Børnehave trues af lukning: Nu skal Fanøs politikere træffe svære beslutninger

Udgivet

Fanø Kommune skal spare 20 millioner kroner næste års budget. Det er det største minus i budgettet, øen nogensinde har stået overfor, og onsdag er første bud på en spareplan klar.

Opdateret klokken 19: Der er tilføjet citater af Fanø Kommunes viceborgmester Erik Nørreby (V).

Børnehaven Bakskuld i Sønderho lukker, hvis alle spareforslag i Fanø Kommunes budget for næste år bliver en realitet. Ved at lukke Bakskuld kan kommunen spare over en million kroner på dagpasningsområdet.

Politikerne på Fanø skal have den store sparekniv frem, hvis det skal lykkes at spare de store beløb.

Men ifølge Fanø Kommunes viceborgmester Erik Nørreby (V) kommer forslaget om at lukke Bakskuld ikke igennem med nogle Venstre-stemmer.

- Når vi ligger helt i bunden, hvad angår bosætning, så skal vi ikke gøre noget, der gør det endnu sværere at tiltrække nye borgere. Det er klart, hvis vi lukker Bakskuld i Sønderho, så trækker vi i hvert fald ikke flere børnefamilier til fremadrettet - og det er svært nok i forvejen, siger han.

Det er dog ikke til at komme uden om, at der skal sparet et rekord stort beløb - så stort et beløb den tidligere borgmester aldrig har set før.

- Jeg har siddet i Byrådet siden 1989 og har oplevet både opture og nedture. Perioder, hvor vi satte skatten ned, og perioder, hvor vi satte skatten op, og også perioder, hvor vi skulle spare. Men aldrig noget der ligner det her, siger Erik Nørreby (V).

Byrådet har onsdag sendt budgetforslaget i høring frem til mandag den 23. september.

Nogle af forslagene kan resultere i et farvel til både robotstøvsugere, tilskud til rene strande og ikke mindst lukning af Børnehaven Bakskuld. Generelt skal forældre til at kaste flere penge efter at få børnene i dagpasningstilbud.

Der var ingen kære mor, da Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjorde, hvilke kommuner der i 2025 får del den særlig pulje for vanskeligt stillede kommuner.

Fanø står til at modtage 300.000 fra det milliardstore tilskud, hvilket ikke var helt lige så meget, som borgmesteren, Frank Jensen (RV), i kommunen havde håbet på.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og følg med i udviklingen om budgetforslaget på Fanø.

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Kort fortalt betyder det, at kommunen nu skal finde knap 20 millioner, hvis budgettet for næste år skal hænge sammen.

Og det betyder, at der skal spares.

Du kan se mere om, hvor der skal spares nedenfor. Tallene i tabellerne er spareforslag for 2025. Du kan tilgå det fulde spareforslag fra byrådet her.

Erhvervs, natur- og teknik

Erhvervs, natur- og teknikudvalget forslår, at der skal spares på følgende områder:

Forslag til besparelser Beløb
Bygningsvedligehold 400.000
Materielgården 300.000
Vejvedligeholdelse 400.000
Tilskud til Ren strand Fanø 108.000
Kollektiv trafik 500.000
Havneafgift ?

Børne- og kultur

Børne- og kulturudvalget forslår, at der skal spares på følgende områder:

Forslag til besparelser Beløb
Kulturskolen 100.000
Biblioteker 892.000
Tilskud til museer 120.000 fra 2026
De frie kulturmidler 491.000
Færgetilskud, lederuddannelse 123.000
Fanø Hallen 100.000 fra 2026
Fanø Skole 1.000.000
Ungdomsskolen 50.000
SFO 100.000
Fritidspas 89.000
Lukning af Bakskuld 1.055.000
Stigning i dagpasningstakster 713.000
Fanø Børnehave 554.000

Social- og sundhedsudvalget

Social- og sundhedsudvalget forslår, at der skal spares på følgende områder:

Forslag til besparelser Beløb
Robotstøvsuger 430.000
Plejehjemmet 789.000
Plejecentret 186.000
Takst på linnedservice op 60.000
Kurser og uddannelse 50.000
Tilpasning hjemmeplejen 300.000
Rehab og omsorg 153.000
Sundhedsområdet 168.000
Mødestedet 67.000
Frivillig dag 105.000
§18-midler 47.000
Foranstaltninger 704.000

Økonomi- og plan

Økonomi- og planudvalget forslår, at der skal spares på følgende områder:

Forslag til besparelser Beløb
Beredskabet 500.000 fra 2026
Reduktion byråd 433.000 fra 2026
Livestreaming byrådsmøder 139.000
Sekretariat og forvaltning 1.350.000
Destinationen 500.000
Badevandsflag 36.000
Landdistrikternes fællesråd 21.000
Vadehavets formidlerforum 26.000
Business Esbjerg 50.000
Syddansk EU kontor 16.000

14-årig død efter påkørsel af flugtbilist

brug ikke Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

14-årig dreng er død efter at være blevet påkørt onsdag aften. 75-årig bilist meldte sig selv til politiet efter midnat.

