Eva Kjer Hansen var 234 stemmer fra Folketinget: - Dælens!

Foto: Nicolaj Sveiger, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De personlige stemmer er talt op og lagt sammen med listestemmerne, og dermed står det klart, at det mangeårige folketingsmedlem for Venstre Eva Kjer Hansen ikke bliver genvalgt til Folketinget. Det bekræfter hun selv over for Ritzau.

Eva Kjer Hansen er ude af Folketinget.

Hun får ikke en plads i Folketinget, fordi Venstre har mistet et kredsmandat i Sydjyllands Storkreds, og dermed er der kun plads til tre og ikke fire Venstrekandidater her fra vores landsdel. 

- Det er super ærgerligt, for jeg havde set frem til endnu en valgperiode, siger Eva Kjer Hansen.

234 stemmer blev afgørende

Venstre skiller sig ud fra de fleste andre partier ved, at det er en blanding af personlige stemmer og listestemmer, der afgør, hvilke kandidater der løber med mandaterne. 

Eva Kjer Hansen er nummer fire på listen over Venstrekandidater i Sydjylland, når det kommer til personlige stemmer, hvor Anni Matthiesen, Christoffer Aagaard Melson og Hans Christian Schmidt alle har fået flere personlige stemmer.

Men spørger man Eva Kjer Hansen, så har Moderaterne og Danmarksdemokraterne spillet en stor rolle i, at hun nu ikke længere vil være at finde i Folketinget. 

- Det er historisk med både en tidligere formand og næstformand i Venstre, der brager ind i Folketinget med hvert sit nye parti, og når det er tilfældet, så skal det jo gå ud over nogen, og det blev altså mig, siger hun. 

Der er omkring 800 stemmer til forskel på Eva Kjer Hansen på fjerdepladsen og Hans Christian Schmidt på tredjepladsen. Men på grund af de tillagte listestemmer er det kun 234 stemmer, der adskiller Eva Kjer Hansen fra en plads i Folketinget. 

- Dælens! Men det beviser jo bare, at det er sandt, når vi politikere står i valgkamp og siger, at hver eneste stemme tæller, siger hun, da TV SYD fremlægger regnestykket for hende. 

Se regnestykket her:

Anni Matthiesen: 9540 personlige stemmer + 4671 listestemmer = 14.221 i alt.

Christoffer Aagaard Melson: 6460 personlige stemmer + 4246 listestemmer = 10.706 i alt.

Hans Christian Schmidt: 5084 personlige stemmer + 2962 listestemmer = 8046 i alt.

Eva Kjer Hansen: 4224 personlige stemmer + 3588 listestemmer = 7812 i alt.

Fremtiden er uvis

Det kommer som lidt af et chok for Eva Kjer Hansen, at hun nu ikke længere skal være folketingsmedlem efter mere end 32 år med den titel. 

Nu skal såret have tid til at hele oven på valgnederlaget, inden Eva Kjer Hansen begynder at overveje, hvad fremtiden bringer. Hun vil hverken be- eller afkræfte, hvorvidt hendes fremtid ligger i politik eller ej. 

- Jeg ved endnu ikke, hvad der skal ske, men den politiske interesse svigter ikke bare fordi, jeg ikke længere er folketingsmedlem, siger Eva Kjer Hansen.

Selvom Eva Kjer Hansen ikke er folketingsmedlem længere, så blev hun i november valgt ind i byrådet i Kolding, hvor hun gik efter en borgmesterpost, som hun dog ikke fik. 

Hun er nuværende gruppeformand for venstre i Kolding Byråd og formand for kommunens kulturudvalg. 

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Den ene skrev historie, mens den anden tog en omvej til toppen

Anders K. Jacobsen til venstre og Tobias Sommer til højre forventer en lige kamp på søndag, hvor vigtige point er på spil i Superligaen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Anders K. Jacobsen og Tobias Sommer har spillet for både Sønderjyske og Vejle. I weekenden møder de begge sin tidligere klub.

Han var den 1. juli 2020 årsag til, at flere sønderjyder havde to ting at fejre i året, de fleste mennesker nok vil glemme hurtigst muligt.

Sønderjylland rundede en historisk milepæl med 100-årsjubilæet for genforeningen med Danmark.

Derudover vandt Sønderjyske Fodbold sin hidtil eneste titel med pokaltriumfen under coronakrisens begyndelse.

Trofæet kom i hus med en sejr på 2-0 over AaB. Begge mål blev scoret af Anders K. Jacobsen, der spillede i den lyseblå trøje fra 2020 til 2022.

Anders K. Jacobsen efter sin første scoring i pokalfinalen i 2020. Han fik også prisen som pokalfighter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag er AK, som han kaldes, tilbage på Sydbank Park. Denne gang som modstander i en rød Vejle-trøje.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det er et dejligt sted, og jeg havde mange gode oplevelser. Nogle gange er det dejligt at komme tilbage til de gamle hjemmebaner, og jeg synes også, at det er en kamp, der kunne ligge godt til os, siger den nuværende vejlespiller.

Viceanfører klarede ikke cuttet

Anders K. Jacobsen er ikke den eneste, som får sig et gensyn med tidligere kolleger.

Sønderjyskes Tobias Sommer begyndte seniorkarrieren i Nørreskoven, efter han tog skiftet fra Sønderjyske til Vejles ungdomsakademi i 2017.

Succesen udeblev til gengæld for den alsidige spiller, som blot fik tre kampe for Vejles førstehold. Han beskriver også perioden som udfordrende.

- Det var dem, som introducerede mig for seniormiljøet, og det er den sværeste omstilling, der er i fodbold at gå fra talentfuld ungdomsspiller til fuldgod seniorspiller. Der klarede jeg ikke cuttet, siden jeg står her, siger 22-årige Sommer.

Tobias Sommer har siden farvellet til VB haft vind i sejlene.

Efter et vellykket ophold i Kolding IF rykkede han sidste år tilbage til Sønderjyske, som han fik superligadebut for i juli i år.

I sin første superligakamp på hjemmebane scorede han tilmed et af sine sjældne mål i karrieren.

Tobias Sommer jubler efter sit første superligamål, der blev scoret en sommeraften den 26. juli i år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjydens karriere opnåede sin foreløbige kulmination, da han bar anførerbindet i Sønderjyskes seneste superligakamp mod Brøndby på Brøndby Stadion.

Bedrifterne havde han ikke spået, da han blev sorteret fra i Vejles trup.

- Jeg har været på en lille omvej, men den er jeg glad for. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil stå på søndag i hvert fald, siger Tobias Sommer.

Sønderjyske-Vejle fløjtes i gang klokken 14 søndag. Kampen kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com