Henrik Dam skal hjem til egen andedam - om lidt er årtier i politik slut

Henrik Dam Kristensen genopstiller ikke til Folketinget ved næste valg. Foto: Sydslesvigsk Forening
K
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg, så markerer det afslutningen på en artier lang politisk karriere for Henrik Dam Kristensen (S).

- Kære Henrik.

Du har sagt, at sorgen over tabet af dine to piger har formet dit liv. Din måde at tænke og tackle tilværelsen på.

Senere fik du Jannick og Christina. Som du med rette er umådeligt stolt af, og som du vil bære, hvorhen det skal være.

Os, der kender dig. Vi ved, at du elsker din kone, Bente.

Sådan lød ordene. De var personlige, og de kom fra statsminister og partifælle, Mette Frederiksen (S), og var rettet mod Henrik Dam Kristensen. 

Tirsdag var nemlig sidste gang, Henrik Dam Kristensen skulle være med til at åbne Folketinget for sæsonen.

Folketingets afgående formand fra Vorbasse takker af på tinge efter adskillige perioder som folketingsmedlem og også som minister. Men det med at komme fra et lokalområde og skulle lade bære politikken bære præg af det, det var ikke noget, der lå til den nu 65-årige socialdemokrat.

- Min indgangsvinkel har aldrig været at være sognerådspolitiker på den måde, siger Henrik Dam Kristensen.

Men alligevel ligger lokalområdet på sinde. Også når de stor politiske slag har skulle slås  på Christiansborg.

- Når vi er blevet enige om nye uddannelser, ny infrastruktur eller hvad det nu måtte være, så synes jeg, det er helt legalt, at man kæmper for lige præcis det område, man repræsenterer, siger han.

FAKTA: Henrik Dam Kristensen

Henrik Dam Kristensen, født 31. januar 1957 i Vorbasse, søn af smedesvend Ove Dam Kristensen og forretningsindehaver Gudrun Dam Kristensen. Gift med Bente Dam Kristensen.

Medlemsperiode

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds fra 13. november 2007.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Ribe Amtskreds, 12. december 1990 – 7. juli 2004.

Kandidat for Socialdemokratiet i Horsenskredsen fra 2005.

Kandidat for Socialdemokratiet i Grindstedkredsen, 1984-2004.

Parlamentarisk karriere

Folketingets formand fra 21. juni 2019.

Formand for Udvalget for Forretningsordenen fra 2019.

Gruppesekretær for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2018-2019.

Medlem af Folketingets Præsidium fra 3. februar 2016.

Præsident for Nordisk Råd 2016.

Formand for den danske delegation til Nordisk Råd, 2015-2019.

Næstformand for Udvalget for Forretningsordenen, 2015-2019.

Beskæftigelsesminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.

Formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2013-2014.

Transportminister, 3. oktober 2011 – 9. august 2013.

Præsident for Nordisk Råd, 2011.

Formand for den danske delegation til Nordisk Råd, 2009-2011.

Medlem af Europa-Parlamentet, 2004-2006.

Socialminister, 23. februar 2000 – 27. november 2001.

Fødevareminister, 30. december 1996 – 23. februar 2000.

Landbrugs- og fiskeriminister, 27. september 1994 – 30. december 1996.

Beskæftigelse

Skoleleder, AOF Grindsted, 1988-1990.

Dansk Flygtningehjælp, Grindsted, 1986-1988.

Landpostbud, Vorbasse, 1978-1986.


KILDE: Folketinget


Skænderi - men aldrig uvenner

Henrik Dam Kristensen har fået flere pæne ord med på vejen fra kollegaer på de sociale medier, og den politiske uenighed har da braget løs, men for ham er det vigtigt med den personlige respekt på tværs af partiskel.

- Skænderier har jeg haft mange af, men jeg har aldrig gjort dem til noget personligt. Jeg har aldrig sagt, at 'nu har vi været politisk uenige, så nu gider jeg ikke drikke en kop kaffe med dig'. Den situation har jeg heldigvis ikke været i, siger Henrik Dam Kristensen.

Det har formentlig også været med til at sikre ham hvervet som Folketingets formand tilbage i 2019, og med et røg den socialdemokratiske partipolitik i anden række.

- Jeg var glad for, at jeg havde alle mine kollegaers opbakning til at blive formand for Folketinget. Så tænkte jeg, at nu er jeg først og fremmest formand for Folketinget. Det med den daglige politiske diskussion, det måtte mine socialdemokratiske kollegaer tage sig af, siger han og uddyber, at han i den forbindelse sagde farvel til alt, hvad der hedder sociale medier.

Hjem på to hjul

Den cykelglade snart forhenværende politiker får snart endnu mere tid til sin hobby, når livet på Christiansborg skiftes ud med mere tid i Vorbasse.

