TV SYDs omtale af partiets uddeling af en såkaldt Asylspray har udløst en heftig debat, og flere er nu klar til at anmelde partiet, fordi de mener, det er for groft.
Både på TV SYDs hjemmeside og ikke mindst på Facebook har historien givet masser af reaktioner. De fleste er forargede over at Danskernes Parti lørdag uddelte en Asylspray i Haderslev. En spray der er tiltænkt kvinder, der vil forsvare sig mod eksempelvis en voldtægtsmand.
Over 650 kommentarer er der søndag morgen foreløbig skrevet på TV SYDs Facebookside, og selvom der både er holdninger for og imod, så giver langt de fleste udtryk for, at uddelingen af en Asylspray går langt over stregen.
Sådan kommer den nye sundhedsreform til at påvirke syd- og sønderjyderne
Vi har her i artiklen opfundet en syd- og sønderjysk familie for at vise, hvordan den nye sundhedsreform påvirker os her i landsdelen.
Grafik: Lasse Lund Hansen
Fredag præsenterede regeringen en ny aftale om en sundhedsreform, der blandt andet skal sikre 1.500 flere læger i Danmark. Men hvordan kommer det til at påvirke os her i landsdelen?
På billedet ovenfor ses en typisk syd- og sønderjysk familie. Lad os bare kalde dem Mette og Michael. De har to børn og bor i Højer i Tønder Kommune.
Det er et af de steder, som ifølge Region Syddanmark er lægedækningstruet, også selvom Højer sidste år fik en ny læge i form af Claes Hørløck Karstensen, der reddede byens lægeklinik, da hans far gik på pension.
Og netop lægemanglen skal den nye reform, som regeringen præsenterede fredag formiddag, råde bod på.
Fra 2026 vil det være muligt at læse den fulde medicinuddannelse i den vestjyske by, der i øjeblikket kun tilbyder en kandidat i almen medicin.
Noget, der få betydning for Michael i Højer. Han går nemlig med en drøm om at uddanne sig til læge. Og med bare 80 kilometers kørsel til campus i Esbjerg, kan den drøm nu blive en realitet.
Hjælp til kronisk syge og ældre
Michaels kone, Mette, er diagnosticeret med diabetes. Hendes hverdag, og omkring 80.000 andre diabetikere, der bor i Region Syddanmark, står også til at blive påvirket af den nye reform.
Kronikere med KOL, hjertesygdomme og diabetes får nemlig krav på behandlingspakker, flere tilbud og en behandlingsplan med tidsfrist. En plan, der kan give kronisk syge samme rettigheder som kræftpatienter.
Endnu et punkt i udspillet er ønsket om et mere nært sundhedsvæsen, der også giver mere behandling uden for sygehuset, i både hjem og sundhedshuse.
Det kan gøre en forskel for Michaels 74-årige mor, Kirsten. Hun får ofte intravenøse behandlinger på sygehuset i Tønder, men hun har lang vej derhen.
Fremover vil hun i stedet kunne modtage samme behandling i sit eget hjem.
- Et eksempel er beslutningen om at lade kommunale sygeplejesker foretage IV-behandlinger (red. medicineringer) i hjemmet. Det har man diskuteret længe, men hvis det blot er i regionens eller sundhedsrådet geografiske område, kan man hurtigere beslutte at igangsætte det og bestemme omfanget deraf, så man kun skal diskutere, hvem der giver behandlingen, siger Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren.
Vi har her i artiklen opfundet en syd- og sønderjysk familie for at vise, hvordan den nye sundhedsreform påvirker landsdelen.
Sådan bruger Jacob mursten til at undgå løbende næser og hovedpine
Jacob Hallum Bendtsen mener mursten er en gave til indeklimaet i huse. Han tester sammen med forskere på Ålborg og Århus Universiteter i, hvordan mursten kan gøres mere klimavenlige.
Er den klimabelastende mursten dømt inde eller ude i fremtidens byggeri? Inde, mener de på Gråsten Teglværk. De har bygget et hus i Egernsund for at bevise, at mursten både kan være grønne og sundhedsfremmende.
Man kan ikke se dem. Men vi er omgivet af dem i større eller mindre grad.
