"Sports-bh" sladrer om fodboldspillernes præstationer - men virker de?

EfB bruger også GPS-veste til at registrere deres spillerne med henblik på at forbedre deres præstationer. Her er det forsvarsspiller Con Ouzounidis. Foto: EfB
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med en lille GPS i trøjerne kan man registrere stort set alt om fodboldspilleres gøren og laden på grønsværen.

Du har måske set den.

Den beklædningsgenstand, der mest af alt ligner en sports-bh, og som fodboldspillere bærer til træning og kamp.

I tøjet sidder en GPS og andre måleredskaber, der registrerer fodboldspillerens tur rundt på træningsbanen. Det skal hjælpe trænerteamet til at optimere træninger og kampe.

Men er de mest af alt bare en smart gadget, som eksponerer firmaet bag, eller er dataene nyttige?

Det er spørgsmål, som Morten B. Randers her vil hjælpe med at besvare. 

Han er lektor ved Institut for idræt og biomekanik på SDU og arbejder med præstationsoptimering af fodbold og herunder måling belastning under træning og kamp.

Ny serie om EfB

I en ny dokumentarserie på TV SYD PLAY følger vi spillerne, ansatte og fans gennem en af de mest kaotiske og mindeværdige sæsoner i klubbens historie.

Serien 'Esbjerg fB - Love it or Leave it' handler om en hel bys forventninger til, at klubben skal rykke op i Superligaen med nye amerikanske ejere i ryggen. Historien blev dog en helt anden.

Du kan se serien på TV SYD PLAY. Serien kommer i 11 afsnit fordelt på tre udgivelsesdatoer (1/9, 8/9 og 15/9).

Hvad er en GPS-vest?

Sele, vest, sports-bh. Kært barn har mange navne, og ifølge Morten B. Randers har den ikke endnu et godt navn på dansk. Men fra nu kalder vi den en GPS-vest.

Men den engelske fællesbetegnelse for elektronik der kan registrere kroppens bevægelser under fysisk aktivitet er "wearables" (bærbar).

I vestene sidder der en lille enhed, der udover GPS typisk også har gyroskop til at måle orientering i tre dimensioner, accelerometer til at måle fart og magnetometer til at måle bevægelsesretning.

- Hvis jeg løber med en fodboldspiller, så er spilleren i bedre form, end jeg er. Så selvom jeg har løbet præcis samme tur som superligaspilleren, så ville der komme de samme tal ud, men jeg ville være mere belastet og opleve det langt hårdere end fodboldspilleren, siger Morten B. Randers.

Derfor kræver dataene en form for behandling, før de kan bruges, for de måler kun den ydre belastning og altså ikke den belastning, som spilleren føler på sin krop.

Det kræver, at man har en god forståelse for træningsfysiologi

Morten B. Randers, lektor, institut for idræt og biomekanik, SDU

Kan individualisere træningen

Alt efter hvilken rolle, en given fodboldspiller skal udfylde på holdet, så kan man individualisere træningen, så den er optimal.

Men selvom firmaerne bag GPS-vestene allerede har lavet software til at lette arbejdet med at analysere tallene, så kræver det en stor faglighed.

- Der er stadig en, der skal se på tallene og træffe beslutninger om, hvorvidt der skal ændres i træningen. Og det kræver, at man har en god forståelse for træningsfysiologi og kan forstå, hvordan den ydre belastning påvirker den individuelle spiller, siger Morten B. Randers.

Hvor man tidligere helt lavpraktisk blev nødt til at spørge spillerne om, hvordan de havde det efter en træning, så kan man i dag også underbygge det med dataene.

Derfor kan GPS-vestene ifølge Morten B. Randers også være en anledning til at starte en snak med spillerne om, hvorfor de eksempelvis ikke har løbet så meget sprint, som de plejer at gøre.

Jeg bruger det meget i min træningsplanlægning, hvor jeg kommer med mine anbefalinger til trænerne om hvordan vi bør træne

Morten Madsen, fysisk træner, EfB

Ved at holde øje med den samlede belastning i træning og kamp kan man også være med til at forebygge overbelastningsskader.

Vigtigt redskab i EfB

I efteråret 2021 købte EfB GPS-veste til alle spillerne, og det er allerede et værdifuldt værktøj.