- Jeg skal hjem og have cyklet noget mere, og når foråret kommer, skal jeg have cyklet rundt om Ringkøbing Fjord, lyder det ambitiøse mål for Henrik Dam Kristensen.

Og så skal han til at være bedstefar på fuldtid. 

- Så har jeg fået Sophia, mit barnebarn, til Grindsted, og det er en gave uden lige. Så vi skal være noget mere sammen, Sophia og jeg, slutter Henrik Dam Kristensen.

Når Mette Frederiksen går på talerstolen, er det altså slut. 32 år efter det hele startede på Christiansborg.

Familie satsede alt på vingård, og i år tegner det ekstra godt

Druehøsten på Birthe Kulmbachs vingård, Vester Vedsted Vingård, er gået ind. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet

Det har været det bedste vinår i Danmark siden 2018, og det mærker de også hos Vester Vedsted Vingård.

På Vester Vedsted Vingård syd for Ribe knokler et korps af vindrueplukkere lige nu.

De grønne Solaris-druer på gårdens godt 10.000 vinstokke skal høstes, inden vejret slår om.

De små brune nister på druens skal vidner nemlig om, at de er modne.

Men for megen regn kan skade druerne, der er særligt velegnede til Nordens milde klima.

- Så kan der gå råd i dem. Typisk, når det begynder at regne, så begynder de at rådne. Og så går det stærkt. Så kan det gå fra morgenen til om eftermiddagen, og så bliver sådan en klase dårlig. Så kan vi slet ikke bruge dem, siger vingårdens ejer, Birte Kulmbach.

Vinstokke bliver bedre med alderen, og det skaber bedre og bedre vin. På Vester Vedsted Vingård plejer de hvert år at kunne producere hvid-, rosé- og mousserende vin, men med det danske klima kan de kun lave rødvine, når vejret arter sig. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Da de plantede de første 400 vinstokke i baghaven i 2008, var det kun som hobby og uden nogen form for erfaring eller uddannelse inden for vinavl.

De eksperimenterede sig derimod frem.

Allerede året efter valgte hendes mand, Poul Kulmach, at sige sit job som læge op efter 26 år og vie hele sit liv til vinproduktionen.

Snart stod der 10.000 vinstokke, og drømmen var virkelighed.

I 2023 lavede TV SYD en minidokumentar, som fortæller om familien Kulmbachs livsværk, som kan ses her.

Børnebørnene på Vester Vedsted Vingård hjælper her i 2023 med høsten. Hvis de en dag får lyst til at bidrage mere til arbejdet med vinproduktionen, er der uden tvivl i en plads til dem. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Tegner godt

Det tegner allerede nu til at blive det bedste vinår i Danmark siden den varme sommer i 2018.

Også på Vester Vedsted Vingård.

Det selvom der i foråret faldt lige rigeligt med regn, hvor vinstokkene bliver bestøvet.

Så i år tynges de 10.000 vinstokke ned af lidt færre vindruer.

Til gengæld er kvaliteten af druerne i top, siger Birthe Kulmbach.

- Herude på marken går vi jo og måler sukkerindholdet i druerne, og den er pænt høj. Den er i hvert fald højere, end den har været de sidste par år, så det giver en god vin. Det giver en god alkoholprocent, siger vingårdejeren.

Høsten sker med frivillig hjælp fra venner, naboer, familie og en flok elever fra Ungdomshøjskolen ved Ribe.

Høsten sker med frivillig hjælp fra venner, naboer, familie og en flok elever fra Ungdomshøjskolen ved Ribe. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Dårlige erfaringer med regn

Tidligere erfaringer har lært dem, at det er med at slå til, mens vejret er så godt, som det er nu.

- Vi har før prøvet at sige: "Vi venter lige, lad dem nu lige sidde og blive lidt søde". Så kommer der regn, og når det kommer, så fortsætter det jo gerne en dag eller to eller tre, og så kan det godt gå galt, siger hun.

Når høsten er omme, burde det ifølge Birte Kulmbach gerne munde ud i cirka 9.000 flasker vin, primært hvidvin. En del mousserende vin, lidt rosévin og rødvin.

Perfekt vinvejr

Alt i alt har det været en sommer med perfekt vinvejr.

I maj, hvor skuddene springer ud, er vinstokkene særligt udsatte for frost.

Men for første gang i 129 år var der ingen frost i maj, da laveste temperatur ramte 1,1 grader.

Og sommeren har langt hen ad vejen været en fin kombination af sol og regn, som også er fortsat her ind i september, hvor sensommervarmen har modnet druerne.

Det er for alvor blevet populært at dyrke vin på kommercielt niveau i Danmark. På 24 år er antallet nemlig steget fra 0 til 120 vinavlere.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com