.
Vasco da Gama sejler igen fredag aften klokken 20.
Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD
I Flensborg overvejer de at takke nej
Længere mod syd, i Flensborg, ankom krydstogtskibet World Voyager onsdag i denne uge til byen. Men her vækker den slags turistbesøg ingen begejstring:
- Det giver stort set ingen omsætning i byen. Der shoppes en lille smule og drikkes kaffe og spises måske på vore restauranter, men en del af passagerne foretrækker at spise om bord. Holdt op mod at de sorte skyer, der kommer fra skorstenene, så kan det meget vel være, at vi skal fravælge krydstogtskibene, siger byens turistchef Gorm Casper til Flensborg Avis.
Flere af Fredericias borgere havde fundet vej til kajen, for at se det store skib.
Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD
Krydstogtturister bruger i gennemsnit 250 kr.
Ifølge Retail News har et norsk forskerteam fra Bergen Universitet med professor Svein Larsen i spidsen i 2017 lavet en større undersøgelse af, hvor mange penge turister bruger og hvad de bruger dem på. De interviewede 8.000 turister, hvor 1.300 af dem rejste med krydstogt. De blev spurgt, hvor mange penge de brugte på turen og på hvad.
Ifølge professor Svein Larsen er krydstogtturister dem, som lægger færrest penge i de byer, de besøger. I gennemsnit bruger en krydstogtsturist 250 kroner (2017 red.), når de går i land.
Ifølge tallene i undersøgelsen bruger turister, som bor på hotel flest penge. De bruger i gennemsnit 1.000 kroner om dagen, mens campinggæster bruger det halve. Dertil kommer penge til overnatninger.
Ja eller nej til krydstogtturisme
I Fredericia venter de endnu et krydstogtskib den 2. august, og de håber nu, at sæsonen lige så stille kan komme i gang.
I Flensborg skal byens politikere efter sommerferien ifølge Flensborg Avis tage stilling til, om de skal fortsætte med den form for turisme, eller de skal takke nej til flere krydstogtbesøg.
Ny minister besøgte redningsstation med gamle redningsfartøjer
Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre.
Foto: Finn Grahndin
Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer
Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.
Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.
- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.
Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg.
Foto: Finn Grahndin
Giver søsyge
- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.
Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.
Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.
Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen
Foto: Finn Grahndin
Længe ventet
De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.
- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.
Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).
Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere.
Foto: Finn Grahndin
Minister ville lære mere
- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.
Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.
- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.
Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.
De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp.
Foto: Finn Grahndin
- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:
De danske redningsfartøjer
Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.
De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.
De fordeler sig således:
Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963
Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979
Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989
Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989
Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991
Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002
Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.
Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004
Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014
Kilde: Forsvaret
- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.
Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.
- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.
Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer.
Foto: Finn Grahndin
Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke
Peter Kofod (DF)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.
51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.
For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).
Spørgsmålet fra Peter Kofod
Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?
Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.
"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.
Læs hele svaret fra ministeren her:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.
Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”
Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.
- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.
Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
CookieConsent
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
JSESSIONID
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
csrftoken
instagram.com
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.