Ny tendens tænder debat i campingforening

Video: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hidtil har det ikke været god tone blandt foreningen 'Brug min baghaves' 42.000 medlemmer at smide teltet ud til fordel for bilen. Men stadig flere vil have lidt mere luksus.

Bagsmækken på den lille Peugeot 208 står pivåben. Sæderne er slået ned og madrasser ligger klar til nattens ZZzzzzZZz.

De har sikret sig mod nattens irriterende plageånder med et myggenet, der dækker hele åbningen. Så alt er godt.    

Siddende på hver deres campingstol med en energidrik i den ene hånd og en smøg i den anden hygger de sig, de to kvinder. Camilla Matthiesen fra Hejnsvig og Debbie Klinder fra Esbjerg.

Men den knap så primitive overnatningsform startede en debat blandt foreningens 42.000 følgere på Facebook.

Det vender vi lige tilbage til.

Det skal vi da prøve 

Camilla og Debbie er microcampister. Ja, det kaldes sådan nogen, der enten bare rigger deres personbil til eller måske ligefrem bygger den om – så man kan sove i den og dermed campere næsten alle steder. Her er de i en stor baghave i landsbyen Ølufvad lige syd for Varde.

- Vi så det tilfældigvis på foreningen 'Brug min baghaves' Facebook-side og tænkte, at det skal vi da prøve, siger Camilla Matthiesen.

Camilla Matthiesen, Hejnsvig, hjemmehjælper. Debbie Klinder, Esbjerg, Butiksassistent

For meget luksus

Foreningen på Facebook har netop haft bestyrelsesmøde og besluttet, at de vil godkende biler i folks baghaver. Hvis de altså kan og vil. Det er altid op til baghave-ejerne.

Men der var og er stadig debat på foreningens side. Om det rimelige i, at gæsterne nu smider teltet ud og erstatter det med en privatbil som overnatningsmulighed.      

Det kolliderer for nogen med billedet af det hyggelige primitive baghaveliv efter at have vandret eller cyklet eller redet i løbet af dagen. Nu bliver det da en kende for luksuriøst, siger kritikere.

I baghaven her kan man møde andre microcampister over en kop kaffe eller over aftensmaden.

Væk fra den oprindelige tanke?

Lidt væk fra de to kvinders Peugeot, står der en Kia Picanto. Pernille Kaas og hendes forlovede Martin Gaardboe Christensen er ankommet til samme store baghave og har gjort klar til overnatning i bilen. De har både myggenet og små hyggelys rundt om bagsmækken. Hun er formand for foreningen Brug min baghave.

- Vi har kunnet mærke en stigende interesse for, at folk kan bruge bil i stedet for telt. Den udvikling har skabt en debat om, vi nu bevæger os væk fra den oprindelige tanke, som handler om den trætte vandrer, der har brug for et stykke græsplæne og slår sit telt op på den, siger hun.

'Brug min baghave' er et landsdækkende netværk af folk, der frivilligt åbner deres baghaver for rejsende, som mangler et sted at overnatte. Der er ingen krav til faciliteter. Det eneste, man som gæst kan forvente, er et stykke græs. Resten er bonus.

Bestyrelsen besluttede dog at sige god for luksusudgaven med bil. 

- Jeg synes, vi på den måde har lyttet til de ændringer, der sker i måden at rejse på. Men det er vigtigt at sige, at konceptet er det samme for baghave-ejerne. Det er dem, der sætter rammerne for gæsterne. Når man opretter sin have på hjemmesiden, så kan man tilpasse den, så den passer præcis til ens egen have. Man kan tillade motorcykler eller lade være. Tillade hest eller lade være. Og tillade bil eller lade være, siger hun.

Flemming Maienborg Kristiansen har en stor baghave i landsbyen Ølufvad lige syd for Varde. Han byder gerne alle velkommen. Vandresko, cykel, hest eller bil.

Baghaveejer Flemming Maienborg Kristiansen, har ingen kvaler med at modtage microcampister. Tværtimod. Han byder alle velkommen, men han har også en stor baghave og har både shelter og teltplads. Han har mærket det stigende behov.

- Det er begyndt at komme. Jeg har haft en ti stykker indtil videre i år allerede ud af 30 "hold". En del af microcampisterne er simpelthen på roadtrip, skriver de i min gæstebog, siger han.

Debatten har givet anledning til mange kommentarer. For og imod. En kvinde skriver, at hun har været med fra starten, men at det nu ikke er "det samme".

Men Pernille Kaas holder fast i , at den grundlæggende værdi er den samme som før. På foreningens hjemmeside skriver hun: "Så vores bøn til jer er, hjælp os med at holde fast i vores fællesskab, sådan som vi alle sammen elsker det, med næstekærlighed, gæstfrihed og hjertevarme". 

Brug min baghave

Det sociale mødested med hjemmesiden brugminbaghave.dk

Et landsdækkende netværk af folk, der frivilligt åbner deres baghaver for rejsende, som mangler et sted at overnatte.

Der er ingen krav til faciliteter. Det eneste, man som gæst kan forvente, er et stykke græs. Resten er bonus.

Overnatningen skal være 100 procent gratis. Et symbolsk beløb for eventuelt bad og brænde er ok. Det eneste gæsten efterlader er sit fodspor og et smil. Kontakt altid haveejer inden du slår teltet og fødderne op i baghaven. Det er op til den enkelte haveejer, hvem, hvad og hvornår baghaven er åben for gæster.

Der kan være mange grunde til den enkles valg. Det skal altid respekteres, respektfuldt.

Kild: Brug min baghave

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com