Veteran har smidt alle fysiske minder om uhyggelig og blodig fortid ud

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torben Damm fra Esbjerg blev udsendt til Kosovo som efterforsker fra politiet. I maj fik han en rejse med en række soldaterveteraner for at gense spøgelserne fra hans mareridt.

Tv-journalisten spørger:

- Hvad kan jeg tage billeder af?

 Han slår ud med armene.

 - Jeg har smidt det hele ud. Fotos, medaljer…. alt. Jeg kunne ikke holde ud af have dem som minder om en tid, hvor jeg har set ting, der var bestialske.

- Men du har en filthue, siger hans hustru så.

Den albanske hue er det eneste minde, Torben Damm har tilbage fra dengang. Alt andet har han smidt ud. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Dybe sår

 Og snart står Torben Damm med en hvid hue.

 - Den går albanske mænd med, siger han og tager den på hovedet og griner velvidende, at han ser tåbelig ud.

 På huen er der hilsner fra folk, som han var sammen med i Kosovo i ni måneder i 1999-2000. I dag må han konstatere, at tiden har mærket ham med dybe sår for altid. Sår, som har forkortelsen PTSD.

 - Jeg bliver hurtigt træt, har svært ved at huske, bliver vred over småting. Der er meget vrede forbundet med PTSD, siger han.

Så mange veteraner lider af PTSD

Veterancentret bliver ofte spurgt, hvor mange veteraner der har PTSD. En undersøgelse viser, at 3,99 procent af alle de udsendte i perioden 1992-2018 har en PTSD-diagnose.

Vi ved dog, at mange med PTSD-symptomer ikke nødvendigvis har opsøgt en læge for at få diagnosen. Derfor kan man som tommelfingerregel regne med, at omkring 1 ud af 10 veteraner vil opleve symptomer på svær depression eller PTSD efter en udsendelse.

De seneste 10 år har forskerne i Veterancentret lagt mange kræfter i at undersøge, hvor mange veteraner der oplever symptomer på PTSD. En undersøgelse blandt 14.609 veteraner, der har besvaret et spørgeskema efter en mission i perioden 1998-2016, viser eksempelvis, at der er 3 procent, der har PTSD-symptomer 6 måneder efter mission.

Kilde: Veterancentret

Ansigt til ansigt med mareridt

Men nu har han været tilbage i Kosovo 24-25 år efter. For at stå ansigt til ansigt med sine værste mareridt. Det vender vi tilbage til og begynder i startblokken.

Torben Damm var ansat i politiet i Esbjerg. Som efterforsker. Senere igen i PET.  Jobs, som han kalder ”fantastiske”.

Så kom krigen i ex-Jugoslavien. Pludselig gik folk, der ellers i mange år havde levet ved siden af hinanden som kollegaer, venner, naboer til tider gift ind i hinandens familier, i krig mod hinanden med alt hvad hævn og grusomhed kan føre med sig. I Kosovo, hvor Torben Damm fungerede som efterforsker, gik det blandt andet ud over fattige serbiske bønder, der ikke nåede væk i tide, da den Kosovo-albanske hævnbølge ramte de små landsbyer.

- Det var ikke bare utrolig grimt. Det var bestialsk, siger Torben Damm.

Den 63-årige tidligere udsendte fra politiet i Esbjerg hader at være på pension, men hans arbejdsevne er erklæret ubetydelig. Han nyder dog at nørkle med trælegetøj til barnebarnet. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Efterforskede hævn             

Han skulle som efterforsker dokumentere, hvad der gik for sig af forbrydelser. Både på åstedet, som han skulle fotografere, og senere skrive rapport om det.

 - Jeg tænkte ikke på, at det kunne få så alvorlige konsekvenser for mig. Vi havde en opgave og arbejdede hver dag med sagerne.   

Torben Damm siger flere gange, at han ikke ønsker at gå i detaljer med noget. Det behøver han heller ikke. Resultatet af de blodige scener, han har været vidne til, sidder fæstnet i hans ansigt.

Sabeltigre lå på lur

Hans ønske om at gøre en forskel - vi har evnerne og dermed også forpligtelsen til at gøre en forskel i sådan en situation, siger han – betød, at han tog afsted. Men det betød også, at hans verden en dag skred under ham.