Kort efter indkøbet blev Morten Madsen ansat som fysisk træner i januar 2022. Han er kandidat i idræt og sundhed fra SDU med speciale i konkurrence- og eliteidræt.

- Det står i min jobbeskrivelse, at jeg skal kunne arbejde med et GPS-system. Jeg bruger det meget i min træningsplanlægning, hvor jeg kommer med mine anbefalinger til trænerne om hvordan vi bør træne, siger Morten Madsen.

Han lægger en ugeplan og planlægger træningerne, så det er optimalt i forhold til, hvornår de skal spille kamp. For der er forskel på, om der er fem dage eller tre dage til kamp.

- For år siden var det mere på fornemmelsen. Det gør man stadig i mindre klubber, hvor man ikke har råd til sådan et redskab. Det vil muligvis øge risikoen for skader, siger han.

Det betyder omvendt også, at ansvaret for nye muskelskader i truppen typisk falder tilbage på ham som fysisk træner. 

Og op til sæsonstarten her i august 2022 har der ikke været nogen skader, og det tilskriver Morten Madsen blandt andet de nye GPS-veste.

Neymar under OL 2016

I 2018 fortalte fysioterapeut for det brasilianske fodboldforbund i nyhedsmagasinet The Economist om en episode ved OL i Brasilien i 2016 med en af Brasiliens største fodboldstjerner.

- Vi blev nødt til at bede ham (Neymar, red.) om at sætte farten ned, for at han ikke ville blive skadet, sagde Guilherme Ramos.

Og hvis det var sket, havde Neymar ikke været i stand til at score det vindende mål i finalen, der sikrede Brasilien OL-guldet.

Data skal forbedre dansk fodbold

Morten B. Randers vurderer, at de fleste danske klubber i superligaen og 1. division bruger en form for teknologi til at monitorere spillernes belastning og altså også EfB i 2. division.

Kameraer på de danske stadioner laver også statistik på spillerne i stil med den, der kommer fra GPS-vestene.

Alle klubber har ønsker om at forbedre sig

Claus Thomsen, direktør, Divisionsforeningen

I 2018 aftalte Divisionsforeningen, at data fra kameraerne skulle ligge frit tilgængeligt for de andre klubber, fordi man har en fælles interesse i at højne det generelle niveau i dansk foldbold.

- Alle klubber har ønsker om at forbedre sig på et så højt niveau som muligt, og med det samlede datasæt på Superliga-kampene er det derefter op til klubberne, hvor højt de prioriterer dette område, har direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen sagt til KMD, der hjælper med at behandle dataene.

De (GPS-vestene, red.) kan helt sikkert bruges

Morten B. Randers, lektor, institut for idræt og biomekanik, SDU

Og GPS-vestene er ikke bare til pynt - ej heller reklamesøjler, da et sæt til et hold render op i et par hundrede tusinde kroner.

- De kan helt sikkert bruges. Men for at udnytte deres fulde potentiale, skal man have en viden for at kunne omsætte datene til at lave brugbare ændringer i træningen, siger Morten B. Randers, lektor ved Institut for idræt og biomekanik på SDU. 

Tema

EfB - Love it or Leave it

Louises døtre tør ikke være alene hjemme efter en sort varevogn har fulgt dem

En sort varevogn er flere gange blevet observeret i Bramming ved Kildeparken. Foto: Privatfotos
Udgivet

Louise Hviids to døtre på 9 og 13 år er gentagne gange blevet konfronteret med en mand i en sort varevogn i Bramming.

De gentagne hændelser har fået Louise Hviid til at forsøge at rationalisere situationen. Måske er det bare nogen, der skal aflevere noget? En vinduespudser? En med et ærinde i byen.

- Nu er der bare sket så mange hændelser, at jeg ikke længere kan finde en god forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, siger Louise Hviid.

Tilbagevendende episoder

Hun har kontaktet TV SYD for at fortælle sin historie, efter at hun fornylig har læst historien om en person i en sort varevogn, der skaber utryghed i Give.

En person, som hun mener, er den samme, der også har skabt utryghed i Bramming.

Den første hændelse fandt sted torsdag den 31. oktober kl. 14, hvor Louise Hviids døtre cyklede hjem fra skole gennem Kildeparken i Bramming.

Her fulgte en sort varevogn efter dem. Bilen kørte tæt bag dem og holdt derefter ind ved en sti, hvor bilen ikke kunne komme længere. Her steg manden ud af bilen og gik efter pigerne, hvilket fik dem til at skynde sig videre. Louise Hviid har mistanke om, at manden den dag formentlig fandt ud af, hvor pigerne bor.

