Som barn blev han seksuelt misbrugt - nu er 25-årig på landsholdet i voldsom sport

På under to år har den 25-årige MMA-fighter rejst sig fra offer til styrmand for sit eget liv. - Rejsen har været hård og er ikke slut endnu, men jeg kæmper dag efter dag. Foto: Finn Grahndin, TVSYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ungdomsfængsel, hjemløshed, narko og selvmordstanker. Mikkel Emils liv tegnede til total nedtur. Men med hård træning og en enorm vilje har han vendt det.

Slagene hagler ned over ham. Et knæ i brystet holder ham nede. Han får et slag med en lammende knytnæve. Så et med en ondskabsfuld albue. Så igen en knytnæve.  

Voldsmanden er uden nåde. Øjnene lyner og lyden, der indædt kommer ud af hans mund, giver blot slagene ekstra kraft. Offeret siger ikke en lyd.

Det er heldigvis blot en dukke, som bruges her i Esbjerg Fightcenter. Og "voldsmanden" er såmænd Mikkel Emil, der er i gang med sin træning som MMA-fighter. 

- Det er ægte at stå i ringen med en modstander over for dig. Du ved, han vil tage noget fra dig - sejren - og du må gøre alt for selv at få den, siger han. 

Modstanderen knyr ikke, selv om Mikkel Emil tæver løs på ham. Heldigvis er der kun tale om en figurant fyldt med sand. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Han er kommet langt og er i dag på MMA-landsholdet. Den 25-årige bantamvægter fik sin debut, da han repræsenterede Danmark til Adrenalin Fight Night i Wales den 16. september i år.

Tingene har dog ikke altid tegnet så lyse for Mikkel Emil, som de gør nu. 

Hvad er MMA?

MMA er en forkortelse af Mixed Martial Arts. En blanding af thaiboksning, boksning, judo og brydning.

Kampsporten blev introduceret i 1993 under navnet "Ultimate Figthing", fordi den var så voldsom. Den har været kontroversiel af samme grund.

Kampen foregår i et slags bur. Den vindes ved, at dommeren stopper kampen, når han vurderer, at en fighter ikke kan forsvare sig selv, hvis en af deltagerne mister bevidstheden på grund af knock-out eller strangulering, eller den ene af deltagerne overgiver sig ved at klappe på gulvet eller på modstanderen, kaldet Tap-Out.

Seksuelt misbrugt

Mikkel Emil er selv usikker på, hvornår det startede. Det seksuelle misbrug af ham. Måske allerede i 8-9-års alderen til omkring 15-års alderen.

Men han turde ikke fortælle om det. Af frygt for at ingen ville tro på ham. Først da han var omkring de 15 år, begyndte han at tage de svære, men nødvendige samtaler med sin mor og far om det.

Senere kom først byrettens dom. Så landsrettens. Den 21. maj 2014. De to tidligere papbrødre - dengang på 20 og 23 år - blev dømt skyldige i grove seksuelle overgreb. Den 23-årige fik to års fængsel, mens hans yngre bror blev dømt til anbringelse under opsyn uden tidsbestemmelse.

Men dommen var ikke en forløsning.

- Hvordan kunne det blive det? Jeg blev skældt ud og spyttet på af deres venner og familie, da jeg gik fra retsbygningen, og jeg ser dem stadig gå frit rundt efter det, de gjorde mod mig. Og som de aldrig har indrømmet, siger han.

MMA er en voldsom sport. Hårde slag og spark skal få modstanderen ned med nakken. Det kræver stor disciplin, mandsmod og masser af træning. Foto: Finn Grahndin, TVSYD

En lang nedtur

Mikkel Emils liv var et stort rod. Både før og efter dommen. Narko, vold, hjemløshed, vrede, frustrationer, syv måneder i ungdomsfængsel, dårlige kammerater.... bunken af negative oplevelser hober sig op i hans unge erindringer. 

- Jeg var så langt ude, at jeg tænkte, at jeg ville begå selvmord, siger han i dag.

Her kan du få hjælp, hvis du har det svært

Der findes mange steder, hvor du som ung kan ringe eller skrive til for at få hjælp, hvis du har det svært:

Ung på linje kan kontaktes online eller på  70 12 10 00.

Børnetelefonen kan kontaktes på 116111.

Headspace kan kontaktes online eller telefonisk til de lokale afdelinger.

Psykiatrifondens rådgivning kan kontaktes online eller på 39 25 25 25.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange. Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.

Men en video om ham lavet af lederen på bostedet Skjoldbo, Nicolai Kubel, gjorde indtryk på ham. Han så sig selv i nyt perspektiv. Det fik ham til at åbne sig mod forandringer. 

- Jeg var nok allerede klar til at gøre noget i stedet for at blive i rollen som offer, men videoen og en snak med Nicolai fik mig til at gå i gang med seriøs MMA-træning, og det har hjulpet mig, siger han. 

