Blind kvindes nødråb: Det er utrygt, når jeg ikke ved, hvem der kommer ind ad døren

Kirsten Petersen er blind på det ene øje og har fem procent syn på det andet. Det betyder, hun er ude af stand til at se hvem, der kommer i hendes hjem. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

18 forskellige hjælpere på to uger. Det er alt for meget, mener en 82-årig næsten blind kvinde i Ribe, som er helt afhængig af hjælpen.

Det er en kendt problemstilling: Antallet af vikarer i hjemmeplejen har været stigende gennem flere år, og det skaber utryghed hos borgerne.

Men for én særlig gruppe har følelsen af utryghed et ekstra gear: Blinde og svagtseende har ingen chance for at skabe sig et hurtigt billede af dén person, der kommer ind ad døren i deres hjem. Så når stemmen er fremmed, stiger pulsen.

Det er nøjagtigt sådan, 82-årige Kirsten Petersen fra Ribe har det mange gange hver uge. Hun føler, at antallet af fremmede, der kommer i hendes hjem, er gået over gevind.

Kvinden i denne artikel hedder ikke Kirsten Petersen i virkeligheden. TV SYD vurderer, at hun er i en ekstra sårbar situation, og vi har derfor valgt at give hende et alias.

Der er altid en undskyldning

- Det meget, meget utrygt. Jeg ved ikke, hvem der står derude og ikke står derude. Jeg kender dem ikke. Det kan jeg ikke komme til, når der er så mange forskellige, siger hun.

Men når hun kontakter hjemmeplejen, er der altid en forklaring:

- En typisk undskyldning er, at så er det sommerferie, så er der vinterferie og juleferie. Så er der afspadsering eller rullende dag eller børns sygdom eller egen sygdom. Der er noget hele tiden, siger Kirsten Petersen.

Glemmer at præsentere sig

Et andet problem med de mange fremmede hjælpere er, at de ofte glemmer at præsentere sig, når de kommer. Eller de lægger ting forkert, så Kirsten Petersen ikke kan finde dem igen, når de er gået.

- Men det er også det, at de skal lede efter ting, og jeg aner ikke, hvad de leder efter, eller hvad de foretager sig, siger hun.

- Nogen siger, de har været her før, og det er da muligt, de har det, men det giver ikke den samme tryghed, som når det er dem, man kender, der kommer.

Blev for meget

En dag midt i august blev det hele for meget for hende: hun kontaktede TV SYD i håb om at få rejst opmærksomhed om et overset problem hos en særligt sårbar gruppe mennesker.

Et faktatjek af Kirsten Petersens historie viste, at hun ikke overdrev, da hun vurderede, at hun havde besøg af 10 forskellige hjælpere på én uge.

I løbet af uge 32 og 33 kom der 18 forskellige hjælpere i hendes hjem.

Esbjerg Kommune – herunder den hjemmepleje, Kirsten Petersen hører under – har ellers indført faste teams for nyligt – netop for at bringe antallet af forskellige hjælpere i borgernes hjem ned.

Det betyder, at en gruppe på 10 faste hjælpere skal tage sig af den gruppe borgere, Kirsten Petersen hører sammen med, så i princippet burde der fast være 10 personer året rundt – også selvom hun har besøg morgen, middag, aften og ved sengetid.

18 er for højt et tal

Hos Esbjerg Kommune erkender Arne Nikolajsen, direktør for Fritid Sundhed & Omsorg, at 18 hjælpere på to uger er et højt tal.

- Det er for højt et tal, siger han.

- Efter min vurdering vil der komme 10-12 personer i hjemmet, når vi besøger en borger tre-fire gange i døgnet, og vi kommer med både sygeplejen og hjemmeplejen.

Foto: Pia Thordsen

Han forklarer, at uge 32 og 33 har været påvirket af ferie: To hjælpere fra Kirsten Petersens faste team har haft ferie.

Faste teams har ansvar for akutte situationer

Men hvordan to medarbejdere på ferie får et team på 10 faste hjælpere til at vokse til 18 over to uger, er der ifølge Arne Nikolajsen ikke en enkel forklaring på:

En forklaring kan være pludseligt opståede opgaver, som de faste teams også skal tage sig af:

Det kan være en patient, der bliver syg, eller en der bliver udskrevet fra sygehuset, men som stadig har behov for behandling.

- Hver morgen skal vi jo prioritere. Jeg ved ikke, om man skal farve borgeren "rød, gul eller grøn" – men i hvert fald skal vi prioritere, hvem der er mest vigtig. Hvis en borger er blevet syg om natten sætter vi selvfølgelig de stærkeste kompetencer derhen i forhold til, hvad der er brug for inde i det hjem, siger Arne Nikolajsen.

Han erkender, at det kan være problematisk, at faste teams skal tage sig af tunge akutte opgaver:

- Det kan være, at vi bliver nødt til at omorganisere, så vi har et særligt team, der kører til de akutte opgaver, og nogle faste teams til de mere faste opgaver. Det er sådan noget, vi kigger lidt på og prøver at gøre os nogle erfaringer med, siger han.

- Og så skal vi også arbejde på, at alle ved, at de skal præsentere sig, når de kommer ind til blinde og svagtseende, siger han.

Dejligt med færre hjælpere

Imens kommunen finder ud af, hvordan de løser problemet, kan Kirsten Petersen kun håbe, at de faste teams kommer til at fungere bedre.

Efter hun kontaktede TV SYD, er der kommet færre hjælpere i hjemmet, fortæller hun.

- Det har været dejligt, siger hun. De er lettere at snakke med, og de ved, hvor ting skal stå.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com