Helt bogstaveligt kunne han en dag ikke rejse sig fra sofaen. Noget var helt galt.

 - Der var sabeltigre, der ville angribe mig, alle vegne. Jeg kunne end ikke handle i Netto, fortæller han.

Vi spoler forbi to gange indlæggelse på det psykiatriske sygehus i Esbjerg, en skilsmisse, tab af sit arbejde med en erklæring om, at hans arbejdsevne var ubetydelig, og utallige natlige mareridt og er nu i 2021 på ATT – Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Vejle. Det blev et vendepunkt. Her fik han en anden slags medicin (han havde smidt det hele ud), og her blev han set og forstået.

Torben Damm til venstre og Aleks Petersen hygger sig gevaldigt på turen efter de har opdaget en mærkat fra det danske ølmærke Ceres.

Konen: Velkommen hjem

Torben Damm kom også i kontakt med Veterancentret. Også her mødte han forståelse. Senere svømmede han ind i hans nuværende hustru Helle Ottosen Damm i Svømmestadion Danmark i Esbjerg.

Men det hele er ikke fryd og gammen. Han hader at være på pension. Han prøver med lidt frivilligt arbejde, men kan meget lidt. PTSD’en spænder stadig ben, og ofte må han nørkle med sine træfigurerne ude i værkstedet, eller fortrække til sin lejlighed. For parret bor både sammen og hver for sig.

 - Vi har det godt sammen i de rolige perioder. En dag sagde Helle til mig: ”Velkommen hjem” siger han.  

Ikke derned igen!

 Så kom der et tilbud: En tur tilbage til Kosovo. Torben Damm tøvede ikke: ”NEJ TAK. Jeg skal ikke til Kosovo igen!”

Men veterankoordinator i Esbjerg Kommune, René Lenskjold, fortalte, at der var gode resultater af lignende ture, og så tog han afsted med bankende hjerte.

- Jeg så mareridtshuset og andre steder, hvor jeg havde været. Det var…. han tøver lidt og leder efter ordene….både svært og godt.

Så starter rejsen fra Billund Lufthavn med retur fem dage senere. Turen betød, at der kom langt bedre styr på erindringerne fra dengang for 24-25 år siden.

Det betød noget

Han og de andre veteraner kunne i hvert fald konstatere, at det hele går fremad. At fattigdommen for en meget stor del nu er væk. At folk lever og arbejder under fredelige forhold selv om albanerne og serberne endnu ikke sender kindkys til hinanden. Dertil er sårene for dybe.

- Men indtrykkene gjorde, at jeg fik følelsen af, at vi faktisk gjorde en forskel. At det betød noget, at vi var der. Vi gjorde faktisk en forskel. De brikker faldt på plads, og det var en lettelse, siger Torben Damm.

 Han var også glad for, at hans hukommelse var intakt. Altså at det han tillod sig selv at huske, at det var rigtigt. Og de ting, han ellers ikke ønskede at huske, også var rigtig nok. Det var også en lettelse for ham.

 - Jeg kunne huske de bittesmå landsbyer. Åerne propfyldte med affald. De enkelte huse. Jeg tror jeg kunne fortælle, hvilke gardiner, de havde i de enkelte værelser. Jeg fik billeder fremkaldt af en næsten fotografisk hukommelse.  

Mareridtene er tilbage

Men på den anden side af guldmønten kom der noget foruroligende. Med rejsen og gensynene blev der rodet op i det hele igen. Mareridtene vendte i den grad tilbage til ham i nattens mørke. Nu står han i et afgørende dilemma: Skal han nu forsøge at lægge låg på og leve videre så godt som muligt? Eller skal han – som han siger det – vælge at dykke hovedkulds ned i skidtspanden og på den måde bearbejde det hele?

- Lige nu ved jeg det ikke. I næste uge skal jeg til psykolog i Fredericia for sammen med ham at finde svaret, siger han.

Da optagelserne er færdige og tv-journalisten er på vej ud ad døren, er der noget han vil sige:

- Jeg ville have taget til Kosovo igen, men passet bedre på mig selv.   

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com