Skolefusion møder massiv modstand fra forældre

Video: Tv Syd/ Kjeld Friis
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Esbjerg Kommune foreslår en sammenlægning af folkeskolerne i Bramming i deres spareplaner. Det har skabt stor utilfredshed blandt byens borgere, derfor demonstrere de.

For en uge siden tjekkede en Aula besked ind hos Mads Møller Jensen. I beskeden stod der, at Nordre Skole og Bakkevejens Skole i Bramming er i betragtning til at blive lagt sammen til én skole med to afdelinger.

For Mads Møller Jensen, der er far til to børn på Nordre Skole, var det en tung besked at få.

- Jeg fik decideret ondt i maven over beskeden, fortæller faren.

På grund af en besparelse på fem millioner kroner på skoleområdet har forvaltningen foreslået at lægge de to skoler sammen. Samtidig vil forvaltningen lukke Egekratskolen i Grimstrup og sende de elever til den sammenlagte skole i Bramming. I Bramming vil man dele børnene i en afdeling for de små og en for de store.

- Jeg er bange for, at en sammenlægning kan have en negativ indvirkning på både børnene og byen, siger Mads Møller Jensen.

Demonstration

Forslaget om besparelsen fik Mads Møller Jensen op af stolen med det samme. Der gik ikke længe før han havde sat gang i at få arrangeret en demonstration, der skal vise politikerne, at borgerne i Bramming ikke er tilfredse med forslaget.

- Det er første gang, at jeg gør sådan noget. Jeg følte, at jeg blev nødt til at gøre et eller andet, siger Mads Møller Jensen.

Borgerne er blandt andet utilfreds med forslaget om at slå to skoler sammen. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Tirsdag aften samles der ifølge arrangøren mellem 200 til 300 borgere fra Bramming foran Nordre Skole for at vise, at byen er imod sammenlægningen af skolerne.

- Politikerne skal forstå, at vi i Bramming ikke vil finde os i det her, siger Mads Møller Jensen.

Elevprognose for skolerne

Bakkevejens Skole

2026/2027 - 408 elever

2030/2031 - 469 elever

2036/37 - 483 elever

Nordre Skole

2026/2027 - 521 elever

2030/2031 - 601 elever

2036/2037 - 643 elever

Kilde: Esbjerg Kommune

En skolefabrik

En af de ting byens borgere frygter er, at én stor skole vil skræmme tilflyttere væk, for byen er i rivende udvikling med nye tilflyttere og erhvervsdrivende.

- Det bliver en skolefabrik. Klasserne bliver fyldt helt op, sparet på lærerne og det giver færre lærere til børnene. Det giver børnene en svær start i livet, siger Mads Møller Jensen.

Det bliver én ledelse til skolen og de samme velkendte matrikler. Er det ikke godt nok?

- Det vil betyde, at der på den ene skole er de 11-årige, der er de ældste elever. De egner sig ikke til at være rollemodeller for de yngre. Det tror jeg ikke er sundt.

Demonstranterne har lavet forskellige skilte for at vise deres utilfredshed. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

- Samtidig presser man stadig elever ind fra Egekratskolen. Fyldte klasser, store årgange og så bliver det umuligt med fritidsordningen, siger Mads Møller Jensen.

De tre skoler

Nordre Skole - 519 elever i skoleåret 23/24. Skolen har 0. til 9. klasse.

Bakkevejens Skole - 416 elever i skoleåret 23/24. Skolen har 0. til 9. klasse.

Egekratskolen - 71 elever i skoleåret 23/24. Skolen har 0. til 6. klasse.

Kilde: Esbjerg Kommune

Dialog med skolerne

Demonstrationen kommer til at foregå ude foran Nordre Skole, hvor der bliver holdt et møde mellem skolebestyrelserne, lokalrådet, skolechefen og direktøren for Børn & Kultur.

Til mødet bliver der snakket om, hvad en sammenlægning vil betyde.

- Det handler lige nu om et forberedende arbejde fra forvaltningen, hvor vi i forliget har besluttet, at forvaltningen skal sikre en dialog med de skoler, der kan komme i betragtning og det er de i gang med, siger Diana Mose Olsen, der er udvalgsformand i Børne- og Skoleudvalget i Esbjerg Kommune.

Formanden og de andre politiker holder sig ude af den første del af processen, så fagpersonerne, forældre og skolerne kan komme til orde.

- Det er en anderledes, men fin proces, hvor der kan blive diskuteret ulemper og fordele ved spareplanerne, siger Diana Mose Olsen.

Diana Mose Olsen (SF) og de andre politikere holder sig ude af første del af processen i spareplanerne. Foto: TV SYD

Lydhøre politikere

Ulla Koman-Mejer (S), der også sidder i Børne- og Skoleudvalget, har meldt sin ankomst til aftenens demonstration.

- Vi ønsker ikke, at skolerne skal lægges sammen, men det kan være at skolerne kan spare et sted.

Har I vendt hver en sten i forhold til at finde en løsning?

- Nej, det har vi ikke endnu. Vi er meget lydhøre. Det er derfor der er dialogmøder. Vi står i saksen, for vi skal spare et sted, men vi vil gerne spare på noget intelligent, siger Ulla Koman-Mejer.

Mads Møller Jensen er én af de utilfredse forælder, der er mødt op til demonstrationen. Foto: Martin Littau Herlevsen

Mads Møller Jensen håber, at politikerne vil droppe deres spareforslag med de to skoler og finde en anden løsning.

- Jeg tror ikke de vil droppe det, men så håber jeg, at demonstrationen sætter gang i flere protester og en underskriftindsamling, så vi kan stoppe det, siger Mads Møller Jensen.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com