Dagligt minus på 25.000 kroner: - Nu kræver borgmester nye regler
Fanøs økonomi lider. Statens nye regler for grundskyld betyder store tab, og reglerne om udligningsreformen betyder flere store tab. Så nu sætter Fanø ind med en offensiv på Christiansborg.
Hallooooooooooooo. Hvis man råber ned i Fanø Kommunens pengekasse, lyder ekkoet hult.
- Det er en alvorlig situation, siger borgmester Frank Jensen, Radikale Venstre.
Sidste år var der hver dag - i gennemsnit - et minus på 25.000 kr. på budgettet. Besparelser har ramt borgerne på vadehavsøen. I den lille afdeling af besparelser: Gadelys er blevet slukket om natten.
It's not dark yet, but it's getting there, synger Bob Dylan. På dansk: Det er ikke mørkt endnu, men det bliver det snart.
Nu tager vi til Christiansborg for at få ændret på de regler
Frank Jensen, borgmester, Rad. Venstre
Lys i mørket
Men byrådspolitikerne og administrationen har håb om at kunne tænde lyset igen. Og borgmesteren siger:
- Vi er en veldrevet kommune, men staten har med den nye skattereform og udligningsreformen gjort det meget vanskeligt for os at lægge et bæredygtigt budget.
Inden vi går til forklaringerne, så lad os gå et lille stykke væk fra rådhuset i Nordby. Til et villakvarter. Her er Michael Johnsson og hans svoger Dennis Roed ved at tømme en varevogn for et flyttelæs.
Nødblus: Flyt til Fanø
Michael Johnsson og hans hustru Natasha Schantz Johnsson har netop fået nøglerne til deres nye hus. De er tilflyttere. Det er godt nyt her. For ud over statens benspænd for Fanøs økonomi, kæmper øen også med bosætningen.
Sidste år blev det til et minus på 115. Det gør ondt på en kommune med kun 3.400 indbyggere. Fanø er Danmarks næstmindste kommune. Kun Læsø kommune med knap 1.800 indbyggere er mindre.
Befolkningen bliver ældre
Men borgmester Frank Jensen er knap så bekymret for det tal, som for et andet tal, der viser, at en stadig større andel af befolkningen er over 67 år og derover - og har dermed som regel trukket sig fra arbejdsmarkedet.
Som en øbo sagde: "Vi bliver ligesom Florida. Et rigtigt pensionist-paradis".
De mange ældre vil med tiden koste kommunen mere, end de vil kunne bidrage. De ældre vil ofte have større behov for forskellige former for støtte fx hjemmehjælp. Altså: Det er lig med færre skatteindtægter i den kommunale kasse.
- Vi vil meget gerne være flere børnefamilier. Derfor har vi prioriteret, at børnehaven, vuggestuen og SFO'en er billige, siger han.
Skolen skrumper
Så Natashas og Michaels 13-årige skolebarn Silas er også godt nyt her.
På bare seks år er elevtallet på Fanø Skole faldet fra 397 elever i skoleåret 2017/2018 til 331 i 2023. Inden for det sidste skoleår er elevtallet faldet med 16 elever. Det svarer cirka til et fald på en hel klasse på Fanø Skole.
- Det er bekymrende, fordi de unge jo skal sørge for, at vi har fremtidens tømrere, butiksansatte, lærere - ja og at forenings- og kulturlivet fortsat blomstrer herovre.
Here comes Frank
Fremtiden synes måske ikke helt Bob Dylan-dunkel, men risikoen for at pengekassen bliver så tom, at Indenrigsministeriet må overtage administrationen af Fanø, er ikke længere sort snak. Noget må gøres.
- Her har vi en tids- og handleplan, som har været behandlet i Økonomi- og Planudvalget, og som jeg håber bliver vedtaget i byrådet på mandag (den 19. februar, red.), siger borgmester Frank Jensen og peger på sin computerskærm og fortsætter:
- Så nu kommer vi til Christiansborg for at få ændret på de regler, der rammer netop Fanø Kommune så hårdt. Vi har bedt om møder i Indenrigsministeriet og Skatteministeriet, ligesom vi selvfølgelig vil tale vores sag overfor vores partikollegaer.
De tre udfordringer
Kurt Houlberg, professor i VIVE, peger på tre udfordringer for Fanøs økonomi.
Den nye skattereform betyder en ny udregning af grundskylden. Altså den skat, der lægges på ejeren af en grund ud fra den værdi Vurderingsstyrelsen har beregnet.
Den rammer Fanø Kommune særligt hårdt på grund af de mange sommerhuse, der er på øen.
- Samtidig har der været stor usikkerhed om Vurderingsstyrelsens beregninger, og usikkerheden gør det vanskeligt for kommunen at udarbejde et budget, som de kan arbejde ud fra, siger Kurt Houlberg.
Udligningsreformen blev ændret i 2021 med ændringer i de kriterier, man udregner udligningen efter. Det blev ikke til Fanøs fordel. Tværtimod.
- Før gav kommunen også penge til de andre "fattige" kommuner, men Fanø tabte og må nu betale endnu mere, siger Kurt Houlberg.
Fanø kommune har beregnet udgiften til ca. 10.000 kr. pr. borger pr. år.
Den tredje udfordring kan staten dog ikke gøre for. Fanø Kommune er en lille kommune og har derfor ikke de stordriftsfordele, som større kommuner har. Det betyder, at eksempelvis skoler, renovation mm bliver dyrere pr. borger.
Så selv om en VIVE-undersøgelse viser, at de små kommuner klarer sig flot i forhold til at drive kommunen, så er det en kamp op ad bakke.