De spørger, inden de skal sove, om dørene er låst

Louise Hviid

Dagen efter, fredag den 1. november, gentog hændelsen sig. Manden havde parkeret foran stien, hvor pigerne skulle cykle, og gik ud af bilen, hvilket skræmte dem.

- Det var faktisk først efter denne hændelse, at hendes piger fortalte, hvad de havde oplevet, og at oplevelsen havde gjort dem bange, siger Louise Hviid, som efterfølgende forsøgte at finde en rationel forklaring på, hvorfor en mand i en sort varevogn opholdt sig netop der.

Det er ved denne indgang til stien ved Kildeparken, at en sort varevogn har holdt. Foto: Privatfotos

Men det skulle vise sig, at det ikke ville være sidste gang, pigerne blev konfronteret med manden i den sorte varevogn. Søndag den 3. november klokken 11:30 holdt den sorte varevogn ved familiens postkasse og begyndte at dytte.

- Vi bor for enden af en lukket vej, så folk kører ikke herned, medmindre de har et ærinde, siger Louise Hviid. Ifølge døtrenes forklaring steg manden ud af bilen og kiggede ind på huset, inden han besluttede sig for at køre ind mod byen igen.

-Pigerne blev meget utrygge ved oplevelsen og har siden ikke ønsket at være alene hjemme. De spørger, inden de skal sove, om dørene er låst, fortæller Louise Hviid.

Den 5. november holdt den sorte varevogn igen ved den lille sti ved Kildeparken. Her forsøgte den yngste datter på 9 år at tage et billede af bilen, men nåede det ikke, før manden var kørt væk igen.

En voksende bekymring

Moderen, Louise Hviid, har flere gange forsøgt at finde en rationel forklaring, men hændelserne har gentaget sig for mange gange og har gjort hende og familien utrygge.

-Jeg vil gerne snart have, at den mand bliver fundet, og finde ud af, hvad han egentlig vil, siger Louise Hviid, og fortsætter:

- Jeg har virkelig haft fokus på at finde en god forklaring, men nu kan jeg mærke, at jeg bliver utryg.

Især mandens gentagne tilstedeværelse og adfærd gør familien bekymret. Han har både fulgt pigerne og tilsyneladende observeret, hvor de bor.

Louise Hviid, Bramming Foto: Privatfotos

Den yngste datter har forsøgt at tage billeder af manden og bilen, men har ikke nået at tage et billede, inden bilen er kørt væk.

Begge døtre er efter hændelserne blevet utrygge ved at være alene hjemme, noget de tidligere nød.

- Hvis de er alene hjemme, låser de alle døre og trækker gardinerne for, siger Louise Hviid.

Få hverdagen tilbage

Hændelserne har fået Louise Hviid til at finde en løsning, hvor hun eller hendes mand kan bringe og hente pigerne fra skole, eller en af bedsteforældrene, som bor i byen, kan følges med dem hjem.

- Vi er i gang med at arrangere, at de ikke skal cykle rundt alene, indtil vi kan få ro på, fortæller Louise Hviid. Familien håber, at politiet snart finder manden.

Familien Hviid bor på en vej i en lukket lomme i Bramming. Louise Hviid fortæller, at folk kører ikke ned ad denne vej, medmindre man har et ærinde. Foto: Privatfotos

- Jeg ønsker bare en god forklaring til mine børn og en rolig hverdag igen, siger Louise, som nu altid har sin telefon tændt og opfordrer børnene til at tage billeder, hvis de igen ser bilen og en tryg mulighed opstår.

Signalement

Den yngste datter på ni år kan huske flere detaljer om manden og bilen.

- Jeg håber, at de detaljer, hun har lagt mærke til, kan genkendes af andre, der har haft lignende oplevelser i Give eller Sønder Omme. Så kan vi måske få en klarere sammenhæng mellem hændelserne, siger Louise Hviid.

Louises datter beskriver manden som lav og almindelig af bygning med karseklippet sort hår. Han var iført en blå T-shirt med en lomme, og bilen har to forsæder og tonede sideruder. Derudover beskriver hun manden som værende af udenlandsk udseende, og at der var rod i varevognen. Hun lagde blandt andet mærke til en blå chipspose og en lille figur, der lignede enten en lama eller et får.

