Dorthe var så svimmel, at hun lå på gulvet og kastede op i 48 timer: - Jeg var megabekymret, fordi det var så voldsomt

Dorthe Nielsen lider af akut svimmelhed. Hun har aldrig fået at vide, hvorfor hun pludselig blev ramt. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dorthe Nielsen lider af akut svimmelhed. En nat ramte svimmelheden ud af det blå, og siden har hun kastet op og haft svært ved at klare hverdagen.

En helt almindelig nat vågner Dorthe Nielsen. Det hele kører rundt, og hun kan mærke, at hun skal kaste op.

- Jeg får møvet mig ud på badeværelset, hvor jeg kaster op igen og igen, fortæller Dorthe Nielsen om den skelsættende nat, hvor hun blev ramt af akut svimmelhed.

- Jeg lå i brusekabinen og holdt fast, for det hele kørte rundt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at man kunne blive så svimmel.

Dorthe Nielsen arbejder som selvstændig økonomisk konsulent - et job der har været svært at opretholde under sygdommen. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Hun blev ved med at kaste op og efter to døgn, tog hendes mand og Dorthe Nielsen til vagtlægen.

- Jeg tænkte, at jeg havde fået en blodprop eller en hjerneblødning. Jeg var mega bekymret, for det var så voldsomt, fortæller hun.

Dorthe Nielsen blev indlagt, men lægerne fandt ikke noget, så hun blev sendt hjem igen.

Neurolog overvejer, om det er hjernekræft

Dorthe Nielsen bliver dog ved med at kaste op og bliver også følelsesløs i ansigtet.

- Så tænker man bare noget grimt. Der må være noget alvorligt galt, når det bliver ved, og der kommer flere og flere symptomer.

Patienter med akut svimmelhed falder ofte ned mellem stolene og bliver overladt til sig selv. Derfor får de ikke den rigtige hjælp

Helle Agger-Nielsen, øre-næse-halslæge og forsker, Sydvestjysk Sygehus

Hun er ved lægevagten flere gange, forbi en øre-næse-halslæge og bliver også sendt til neurolog, hvor hun bliver MR-scannet for at se, om det er hjernekræft.

- Jeg ville ikke forlade mine børn, så det var lang tid at vente på svar. Heldigvis fandt de ikke noget, fortæller Dorthe Nielsen, der aldrig glemmer den følelsesmæssige rutsjetur, det var at vente på svar. 

Ingen diagnose er det værste

Lægerne har aldrig fundet ud af, hvad der er galt med Dorthe Nielsen. Efter 10 måneder klingede opkastningerne af, men hun kaster stadig op og bliver svimmel i ny og næ.

I dag sidder angsten for tilbagefald i hende. Det har været 10 måneder med en helt anderledes hverdag, hvor der hele tiden skulle være et toilet indenfor rækkevidde, der er blevet takket nej til mange sociale arrangementer og oplevelser med børnene, og det har været svært at opretholde et job som selvstændig økonomisk konsulent.

- Det har været mit livs mareridt, opsummerer Dorthe Nielsen helt kort.

Det værste har dog været ikke at vide, hvorfor det gik galt.

- Du er ikke syg af stress, du er stresset af at være syg. Man tænker hele tiden på, om der er noget, de har overset, fordi de ikke har taget det alvorligt nok. Det føler man jo ikke, at de har, når man bliver sendt hjem gang på gang, afslutter Dorthe Nielsen. 

Hjælp patienter som Dorthe Nielsen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark. Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får en million kr., andenpladsen får 600.000 kr. og tredjepladsen får 400.000 kr. til deres forskningsprojekt.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/ FYN og TV SYD.

Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense, som sendes direkte på TV 2/FYN og TV SYD onsdag den 18. maj kl. 19.55.

Patienterne falder ned mellem stolene

Dorthe Nielsen er imidlertid ikke den eneste med akut svimmelhed, der ikke har fået stillet en diagnose.

Det bekræftes af et pilotstudie på Sydvestjysk Sygehus, hvor 50 patienter med svimmelhed blev indlagt på 69 dage. 16 procent af dem blev indlagt på en forkert afdeling, og 26 procent af dem blev sendt hjem uden en diagnose.

- Patienterne med akut svimmelhed falder ofte ned mellem stolene og bliver overladt til sig selv. Derfor får de ikke den rigtige hjælp, siger øre-næse-halslæge og forsker Helle Agger-Nielsen fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Hun vil derfor undersøge nye metoder til at hjælpe patienter med svimmelhed, så de kan få en hurtigere og bedre behandling. 

Forsker Helle-Agger Nielsen vil hjælpe patienter med akut svimmelhed med et nyt forskningsprojekt. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Projekt vil forske i rigtig og hurtigere behandling

Forskning viser, at hver femte dansker har oplevet svimmelhed i så udpræget en grad, at det har ført til indlæggelse, sygemelding eller funktionstab.

Akut svimmelhed kan være farligt og skyldes alvorlige årsager som en blodprop eller hjerneblødning, men der kan også være tale om en virus på balancenerven eller øresten.

Undersøgelser med videobriller kan måle, hvorvidt svimmelheden skyldes en virus på balancenerven og derved hurtigt afgøre, om det er årsagen til svimmelheden. Men i dag bliver brillerne benyttet alt for sent til at stille diagnosen.

Stem på din favorit

Forskningsprojektet om akut svimmelhed er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.

Skriv Sund1 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om træning af patienter med vindueskiggersyndrom fra Sygehus Lillebælt.

Skriv Sund2 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om diagnose, udredning og genoptræning af patienter med akut svimmelhed fra Sydvestjysk Sygehus.

Skriv Sund3 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om livskvalitet hos skrøbelige patienter efter intensiv behandling fra Sygehus Sønderjylland.

Skriv Sund4 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om tranebærprodukter i forbindelse med blærebetændelse fra Odense Universitetshospital.

Skriv Sund5 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om blodpropper ved anoreksi fra Psykiatrien.

(Koster alm. SMS-takst)

Se de fem forskningsprojekter her

Forsker Helle Agger-Nielsen fra Sydvestjysk Sygehus vil derfor indføre dem i Fælles Akut Modtagelse - i daglig tale skadestuen - hvor patienter med akut svimmelhed kommer ind.

- Hvis en sygeplejerske allerede her kunne sætte brillerne på patienterne, kunne man hurtigt få en ide om, hvilken retning man skal i for at kunne stille en diagnose, siger hun.

Hun vil også indføre, at alle patienter med det samme skal MR-scannes for at afgøre, om der er tale om en blodprop i hjernen. Og så skal de tilbydes systematisk genoptræning via en app.

- Genoptræningsdelen ved akut svimmelhed er fuldstændig overset, så vi vil undersøge, hvordan det kan hjælpe patienterne, forklarer Helle Agger-Nielsen. 

- Det er selvfølgeligt dyrere at skulle teste med V-HIT-briller og MR-scanne folk, men jeg tror på, at pengene vil blive sparet i den anden ende, når det kan hjælpe folk hurtigere tilbage til hverdagen, siger hun.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com