Børnepsykolog holdt barsel – da hun kom tilbage til psykiatrien, fik hun et chok
Flere børn og unge bliver henvist til psykiatrien. Nu overvejer psykolog sin fremtid, fordi arbejdspresset rammer patienterne.
Når psykolog Mette Stagis skal sove om aftenen, er det ikke kun hendes lille barn, der kan holde hende vågen.
Bekymringer om hendes arbejde farer også ukontrolleret rundt i hendes hoved.
- ”Fik jeg nu lavet den behandlingsplan?”, ”Fik jeg ringet til bostedet?” eller ”Blev jeg nu færdig med det journalnotat?”.
Mette Stagis er 32 år og har arbejdet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Vejle siden 2019.
Vi ser flere patienter, end vi kan
Mette Stagis, psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Vejle
Mette Stagis
32 år
Bor i Vejle med sin mand og to børn
Uddannet psykolog fra Syddansk Universitet i 2016
Har siden 2019 arbejdet som psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Vejle. Her sidder hun i Affektivt team og behandler depression, angst, bipolar lidelse, PTSD og personlighedsforstyrrelser hos børn og unge mellem 13 og 20 år
Arbejdede fra 2016 til 2018 i Lokalpsykiatri Esbjerg
Hun har det dårligt med at se, at det går ud over de patienter, der har det værst.
Presset skyldes især, at antallet af henvisninger eksploderer.
Fra 2020 til 2021 landede der 40 procent flere henvisninger på bordet hos afdelingen.
Tilbage fra barsel
Det var ikke fordi, det ikke allerede var hårdt i 2019. Men forholdene i psykiatrien er blevet værre de sidste par år, siger hun.
Jo længere tid der går, jo dårligere bliver patienterne
Mette Stagis
Og det blev endnu mere tydeligt, da hun kom tilbage fra halvandet års barsel i september 2022.
- Da jeg kom tilbage fra barsel, fik jeg et chok. Vi havde endnu mere travlt, end vi havde inden min barsel - og der havde vi også travlt, siger Mette Stagis.
Også på papiret er der mere travlt.
- Inden jeg gik på barsel, havde jeg aldrig oplevet, at vi ikke kunne overholde behandlingsgarantien.
Behandlingsgarantien sikrer, at man efter en henvisning kan blive set inden 30 dage.
Nu er ventetiden på hendes afdeling op til otte uger. Og det er ikke en pukkel, man "bare lige" skal over, siger hun.
- Det er et vedvarende problem, og jo længere tid der går, jo dårligere bliver patienterne.
Ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien
TV SYD har lavet en kortlægning af ventetiderne på at blive undersøgt første gang i børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland i august 2022. Her er en række nedslag fordelt på nogle af de almindelige psykiatriske diagnoser.
ADHD: 8 - 14 uger
Autisme: Op til 14 uger
Angst: Op til 8 uger
Depression: Op til 8 uger
Tvangslidelser: Op til 8 uger
Bipolar lidelse: Op til 8 uger
Personlighedsforstyrrelser: Op til 8 uger
Spiseforstyrrelse: Op til 8 uger
Fobi: Op til 8 uger
Kilde: esundhed.dk
Også i det private er ventetiden lang.
I august viste en kortlægning, som DR havde lavet, at man i gennemsnit skulle vente 63 uger på at komme til en privatpraktiserende psykiater.
Går ud over patienter og medarbejdere
Hun forsøger ikke at vise patienterne, når hun er presset.
Men det har større og større personlige konsekvenser for hende og kollegerne.
- Jeg skal hele tiden presse mig selv mere og mere for at lykkes med mine patienter.
Når der kommer flere nye henvisninger til afdelingen, bliver der mindre og mindre tid til alle - og det går ud over de patienter, der har det værst.
Vi skal have normaliseret, at der er svære og triste perioder i livet
Mette Stagis
Derfor må Mette og kollegerne ofte afvise de patienter, der ikke har brug for psykiatrisk behandling.
Afviser I også børn og unge, som er psykisk syge, fordi I ikke har ressourcer til dem?
- Nej, med hånden på hjertet. Men vi løber hurtigere for at tage os af de, der har en psykisk sygdom, siger Mette Stagis.
Afviser mange med mistrivsel
Faktisk afviser de på afdelingen knap hver fjerde, hvor der er mistanke om angst og/eller depression.
Det gør de, fordi der snarere er tale om mistrivsel.
Flere unge mistrives
44 procent af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Det viser ny forskning fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Forskningen peger på tre overordnede årsager til, at mistrivslen blandt unge mennesker er i stigning - og hvorfor mistrivslen rammer anderledes, end den gjorde tidligere.
