Helle Sandhøj Andersen er med det samme klar over, hvad der har ramt hende. 

Hun har netop taget sin bh af og lader hænderne løbe ned over begge bryster. Det gør hun engang imellem, ligesom hun går op i at følge de lægetjek og screeninger, som danske kvinder bliver indkaldt til.

Denne novembermorgen mærker hun en knude, som ikke plejer at være der.

- Jeg tænkte bare, shit, har jeg nu arvelig kræft ligesom min mormor. Har jeg fået genet, som jeg skal give videre til min datter, fortæller Helle Sandhøj Andersen.

Intense dage

Helle har nemlig mulighed for at til- eller fravælge dele af efterbehandlingen, hvis hun ønsker det. 

Lægen viser hende blandt andet et faneblad med statistik om risikoen for tilbagefald, hvis hun til- eller fravælger stråleterapi. Det er håndgribeligt og til at forstå.

Ikke nok med at hun selv får overblik over behandlingen. Hun kan også tage Beslutningshjælperen med hjem til Børkop og vise familien den.

- For hver ting jeg skulle igennem, havde vi et faneblad om, hvad og hvordan og hvorledes. Og det var beskrevet, så selv min mor på 74 år kunne forstå det. Det var ikke lægesprog. Jeg følte, at jeg var i 100 procent gode hænder, for jeg vidste lige nøjagtig, hvad jeg skulle, forklarer Helle Sandhøj Andersen.

Patienter har valgmuligheder

Kommunikationen mellem kræftpatienter og læger er netop kernen i cand.ling.merc. Bettina Mølri Knudsens forskningsprojekt. Hun er ph.d.-studerende ved Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor hun forsker i brugen af Beslutningshjælperen.

Men kræftpatienter vil rigtig gerne spille en rolle i deres behandlingsforløb. Det viser undersøgelser fra både Danmark og udlandet. De samme undersøgelser viser også, at de gerne vil inddrages mere, end de bliver i dag, fortæller Bettina Mølri Knudsen.

- Lægerne sidder som eksperter på den diagnose, der ligger for patienten. Men det er vigtigt for, at patienterne får et godt og trygt forløb, at de bliver hørt i, hvad der betyder noget for dem. For de sidder jo til gengæld som eksperter på deres eget liv, siger hun.

Dagsorden for samtalen

Hendes forskning viser samtidig, at det betyder noget for lægerne at have et redskab, der kan hjælpe samtalerne på vej.

- Vi ved, at der er mange af vores yngre læger, som er glade for at bruge Beslutningshjælperen. De er måske ikke så rutinerede i at tage de her samtaler. Men Beslutningshjælperen kommer til at fungere som en slags dagsorden. Den kan strukturere samtalen, så man husker at få spurgt patienten til de forskellige ting, forklarer Bettina Mølri Knudsen.