Det er netop ved Kildeparken, at en mand i en sort varevogn er steget ud af bilen og er fulgt efter Louise Hviids to døtre på ni år og 13 år. Foto: Privatfotos

Louise Hviid har talt med flere beboere i byen, som har bemærket en sort varevogn i byen.

-Jeg har især snakket med flere af de ældre, som bor i nærheden af Kildeparken, hvor mine piger har set manden to gange. Flere beboere i området har også bemærket den sorte varevogn, fortæller Louise Hviid.

Efter flere overvejelser besluttede hun at skrive et opslag i byens Facebook-gruppe for at gøre andre opmærksomme på situationen og høre, om andre havde haft lignende oplevelser.

- Ved at stå frem håber jeg, at flere vil anmelde, hvis de har set noget eller haft lignende oplevelser, så det her snart kan få en ende, siger Louise Hviid.

Sjældent indblik i træning af ukrainske soldater – det er noget helt andet, siger dansk chefsergent

Beredskabsstyrelsen viser forskellige metoder til undervisning af brandfolk. Foto: TV 2
Af Anders Lomholt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Der er normalt adgang forbudt på Forsvarets kurser for ukrainere, men TV 2 fik en sjælden mulighed for at følge træningen af ukrainske redningsfolk.

I et minut er der helt stille.

Det er tidlig morgen i et klasseværelse på Beredskabsskolen i Tinglev, hvor 16 ukrainske brandfolk og deres danske instruktører står med bøjede hoveder og ærer de ukrainske brand- og redningsfolk, der har mistet livet under russiske angreb.

Lidt efter er de alle i gang med at iføre sig hjelme og iltflasker.

- Jeg har så stor respekt for det, de går igennem. Det er jo et helt andet farligt arbejde, de har derhjemme, end vi er vant til her i Tinglev, siger chefsergent Kent Ballhorn.

Han er instruktør for det første hold ukrainere, der bliver trænet i Beredskabsstyrelsen. Og han er klar til endnu en intens dag med træning fra klokken 08 til klokken 20.30.

Ved siden af Kent Ballhorn står Oleksandr Lazarenko, der er brandmajor og til dagligt underviser nye indsatsledere på et universitet i Lviv. Ind imellem bliver han indsat i operativ tjeneste, og om et par uger regner han med at være tæt på fronten ved Kherson i det sydlige Ukraine.

- Vi vil meget gerne have mere teknisk viden om brandslukning. Meget af det udstyr, vi nu bruger, kommer fra Danmark og andre EU-lande. Og vi vil gerne bruge de samme teknikker, som I gør, siger han.

Lazarenko forklarer, at de mangler gode træningsfaciliteter i Ukraine. De mangler også tid til uddannelse, fordi operative redningsopgaver konstant presser sig på efter snart tre år med krig.

Diskretion skal forhindre angreb i Tinglev

Siden Ruslands invasion i 2022 er flere hundrede ukrainske soldater blevet undervist i Danmark. Flere er på vej. Men altid under strenge sikkerhedsforanstaltninger.

For eksempel har ingen danske medier fået adgang til uddannelse af F-16-piloter og flyteknikere på Flyvestation Skrydstrup. Her er der uddannet 73 ukrainere, men indtil videre har kun en enkelt statslig ukrainsk tv-station fået begrænset adgang.

Volodymyr Zelenskyj besøgte sidste år Flyvestation Skrydstrup sammen med statsminister Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når det gælder uddannelse af befalingsmænd på Hjemmeværnsskolen i Vestjylland og mineryddere på Skive Kaserne, er der også lukket ned med henvisning til den operative sikkerhed og bekymring for at blive mål for russisk chikane eller sabotage.

Derfor må TV 2 først bringe reportagen fra Beredskabsskolen i Tinglev, efter de ukrainske redningsfolk lørdag forlod Danmark.

- Der kræver et vist sikkerhedsniveau at have kolleger fra Ukraine heroppe, siger chefsergent Kent Ballhorn og tilføjer, at det sker af bekymring for chikane eller angreb rettet mod dansk støtte til Ukraine.

Ligesom på landets kaserner står Forsvarets Efterretningstjeneste for sikkerheden, og i de to uger kurset varer på Beredskabsskolen, er der indsat vagter om natten.

