Marie-Johanne og Catharina på lejr: - Vi får en pause fra kræft
På en lejr ved Ribe sørger 20 frivillige for at give 20 kræftramte børn en uge med aktiviteter og omsorg. Børnene kan nemt føle sig udenfor socialt.
- Kald mig bare Pocahontas, griner Catharina Olivia Tarne.
Med et skarpt hug har hun lige ramt skiven med sin pil. På bare andet skud med bue og pil.
En gruppe børn i alderen 12 til 17 år står og klapper af hinanden. Eller hujer. Her skorter det ikke på opbakning. Og grin.
Vi er på en helt almindelig sommerlejr. Bortset fra at børnene her enten har eller har haft kræft.
De har både ungdomsproblemerne at slås med og sygdommen
Rasmus Thøger Christensen, læge og medgrundlægger af Livskraft
Ar på sjæl og krop
Marie-Johanne Lundsgaard Skov løfter op i sin T-shirt og viser flere ar på maven. Et af skyldes, at hun fik indført en lang sonde fra hjernen.
- Det var noget med, at jeg havde problemer med en væske i hjernen. Jeg kan ikke helt huske, hvad det gik ud på, siger hun.
Catharina Olivia Tarne tager sin hue af. Håret er allerede ved at blive halvlangt igen efter den et år og syv måneder lange kemobehandling. Men lige ved hårkanten anes et ar, der næsten går fra det ene øre til det andet og vidner om, at hendes hjernesvulst ikke just blot var en hudafskrabning.
Svært i skolen
Men arene her er ikke kun fysiske men også i høj grad psykiske og sociale. Flere børn oplever, at det bliver svært at kombinere alt det med den alvorlige sygdom og alt det med at være en almindelige teenager.
- Jeg må indrømme, at jeg har det svært i skolen. Ikke med det faglige men med kammeraterne. Sådan var det ikke før, jeg fik kræft, siger Marie-Johanne Lundsgaard Skov.
Hun ved ikke hvorfor, men hendes stemme afslører, at det her er svært at tackle for hende.
Double Trouble
Catharina Olivia Tarne er heldigere. Hun går i en skoleklasse, hvor kammeraterne accepterer hendes svære situation.
- Det gode er, at de ind i mellem lægger sig ned og siger: Vi forstår ikke, hvordan du har det, men vi er her for dig.
- Børnene her er jo i teenage-årene, og det betyder, at de de er i en periode med "double trouble". De har både ungdomsproblemerne at slås med og sygdommen, siger medgrundlægger af Livskraft, der står bag lejren, og læge Rasmus Thøger Christensen.
Forstår hinanden
På lejren her på Skovly lidt udenfor Ribe har de unge netop sygdommen kræft til fælles.
- Vi forstår hinanden på en helt anden måde. Vi behøver kun at se på hinanden. Vi ved, at det er okay, at vi sommetider har brug for at slappe af, eller at vi har kvalme eller vi har brug for medicin. Det er noget som de fleste teenagere heldigvis ikke behøver at bekymre sig om, siger Catharina Olivia Tarne.
Begge piger er begejstret for lejren.
- Det er en skøn pause fra hverdagen, siger Catharina Olivia Tarne.
"Fantastiske mennesker"
Den 13-årige Marie-Johanne Lundsgaard Skov var først lidt utryg ved det hele, men hun er efter nogle dage fyldt med glæde. Især over "de fantastiske mennesker, jeg her har mødt". Og hun peger både på de andre børn og på de frivillige, der tager hånd om børnene.
- Når man bliver syg af kræft, bliver man ofte isoleret fra sine venner, fra sine skole og fra sine fritidsinteresser, så derfor er det vigtigt for børnene at komme ud og lave noget socialt sammen og blive udfordret fysisk, kreativt og socialt. Og det kan vi tilbyde dem her i trygge rammer, siger Rasmus Thøger Christensen.
Organisationen Livskraft kalder lejren, som de har gennemfør nu for 8. gang, for Cool Camps,
Lejrene bliver da også økonomisk støttet af Børnecancerfonden, så opholdet kan gøre gratis for børnene.
.