Flygtige organiske forbindelser. De såkaldte VOC’er (Volatile Organic Compounds) damper ud af nye vægge og tekstiler, op fra behandlede trægulve og malede overflader.
Med tiden damper de af – men så er de andre steder:
I rengøringsmidler, kosmetik, madlavning, trafik, elektronik, skimmelsvamp og meget, meget mere.
Og de er sundhedsskadelige: De består for eksempel af formaldehyd, benzen, toluen, som i værste fald kan give allergi og fremkalde kræft.
Rå murstensvægge kan uden problemer optage og afgive fugt. Det betyder, at risikoen for skimmelsvamp minimeres.
Foto: Pia Thordsen
Hus uden gasser
Men der er næsten ingen af dem i Jacob Hallum Bendtsens forsøgshus i Egernsund. Det er nemlig et ret råt hus.
Det er et hus lavet af mursten.
Overalt i huset står rå, gule murstensvægge, ofte changerende over i grønlige toner. Indimellem bryder en rødlig sten udtrykket.
Det, der er unikt ved en gammel brugt mursten, er, at den kan absorbere utrolig meget fugt. Så hvis der er mange mennesker samlet i lokalet, så kan væggen midlertidigt optage en masse fugt, og når huset er tømt for mennesker igen, jamen så afgiver den fugten.
Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk
Murene er muret op på gammeldags manér med kalkmørtel.
- Det er genbrugssten, som vi overtog, da en gammel kro blev revet ned, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
Super effektivt mod fugt
Stenene er brugt, fordi de ikke afgasser de farlige VOC’er, og fordi de skaber et godt indeklima:
- Det, der er unikt ved en gammel brugt mursten, er, at den kan absorbere utrolig meget fugt. Så hvis der er mange mennesker samlet i lokalet, så kan væggen midlertidigt optage en masse fugt, og når huset er tømt for mennesker igen, så afgiver den fugten, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
En positiv sidegevinst er, at de hjælper ventilationsanlægget, som er en af de dyre energikilder i huset.
Fugt er ellers noget af det, der kan give skimmelsvamp, som er et udbredt problem i mange bygninger, som ofte er alt for tætte og har malede vægge.
Murstenen derimod er ifølge Jacob Hallum Bendtsen et byggemateriale, der er er oplagt, hvis man gerne vil undgå allergi, løbende næser, røde øjne og andre gener fra skimmelsvamp og dampe fra flygtige organiske forbindelser.
Et tværsnit af en mur viser, hvordan CleanTechBlock fungerer.
Foto: Pia Thordsen
Mursten belaster klimaet
Jacob Hallum Bendtsen er ikke helt upartisk, når han taler om tegl og mursten.
Han er ansat på Gråsten Teglværk, og hans fornemste opgave er, at bringe murstenen med ind i en klima-udfordret fremtid, hvor kravene til byggematerialers CO2-påvirkning bliver skrappere og skrappere.
Mursten er en af de mest CO2-belastende byggematerialer, og derfor vinder træ mere og mere frem i byggeriet.
Det er dén vej, alle, der bygger, kigger, når de kan, fordi træ lagrer CO2, og derfor påvirker CO2-regnskabet i byggerier i en grøn retning.
Men Jacob Hallum Bendtsen mener, det er en skam bare at afskrive murstenen.
Vi kan bruge al slags glas. De største forbrugere af genbrugsglas er Holmegaard og Isover, men de kan kun bruge helt rent glas. Jeg kan bruge alt det glas, de ikke kan bruge. Det glas, der bliver gravet ned i deponier i dag.
Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk
Derfor tester han – sammen med forskere på Århus og Ålborg Universitet – i, hvordan mursten kan produceres på en mere grøn måde.
For eksempel tester de, hvordan man kan erstatte ler med vindmøllevinger, som i dag er umulige at genbruge og derfor graves ned.
Og hans næste projekt er, at få murstenen gjort CO2-neutral.
Ny løsning sparer energi
Mens test-huset i Egernsund har indervægge af mursten, så er den udvendige løsning en nyskabelse.
Den består af en tynd rød teglskal, som er limet på en CleanTechBlock.
CleanTechBlock’en er opfundet af Jacob Hallum Bendtsen, da han skulle finde ud af, hvordan man kunne genbruge gamle tv-billedrør.