I maj blev der skruet op for trusselsvurderingen mod militære og civile mål i Danmark med tilknytning til støtten til Ukraine. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste udviser Rusland "en større risikovillighed", når det kommer til sabotage.

Uddannelse af ukrainere

  • Flyvestation Skrydstrup (F-16 kampfly)

  • Oksbøl Kaserne (Caesar-artilleri)

  • Hjemmeværnsskolen i Nymindegab (Befalingsmænd)

  • Skive Kaserne (Minerydning)

  • Beredskabsskolen (Brand og redning)

Derudover står Forsvaret bag træning i:

  • Storbritannien (+2000 rekrutter i et værnepligtslignende forløb)

  • Tyskland (Leopard-1 kampvogne)

Af sikkerhedsmæssige årsager vil Forsvaret ikke oplyse det præcise antal ukrainske soldater, som har modtaget træning og uddannelse.

Mere støtte og mere træning på vej

Under TV 2s besøg øver de ukrainske brandfolk sig i at gå ind i en container med flammer og tyk sort røg. De træner nedkøling af røggasser for at forhindre eksplosionsbrand i et tilrøget rum.

Andre dage bruger de mere avanceret udstyr, og der er teori omkring indsættelse i skarpe situationer og klasseundervisning i kemiske reaktioner.

Men der er på alle måder langt fra undervisningen i Tinglev til redningsindsatser efter russiske angreb i for eksempel Kharkiv i det østlige Ukraine, hvor Artem Ruban er brandmajor.

- Mange gange bliver vi udsat for nye angreb, mens vi er i fuld gang med arbejdet. Jeg har mistet flere af mine kolleger på den måde, siger Artem Ruban.

- Det er selvfølgelig en helt anden verden, de arbejder i. Men jeg tror stadig, de kan lære noget af os. Blandt andet den systematik, vi bruger, siger Kent Ballhorn. Han tilføjer, at formålet med træningen er, at det kommer ud til langt flere end de 16 kursister i Tinglev.

- De står for videreuddannelse i Ukraine, og på den måde håber jeg, at det kan brede sig som ringe i vandet, siger han.

Beredskabsstyrelsen har blandt andet indkøbt syv nye lifte, som nu befinder sig i Ukraine. Foto: TV 2

Ukrainerne bliver også trænet i at anvende det dansk donerede udstyr. Udover militært isenkram for over 50 milliarder kroner bliver der sendt stadig mere redningsudstyr til Ukraine. Alt lige fra redningslifte til beskyttelsesdragter, et mobilt hospital, og så er der planlagt yderligere to kurser for ukrainske redningsfolk til næste år.

10.000 støttekroner per dansker

Udover TV 2 fik også Venstres nye beredskabsminister, Torsten Schack Pedersen, mulighed for at se nærmere på træning af ukrainere i Danmark. Og han ser for sig endnu mere dansk ukraine-støtte i fremtiden.

- Vi er i tæt dialog med Ukraine om, hvad der er størst behov for. Og har de behov for mere uddannelse, så skal det selvfølgelig følge med, siger Torsten Schack Pedersen.

Kursisterne bliver også undervist i betjening af udstyr, der allerede er sendt fra Danmark til Ukraine Foto: Ukrainsk redningstjeneste / TV 2

Vi er et af de lande, der donerer allermest til Ukraine, er der slet ingen grænser for hvor mange penge, vi skal bruge?

- Jeg er stolt over, at vi i Danmark meget bredt politisk og med stor opbakning fra befolkningen bidrager så meget til Ukraines kamp mod Rusland.

Er der ingen grænser for, hvor meget vi skal give?

- Vi har sat store beløb af, og det kommer til at fortsætte. Vi har en kæmpe interesse i at bidrage til Ukraines kamp mod Rusland, siger Torsten Schack Pedersen.

Indtil videre er der afsat godt 60 milliarder kroner i Ukrainefonden, som primært går til militær støtte. Det svarer til mere end 10.000 kroner per dansker, hvilket bringer Danmark ind på en global førsteplads.

Det sætter brandmajoren fra Kharkiv stor pris på.

- Tak til Danmark. Vi har kæmpe respekt for den støtte, I giver os, siger Artem Ruban.

Han er nu på vej tilbage til redningsarbejdet i Kharkiv, hvor han fortsat bor med sin kone og datter. Sønnen er ved at uddanne sig til ... brandmand.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com