Akutte patienter må vente, når grænsekontrollen firedobler transporttiden

Hvert år passerer omkring 18 millioner køretøjer den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Siden 4. januar 2016 er vejen til Danmark gået forbi en grænsekontrol. Foto: Tais Tullin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Turen over den dansk-tyske grænse kan kræve tålmodighed, men når de akutte patienter venter, er halvanden times kø ved grænsekontrollen for lang tid, mener Hjerteklinikken i Flensborg.

- Hvis man vil noget illegalt i Danmark - om det er terror, tyveri eller indsmugling af stoffer - er man nok ikke så dum at køre over ved de bevogtede grænseovergange, vel?

Et retorisk spørgsmål fra Inna Wendt, som efterhånden er godt træt af kontrollen ved grænsen.

Det kan betyde, at jeg må svare patienten, at jeg ikke kan komme, og at vi i stedet må ringe efter en ambulance

Michael Wendt, læge, Hjerteklinikken i Flensborg

Inna Wendt er frustreret over grænsekontrollen. Særligt når den er skyld i, at hun ikke kan nå at hente sine børn i daginstitution inden lukketid. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Mens turen til Tyskland går glat og uden ventetider, må man jævnligt væbne sig med tålmodighed, når man skal ind i Danmark, fordi grænsekontrollen skaber kilometerlange køer.

20 minutter eller halvanden time

Det kan have store konsekvenser, når man som Inna Michael Wendts hjertepatienter har brug for hjælp. Netop det har Michael Wendt oplevet en weekend, hvor han akut måtte rykke ud til en patient.

Michael Wendt driver Hjerteklinikken i Flensborg sammen med sin kone. Grænsekontrollen betyder, at han nogle gange ikke kan komme hurtigt nok ud til sine patienter i Danmark. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Det tog ham 20 minutter at hente et nødvendigt apparat i klinikken i Flensborg, mens turen tilbage til patienten i Danmark tog halvanden time.

- Det er for lang tid. Det kan betyde, at jeg må svare patienten, at jeg ikke kan komme, og at vi i stedet må ringe efter en ambulance, siger han.

Om grænsekontrollen

Politiets udgifter til grænsekontrol er i år 207 millioner kroner. Tallet dækker udgifter til den samlede grænsekontrol i hele Danmark og altså ikke alene kontrollen i Sønderjylland.

I august 2022 anvender politiet 296 årsværk ved grænsekontrollen mod Tyskland. Herudover yder Hjemmeværnet bistand med 32 årsværk. Samlet set udgør indsatsen omkring 328 årsværk.

I 2019 passerede der hver dag i gennemsnit 89.000 køretøjer over de danske grænseovergange. Det svarer til, at næsten 32,5 millioner køretøjer har passeret grænserne i løbet af 2019.

Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i perioden fra den 23. september 2020 til og med den 31. august 2021 har rejst 8.195 sigtelser i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland.

I 2016 blev 558 personer dømt for overtrædelser i forbindelse med grænsekontrollen i Sønderjylland, mens tallet i 2020 var 1650. Færdselsloven og øvrige særlove er klart de to største områder, der er faldet dom indenfor. Narkotika og smugling den tredjestørste.

Kilde: Rigspolitiet, Vejdirektoratet og Syd- og Sønderjyllands Politi

Også privat oplever parret, at grænsekontrollen udfordrer. Særligt når Inna Wendt skal hente deres børn i daginstitution. Hvis der er kø ved grænsen, kan hun ikke nå frem inden lukketid.

- Så går det ud over andre end mig, og det har jeg det dårligt med, siger hun.

Mere bøvlet at være kriminel

Selvom pendlere som Inna og Michael Wendt har råbt op før og fortalt, hvordan kontrollen udfordrer hverdagen, har de svært ved at trænge igennem til politikerne, der holder fast i, at den midlertidige grænsekontrol fortsat skal være der.

- I denne situation, hvor Europas ydre grænser er hullede, og EU ikke har talent og potentiale til at kontrollere, kan vi ikke lade vores egne grænser stå åbne, siger Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Peter Kofod fra Danske Folkeparti vil indføre permanente anlæg ved grænsen, så man hurtigt kan åbne større baner og skabe bedre flow ved overgangene og dermed mindske kødannelse. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Med i alt 1.064 beslaglagte våben i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2022 og 32.207 afvisninger ved grænsen, kalder han grænsekontrollen en succes.

- Heldigvis gør grænsekontrollen livet surt for mennesker, der har skumle tanker med Danmark. Jeg synes, at den har været en kæmpe succes, og derfor fortsætter vi. For mig er det ikke til diskussion at have kontrol ved landegrænserne, understreger han.

Tabellen herunder viser udviklingen i antallet af personer, som Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afvist ved grænsen i perioden fra 1. januar 2019 til og med 31. juli 2022. 

År Antal
2019 1.767
2020 11.253
2021 17.193
2022 (t.o.m. 31. juli) 1.994
I alt: 32.207
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

På Inna Wendts spørgsmål om, hvorvidt kontrollen overhovedet nytter, når man som kriminel bare kan vælge en af de ubevogtede overgange, svarer Peter Kofod:

- Kontrollen nytter, da du som kriminel skal gøre et større arbejde for at få succes med dit forehavende. Det bliver altså mere bøvlet at begå kriminalitet. Jeg ved ikke, om jeg ville vælge de ubevogtede overgange, da der her kan være baglandspatruljer, stikprøvekontrol og scanning af nummerplader, så du kan aldrig være sikker.

Folk misforstår tallene

I Radikale Venstre mener de, at grænsekontrollen bør afskaffes. For partiets Lotte Rod er det vigtigt, at Sønderjylland ikke bliver lukket inde bag grænsen, men at landsdelen skal være porten til Europa.

