Finn fik amputeret det ene ben: - Det hele slog bare fra og blev sort

Finn Hansen fik sat benet af på grund af åreforkalkninger. Livet med kun et ben er ikke nemt. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Finn Hansen lever med kun et ben. Efter mange problemer med åreforkalkninger fik han sat det højre ben af. En skæbne som følger mange med såkaldt vindueskiggersyndrom.

Finn Hansen rydder af bordet efter kaffen. Det er ikke nemt, for det foregår i kørestol. I det hele taget er hans hverdag vendt op og ned, siden han fik amputeret det ene ben.

- Det kan man ikke forestille sig, før man har prøvet det. Det er svært at gøre op i ord. Alle de ting du kan på to ben, kan du ikke på et, fortæller han.

Der er mange ting, man ikke kan med kun et ben. Finn Hansen føler sig meget begrænset. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Det har derfor været noget af en omvæltning for Finn Hansen og hans kone Inga Thorlak, efter han i december 2020 fik amputeret sit højre ben. De er blandt andet blevet nødt til at forlade deres hus til fordel for et mindre og bedre indrettet hus til kørestolsbrugere.

- Man skal starte forfra mere eller mindre. Finn kan jo ikke ret meget i forhold til før. Derfor måtte vi også flytte, for jeg kunne ikke klare alt inde og ude i det gamle hus, fortæller Inga Thorlak.

Alt gik i sort, da dommen kom

Finn Hansen har været aktiv det meste af sit liv og spillet både håndbold og været på fisketure. Men da han begyndte at få åreforkalkninger i benet, blev det gradvist til færre aktiviteter.

- Når jeg var på fisketure, blev jeg nødt til at tænke på, hvor langt jeg gik ud, for jeg fik ondt i benene og skulle jo tilbage igen, forklarer han.

De ved ikke, at de gerne må og faktisk bør fortsætte med at gå og træne, selvom det gør ondt

Amrit Rai, overlæge og forsker, Sygehus Lillebælt

Langsom blev det værre, og Finn Hansen endte med at droppe både håndbolden og fisketurene. Han led af såkaldt vindueskiggersyndrom, som skyldes åreforkalkninger i benene. Han blev flere gange indlagt på sygehuset og fik blandt andet indopereret kunstige årer, men dem ville kroppen ikke acceptere.

- Der gik to døgn, så måtte de tage dem ud, fordi der gik betændelse i dem, fortæller Finn Hansen.

Han var i en periode indlagt på sygehuset i ni måneder og i fuld narkose flere gange. Det var en hård tid, som sluttede med den værste dom; det højre ben skulle sættes af. 

Finn Hansen med sin kone Inga Thorlak. De er blandet andet blevet nødt til at flytte til et andet hus, efter Finn fik sat det ene ben af. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Jeg tænkte ikke rigtigt. Det var, som om nogle trykkede på en knap. Det hele slog bare fra og blev sort, fortæller han. 

60.000 bliver årligt ramt af syndromet 

Finn Hansen er langt fra den eneste, der får amputeret et ben på grund af vindueskiggersyndrom. Hvert år rammes omkring 60.000 danskere af sygdommen, der er en invaliderende lidelse forårsaget af åreforkalkning i benenes blodårer.

- De får ondt, når de går. Derfor står de stille og kigger, inden de kan gå videre. Deraf navnet ”vindueskigger”, forklarer overlæge og forsker på karkirurgisk afdeling på Sygehus Lillebælt i Kolding. 

Hjælp patienter som Finn via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark. Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får en million kr., andenpladsen får 600.000 kr. og tredjepladsen får 400.000 kr. til deres forskningsprojekt. 

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/ FYN og TV SYD.

Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense, som sendes direkte på TV 2/FYN og TV SYD onsdag den 18. maj kl. 19.55.

Sygdommen kan have store konsekvenser. 20 procent af patienterne får en blodprop i hjertet eller hjernen indenfor kun fem år, og 50 procent af patienterne risikerer at dø eller få amputeret et ben indenfor 10 år.

Projekt vil forske i rigtig gangtræning

Patienterne kan dog selv forbedre deres blodomløb og derved deres mobilitet og større chancer for overlevelse ved at gå ture ud over smertegrænsen. Problemet er bare, at mange giver op, når det gør ondt.

Forsker Amrit Rai vil hjælpe patienter med vindueskiggersyndrom gennem et nyt forskningsprojekt. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- De ved ikke, at de gerne må og faktisk bør fortsætte med at gå og træne, selvom det gør ondt. Først når det gør ondt, udvikler de nye blodårer, som vil forbedre deres tilstand, forklarer overlæge og forsker Amrit Rai fra Sygehus Lillebælt.

Derfor vil han i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan man kan få patienterne - med hjælp fra deres pårørende - til at træne trods smerterne.

- Det er svært at træne og holde motivationen oppe, når det gør ondt. Derfor er det vigtigt, at vi involverer de pårørende, så de sammen med patienten kan holde træningen i gang, fortæller forsker Amrit Rai.

Stem på din favorit

Forskningsprojektet i vindueskiggersyndrom er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.

Skriv Sund1 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om træning af patienter med vindueskiggersyndrom fra Sygehus Lillebælt.

Skriv Sund2 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om diagnose, udredning og genoptræning af patienter med akut svimmelhed fra Sydvestjysk Sygehus.

Skriv Sund3 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om livskvalitet hos skrøbelige patienter efter intensiv behandling fra Sygehus Sønderjylland.

Skriv Sund4 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om tranebærprodukter i forbindelse med blærebetændelse fra Odense Universitetshospital.

Skriv Sund5 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om blodpropper ved anoreksi fra Psykiatrien.

(Koster alm. SMS-takst)

Se de fem forskningsprojekter her

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com