Jacob Hallum Bendtsen laver affaldsglas, som ingen andre kan genbruge, om til helt fint glasmel, som kan skummes op og laves til isolering.
Foto: Pia Thordsen
- Vi kan bruge al slags glas. De største forbrugere af genbrugsglas er Holmegaard og Isover, men de kan kun bruge helt rent glas. Jeg kan bruge alt det glas, de ikke kan bruge. Det glas, der bliver gravet ned i deponier i dag, forklarer Jacob Hallum Bendtsen.
Glasset males til helt fint glaspulver, som opskummes og ”bages” i en ovn, så det bliver til en effektiv grå isoleringsblok.
- Det kræver kun halvt så meget energi som det kræver at lave almindelig isolering, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
CleanTechBlock hedder den nye "byggeklods", som indeholder både mursten og isolering. Den limes sammen og kræver ingen mørtel, og det betyder, at murstenens klimaaftryk falder over en 50-årig livscyklus. Og så kan den genbruges.
Foto: Pia Thordsen
Mursten uden mørtel
CleanTechBlock’en kræver ingen mørtel, når man bygger med den.
Mørtel er ellers med til at øge murstens CO2-aftryk med 20 procent i den såkaldte livstids-cyklus (LCA), fordi fugerne skal udskiftes efter 40 år.
I stedet lægges blokkene ovenpå hinanden og limes sammen. Det betyder, at de er lette at skille ad og genbruge.
- Det eneste, vi mangler, før vi har et færdigt produkt, vi kan sende på markedet, er, at vi bliver færdige med at udvikle en version, hvor vindmøllevinger erstatter noget af leret, siger Jacob Hallum Bendtsen.
Huset er bygget af CleanTechBlock'en. Blokkene er 50 centimegter lange og 10 centimeter høje.
Foto: Pia Thordsen
Genbrugsbeton ligner terazzo
Huset i Egernsund lever da også allerede nu op til de krav til byggeriers maksimale CO2-udledninger, som træder i kraft fra 1. juli 2025.
I dag må byggerier i gennemsnit udlede 12 CO2-ækvivalenter pr kvadratmeter pr år. Fra første juli 2025 falder det vil 7,1 og i 2029 til 5,8.
- Faktisk lever huset allerede op til de krav, der kommer til at gælde fra 2029, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
Målet er blandt andet nået ved at bruge 60 procent genbrugsbeton i gulvet på badeværelset.
- Det er blandet op med cement, og når vi er færdige med at slibe det, kommer det til at lige terazzo.
Også bordplader i køkken og bad er lavet af genbrugsmaterialer, og loftet er lavet af Troldtekt med birkelameller, som dæmper lyden blandt murstenene.
Gulvet på badeværelset er lavet af 60 procent genbrugsbeton. Det er blandet op med cement, og når det er slebet ned kommer det til at ligne terazzo.
Foto: Pia Thordsen
Voks erstatter oliebehandling
Når det gælder indeklimaet, så er mursten dog ikke hele løsningen på et godt indeklima.
- Vi har svenske fyrretræsgulve på førstesalen, og her har det været nødvendigt at finde en alternativ måde at behandle træet på, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
- Vi har valgt at hvidpigmentere fyrretræsgulvene med voks, som der ikke er nogen afgasning fra. Ellers havde de leveret træet med en oliebehandling, der ville have givet 460 VOC i afgasning, og det er ikke godt for vores indeklima, fortæller han.
Murstenen dur også i fremtiden
En af fordelene ved murstenshuset er ifølge Jacob Hallum Bendtsen, at det er helt tæt.
CleanTechBlock’en gør huset supertæt, og med de rette filtre kan man derfor holde pollen helt ude af huset.
- Huset styrer sig selv. Tager ny luft ind, når iltniveauet falder, og holder derfor energiforbruget til opvarmning af luft udefra nede på et minimum, fortæller han.
Huset har da også fået en DGNB-hjertecertificering. Så vidt Jacob Hallum Bendtsen ved, som det eneste murstenshus i landet.
Så han er glad: Murstenen skal med ind i fremtidens byggeri. Det tror han på.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.