Mødet med lederen af bostedet Skjoldbo, Nicolai Kubel, var stærkt medvirkende til, at Mikkel Emil begyndte at tage sig selv alvorligt. Her foto fra tidligere videoprojekt om unge udsatte. Foto: Finn Grahndin, TVSYD
Mikkel Emil har fået sin debut på landsholdet. Flere kampe i den røde landsholdstrøje er på vej. Foto: Finn Grahndin, TVSYD

Et nyt skridt

Dag efter dag. Skridt for skridt arbejder han sig væk fra de rædselsfulde år. Nu er han på vej til at tage et nyt stort skridt. 

Den 24. oktober 2023 skal han holde sit første foredrag. Det bliver på UC Syd. Formentlig med 200-300 tilhørere i salen.  

- Jeg har skrevet nogle noter ned her, siger han og viser sin mobiltelefon frem. 

Om han er nervøs? Hans skæve smil siger "Ja, mon ikke", mens svaret er mere polemisk.

- Man skal tage de udfordringer, der kommer, siger han.

Den 25-årige mand har dog også en bagtanke med sit ja tak til at holde foredraget. 

Han vil nemlig gerne meget mere ud og holde foredrag om sit liv. Om at gå fra rollen som offer for et årelangt seksuelt misbrug til styrmand for sit eget liv.

En rejse, som han taler åbent om. Også om den smertelige del.   

- Hvis jeg på den måde kan hjælpe bare én med at komme videre efter at have været seksuelt misbrugt, så vil det være fantastisk, siger han. 

Tunge sten

Fotoet, der pryder "plakaten" til foredraget, viser Mikkel Emil med ryggen til. I hver hånd har han en lænke forbundet til to store sten, som han slæber efter sig. 

- De symboliserer mine to tidligere papbrødre. Hver dag kæmper jeg for at byrden af de to skal blive lidt mindre. Det går godt... i hvert fald bedre, siger han. 

"Alle har noget at kæmpe for" er titlen på både hans foredrag og den film, som han lavede med Nicolai Kubel, lederen på bostedet Skjoldbo. 

Og ganske rigtigt er det. Men nogle har sværere kampe at udkæmpe end andre. Som Mikkel Emil.  

Butikschef troede ikke sine egne ører, da kunde fortalte om ladekabler

Michael Petersen, butikschef Bygma Horsens, fik fredag i sidste uge at vide af en kunde, at kablerne til ladestanderen udenfor var blevet klippet af. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

En kunde i Bygma Als ville lade sin elbil, da han opdagede, at kablerne manglede. De var klippet over og taget med.

- Jeg var faktisk lidt i chok over det. Det må jeg sige.

Sådan lyder det fra Michael Petersen, der er butikschef i Bygma Als i Guderup. For en uge siden kom en kunde ind i butikken. Han ville gerne lade sin elbil op på parkeringspladsen, men kablerne var klippet over.

- Jeg tænkte, det kan ikke passe, så det skulle han lige vise mig. Jeg troede simpelthen ikke på det, men den var god nok, siger Michael Petersen.

Fra den mørkegrønne Cleverstander udenfor dinglede to kabelrester. Resten var fjernet.

- Det er rigtig træls. Det er en service for kunderne, så det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Michael Petersen.

Også andre steder er der stjålet kabler fra lynladestandere. TV SYD har talt med OK, Clever, E.on, Norlys og Q8 i Lund ved Horsens. De har til sammen fået klippet 27 kabler, og i Horsens midtby er det gået ud over to standere fra Evbox.

Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, fortæller, at der er for max 200 kroner kobber i et klippet kabel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hovedparten af kabelklipperierne er sket i Horsens, mens OK og Clever også har oplevet tyverier i Nordborg på Als, og så har OK's standere i Augustenborg, Ragbøl, Augustenborg, Guderup, Vonsild og Gråsten også været udsat for tyvenes gerninger.

- Det overrasker mig. Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle ud og skifte kabler på vores ladestandere, fordi nogen har klippet dem over, lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.

Hans umiddelbare gæt er, at tyvene klipper kablerne for at få fat i kobberet, men det er tilsyneladende meget arbejde for lidt udbytte.

- Der er for max 200 kroner kobber i sådan et klippet kabel, men for os koster det 15.000 kroner stykket per nye kabel, og det er også dyrt, at vores ladestandere står stille, siger Rasmus Boserup.

Sporing og mere overvågning

OK har overvågning ved flere af ladestationerne, og i Sønderjylland ser det ifølge Rasmus Boserup ud til at være de samme gerningsmænd, der står bag, mens det i Horsens lader til at være nogle andre.

Både OK og Bygma Als vil nu se på, hvad de kan gøre for at forebygge fremtidige tyverier.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis det fortsætter. Det kunne være noget med sporing i kablerne, og så er der jo også muligheden for at øge vores videoovervågning, siger Rasmus Boserup, og i Guderup er der også tiltag på vej.

Et overklippet kabel ved Q8 i Lund ved Horsens. Foto: Chris Birkekær Pedersen

- Vi har selvfølgelig anmeldt det til politiet, og så har vi anmeldt det til vores forsikring og meldt det til Clever, som kommer og reparerer det, og så skal vi have overvågning op på parkeringspladsen, så vi i hvert fald kan kontrollere, hvis det skulle ske igen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi fredag, men det har ikke været muligt.

Ny minister besøgte station med gammelt redningsfartøj

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com