Den 14-årige dreng fra Grindsted, der onsdag aften blev påkørt af en bil, er afgået ved døden, bekræfter skolelederen fra drengens tidligere skole over for JydskeVestkysten.

Søren Rahbek, der er skoleleder på Lynghedeskolen, som drengen netop havde skiftet til, bekræfter dødsfaldet overfor TV SYD.

- Det er ubærligt, uforståeligt og hjerteskærende det, der er sket. Vores dybeste medfølelse går til de pårørende. Vi har igangsat et kriseberedskab til eleverne fra den pågældende årgang, ligesom vi sørger for, at der bliver talt med eleverne i alle klasser. Derudover har vi opfordret alle forældrene på skolen til at gå i dialog med deres børn, som kan være meget påvirkede, udtaler Birgitte Edens, skoleleder på Vestre Skole og Søren Rahbek, skoleleder på Lynghedeskolen. 

Flugtbilist meldte sig selv

Bilisten er en 75-årig mand fra Grindsted. Han meldte sig selv til politiet efter midnat, fortæller politikredsen torsdag formiddag.

Ulykken skete på Nollundvej kort efter klokken 20. To 14-årige drenge gik på vejen, og den ene blev påkørt, men bilisten kørte væk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Derfor efterlyste politiet onsdag aften offentligt føreren af bilen, en sølvfarvet VW. Det ene sidespejl var ødelagt, og også noget af frontgitteret var beskadiget.

Derimod har politiet ikke mistanke om, at den 75-årige var påvirket.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen ifølge politikredsens opslag på X.

Ægtepar tager sag om ladestander til elbil til Højesteret

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
A
Udgivet

Hvorvidt en el-ladestander ved et fritliggende hus er at anse som en sædvanlig installation eller ej, skal et panel af landets øverste dommere nu tage stilling til.

Et ægtepar fra Fredericia har nemlig fået særlig tilladelse til at anke en afgørelse fra Vestre Landsret til Højesteret. Lejerne tabte sagen i landsretten.

Sagen drejer sig om en ladestander monteret på gavlen af et hus, en almenbolig. Den blev sat op i 2021, efter at lejerne havde købt en hybridbil, som de ellers var nødt til at få ladet op ved den nærmeste Føtex.

Efterfølgende fik lejerne dog besked fra viceværten om, at ladestanderen var ulovligt opsat.

Det fik lejerne til at søge om lov på boligkontoret, men de fik nej. Ladestanderen skulle pilles ned igen, lød det fra kontoret, som henviste til den gældende husorden for boligen.

Lejerne lod ladestanderen sidde, og så indbragte boligkontoret sagen for Beboerklagenævnet i Fredericia. Og her var der godt nyt til lejerne.

- Et flertal af nævnet finder, at el-ladestandere har fået en sådan udbredelse i samfundet, at installationen må anses for sædvanlig. Lejerne har således ret til at foretage installationen, medmindre udlejer godtgør, at ejendommens elkapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, fremgår det ifølge Ugeskrift for Retsvæsen af nævnsafgørelsen.

Nævnet bemærker dog i sin afgørelse, at boligforeningens parkeringsregler skal overholdes ved brug af ladeboksen. Reglerne lyder, at parkering skal ske i afmærkede områder. Opladning af bilen foregik normalt på et ikke afmærket fliseareal.

Installationen var altså ifølge nævnet lovlig, men boligselskabet indbragte afgørelsen for sagen i Kolding. Og her var to dommere ud af tre på boligselskabets side, mens kun én dommer var enig med Beboerklagenævnet og lejerne.

Ægteparret ankede sagen til Vestre Landsret, og her var vurderingen, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand. At udbredelsen af ladestandere er vokset i de senere år, har ingen betydning for sagen, mener landsretten.

Ud over nederlaget med hensyn til ladeboksen er ægteparret sammenlagt blevet dømt til at betale 32.500 kroner til boligkontoret i sagsomkostninger.

Men sagen er ikke slut med landsrettens afgørelse. For ægteparret har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Sådan en tilladelse kan man få, eksempelvis hvis sagen er principiel.

Nævnet holdt møde om sagen onsdag, hvor der blev givet tilladelse, oplyser nævnet på sin hjemmeside torsdag.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår sagen om ladeboksen skal behandles i Højesteret.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com