- Den gør også noget ved os oppe i hovedet. Den bygger en grænse, som vi har været generationer om at bryde ned, siger hun.

Lotte Rod fra Radikale Venstre mener, at politiet skal passe på den dansk-tyske grænse, sådan som de vurderer, at det gøres bedst. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Grænsekontrollen sørger blandt andet for, at der hvert år bliver beslaglagt omkring 300 våben ved grænsen i Sønderjylland - hovedsageligt knive.

Tabellen herunder viser fordelingen af våben, som Syd- og Sønderjyllands Politi har beslaglagt ved den dansk-tyske grænse i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2022.

Våben-type 2019 2020 2021 2022 (t.o.m. 31. juli) I alt
Skydevåben 0 4 3 1 8
Knive 100 125 130 71 426
Strømpistoler 18 11 19 2 50
Slagvåben 40 54 42 27 163
Peberspray 68 112 102 76 358
Øvrige 23 21 10 5 59
I alt 249 327 306 182 1064
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

Lotte Rod mistænker, at mange bliver snydt af tallene for, hvad der bliver beslaglagt.

- Meget er helt almindelige mennesker, som har glemt passet eller tilfældigvis har en lille kniv liggende i bilen. De store ting finder politiet, når de er blevet tippet af kollegaer i Tyskland og Holland, og det kunne de lige så godt have gjort ved at stoppe de pågældende biler på den næste rasteplads før grænsekontrollen, siger hun.

Vælgerne betaler en høj pris til de betjente, der bruger deres tid på at vinke til alle os almindelige mennesker, der krydser grænsen

Lotte Rod, Radikale Venstre

I 2019 viste en megafonundersøgelse, at 54 procent af de syd- og sønderjyske vælgere ønskede at beholde grænsekontrollen, mens 33 procent ville droppe den.

Tallene får dog ikke Lotte Rod til at føle sig ude af trit med sine vælgere, når hun anbefaler at afskaffe kontrollen.

- For mig giver det ikke nogen mening, at så mange politikere på Christiansborg gerne vil bestemme, hvordan politiet skal gøre deres arbejde. Jeg vil hellere lade dem selv bestemme, hvordan de bruger kræfterne bedst, siger hun og tilføjer:

- Vælgerne betaler en høj pris til de betjente, der bruger deres tid på at vinke til alle os almindelige mennesker, der krydser grænsen, i stedet for at der var flere til at hjælpe, når vi oplever kriminalitet i vores hverdag.

Butikschef troede ikke sine egne ører, da kunde fortalte om ladekabler

Michael Petersen, butikschef Bygma Horsens, fik fredag i sidste uge at vide af en kunde, at kablerne til ladestanderen udenfor var blevet klippet af. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

En kunde i Bygma Als ville lade sin elbil, da han opdagede, at kablerne manglede. De var klippet over og taget med.

- Jeg var faktisk lidt i chok over det. Det må jeg sige.

Sådan lyder det fra Michael Petersen, der er butikschef i Bygma Als i Guderup. For en uge siden kom en kunde ind i butikken. Han ville gerne lade sin elbil op på parkeringspladsen, men kablerne var klippet over.

- Jeg tænkte, det kan ikke passe, så det skulle han lige vise mig. Jeg troede simpelthen ikke på det, men den var god nok, siger Michael Petersen.

Fra den mørkegrønne Cleverstander udenfor dinglede to kabelrester. Resten var fjernet.

- Det er rigtig træls. Det er en service for kunderne, så det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Michael Petersen.

Også andre steder er der stjålet kabler fra lynladestandere. TV SYD har talt med OK, Clever, E.on, Norlys og Q8 i Lund ved Horsens. De har til sammen fået klippet 27 kabler, og i Horsens midtby er det gået ud over to standere fra Evbox.

Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, fortæller, at der er for max 200 kroner kobber i et klippet kabel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hovedparten af kabelklipperierne er sket i Horsens, mens OK og Clever også har oplevet tyverier i Nordborg på Als, og så har OK's standere i Augustenborg, Ragbøl, Augustenborg, Guderup, Vonsild og Gråsten også været udsat for tyvenes gerninger.

- Det overrasker mig. Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle ud og skifte kabler på vores ladestandere, fordi nogen har klippet dem over, lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.

Hans umiddelbare gæt er, at tyvene klipper kablerne for at få fat i kobberet, men det er tilsyneladende meget arbejde for lidt udbytte.

- Der er for max 200 kroner kobber i sådan et klippet kabel, men for os koster det 15.000 kroner stykket per nye kabel, og det er også dyrt, at vores ladestandere står stille, siger Rasmus Boserup.

Sporing og mere overvågning

OK har overvågning ved flere af ladestationerne, og i Sønderjylland ser det ifølge Rasmus Boserup ud til at være de samme gerningsmænd, der står bag, mens det i Horsens lader til at være nogle andre.

Både OK og Bygma Als vil nu se på, hvad de kan gøre for at forebygge fremtidige tyverier.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis det fortsætter. Det kunne være noget med sporing i kablerne, og så er der jo også muligheden for at øge vores videoovervågning, siger Rasmus Boserup, og i Guderup er der også tiltag på vej.

Et overklippet kabel ved Q8 i Lund ved Horsens. Foto: Chris Birkekær Pedersen

- Vi har selvfølgelig anmeldt det til politiet, og så har vi anmeldt det til vores forsikring og meldt det til Clever, som kommer og reparerer det, og så skal vi have overvågning op på parkeringspladsen, så vi i hvert fald kan kontrollere, hvis det skulle ske igen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi fredag, men det har ikke været muligt.

Ny minister besøgte station med gammelt redningsfartøj

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com