1. Acceleration: Også kaldet tempo. Alting skal gå hurtigere og hurtigere. Man skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og kan have en følelse af, at man skal vide, hvad man vil med livet meget tidligt, ellers bliver man ikke lykkelig.
2. Præstation: Der skal præsteres mere og mere. Uddannelsesreformer, nationale test og bedømmelse medvirker til, at unge konstant skal træffe valg om fremtiden og kæmpe for at følge med de faglige krav.
3. Psykologisering: Man opsøger psykologiske forklaringer på, hvorfor noget er, som det er. Der er et øget blik på, om man har sig selv med i alt, hvad man gør.
Kilde: Forskningsprojektet "Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet", Center for Ungdomsforskning.
Dén mistrivsel burde ifølge hende allerede blive opdaget ude i primærsektoren: skolerne og kommunernes PPR-tilbud (Pædagogisk-psykologisk rådgivning).
- Vi ser patienter, som aldrig er blevet set før, fordi primærsektoren også er kørt helt i sænk. Men jeg bliver nødt til at afvise dem, fordi de ikke er psykisk syge, siger Mette Stagis.
Vi bliver nødt til at tale om, hvorfor børn og unge mistrives, før vi snakker om, hvordan vi løser det
Mette Stagis
Ikke desto mindre ville hun ønske, at flere blev hjulpet – for hun kan se, at behovet er der.
Og med god grund.
Psykologernes forslag til Folketinget
Flere veluddannede pædagoger i daginstitutionerne, som får den fornødne tid og normering til at skabe de vigtige samspil med børnene.
Mere forberedelsestid til at lave en motiverende og inspirerende undervisning, som passer til børnene.
Flere ressourcer til sfo'er og klubber, så der kan skabes gode og pædagogisk funderede fritidstilbud med tid til nærvær.
Et opgør med tidskrævende screeninger og tests hvis ikke pædagoger/lærere/psykologer vurderer dem nødvendige for at lave den rigtige indsats for barnet.
Sikre PPR-medarbejderne arbejdsvilkår, der gør det muligt at være tæt på praksis i dagtilbud og skoler.
Kilde: Psykologernes brev til Folketinget
Men ressourcerne i psykiatrien skal kun gå til dem, der har en psykisk sygdom, understreger hun.
- Vi bliver nødt til at tale om, hvorfor børn og unge mistrives, før vi snakker om, hvordan vi løser det, siger Mette Stagis og tilføjer:
- Vi er blevet så vant til at psykologisere alting. Når nogen har det skidt, tænker vi også, at der er noget galt med dem. Men vi skal have normaliseret, at der er svære og triste perioder i livet.
Hvor længe holder drømmen?
Det var drømmen at arbejde i psykiatrien allerede inden, hun startede med at læse til psykolog.
Men nu tænker 32-årige Mette Stagis allerede på, om hun kan blive ved.
Jeg er fuldstændig drænet, når jeg kommer hjem, fordi jeg har brugt al min energi på arbejdet for at kunne følge med
Mette Stagis
Symptombehandling at styrke psykiatrien
Hun mener, at løsningen er at få flere voksne i daginstitutionerne, færre elever i klasserne og mere støtte til, når man ser mistrivsel.
At styrke psykiatrien alene er kun symptombehandling.
Det her er et sundhedsvæsen i knæ!
Mette Stagis
Hun bliver bakket op af sin øverste chef Louise Schwartz, der er afdelingschef for Børne- og Ungdomspsykiatrien i hele Sydjylland.
- Nøgleordet er forebyggelse, for så har psykiatrien også ressourcerne til dem, der reelt har brug for behandling. Men vi er tvunget til også at hjælpe en gruppe, der burde være blevet hjulpet i kommunerne og skolerne, siger Louise Schwartz.
Tip os
Har du som forælder, barn eller ung haft kontakt med den offentlige børne- og ungdomspsykiatri, og har du lyst til at fortælle om dine oplevelser? Så hører vi gerne fra dig.
Så send os en mail på sogr@tvsyd.dk
Det påvirker Louise Schwartz, når medarbejdere som Mette Stagis overvejer at stoppe på grund af arbejdspresset.
- Når vi får flere patienter, skal vi løse opgaven med det samme antal ressourcer. Så er vi nødt til at presse medarbejderne, som så er nødt til at give køb på kvaliteten. Det er ikke sjovt, siger Louise Schwartz.
Det er dog heller ikke ledelsen, som Mette Stagis retter sin kritik mod:
- Det er et politisk problem – ikke et ledelsesmæssigt problem. Det er politisk skabt, og det er politikernes ansvar at få ryddet op i det igen. Det her er et sundhedsvæsen i knæ!
________
Følg med på tvsyd.dk de kommende dage, hvor vi følger op med flere beretninger fra psykiatrien og politiske reaktioner herpå.
