Han har kørt to gange rundt om jorden for at se EfB - nu orker han ikke mere

Knud Jensen startede sæsonen 21/22 med stor optimisme. Men optimismen har han mistet gennem den seneste sæson.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dokumentarserien 'Esbjerg fB - Love it or Leave it' følger man blandt andre fanen 63-årige Knud Jensen gennem en kaotisk sæson. Torsdag den 8. september kommer der fem nye afsnit på TV SYD PLAY.

På værelset i Padborg er sengen beklædt med sengetøj i blå-hvide farver med EfB-logoet i midten. 

- Det sover jeg bedst i, fortalte Knud Jensen, da TV SYD mødte ham for lidt mere end et år siden i hans hjem.

Gennem 42 år har han kørt fra Padborg til Esbjerg for at se fodbold på Blue Water Arena.

Ifølge ham selv er det blevet til omkring 88.000 kilometer - lidt mere end to gange rundt om jorden.

Men den seneste sæson har ændret Knud Jensen. 

Sommeren 2021 begyndte med beskyldninger fra spillertruppen om fysisk og psykisk vold begået af den daværende træner, Peter Hyballa og hans stab

Samtidig skiftede en ny amerikansk ejerkreds ud i spillertruppen, så 21 nye spillere kom til.

Ultimativt sluttede sæsonen med en nedrykning til landets tredje bedste række, 2. division.

Han har gennem årene forsøgt at få alt fra spillernes spilletrøjer til bukser

Fra artiklen

På trods af det velvalgte sengetøj har sidste sæson givet for mange søvnløse nætter, og nu orker han ikke mere. 

- Jeg føler, at jeg har været nødt til at trække mig. Jeg gider ikke engang at tænke på at tage til den næste kamp, siger han i dag.

I en ny dokumentarserie om fodboldklubben Esbjerg fB er Knud Jensen en af de fans, man følger gennem den turbulente sæson. 

Når han bliver mindet om, hvor dedikeret han har været igennem den seneste sæson, kan han i dag ikke genkende sig selv.

- Det har vendt sig 180 grader. Jeg føler næsten, at det var et gammelt mig, som vises i dokumentaren, fortæller han.

Esbjerg fB - Love it or Leave it

I en ny dokumentarserie på TV SYD PLAY følger vi spillerne, ansatte og fans gennem en af de mest kaotiske og mindeværdige sæsoner i klubbens historie.

Serien 'Esbjerg fB - Love it or Leave it' handler om en hel bys forventninger til, at klubben skal rykke op i Superligaen med nye amerikanske ejere i ryggen. Historien blev dog en helt anden.

Du kan se serien på TV SYD PLAY. Serien kommer i 11 afsnit fordelt på tre udgivelsesdatoer (1/9, 8/9 og 15/9).

Min far tog mig forbi stadion

På værelset hænger der en tallerken i hvid og guld fra 1979, hvor klubben blev dansk mester. 

Det var dengang i en alder af 21 år, at Knud Jensen havde fået kørekort og begyndte at køre til Esbjerg for at se fodboldkampe. 

Men det var ikke der, det hele startede. 

Jeg er ikke så god til at styre det. Min verden går bare lige under i det øjeblik.

Knud Jensen, EfB-fan

Det gjorde det allerede mange år før, da han var dreng og hans far tog ham med forbi stadion og fortalte om, hvordan hans far cyklede fra Janderup ved Varde til Esbjerg for at se fodbold. 

- Min far er den egentlige grund til, at jeg blev fan. Han kørte mig forbi stadion, og det er jo en lille ting, men nogle gange er det de der små ting, der lige fanger, siger han. 

Ifølge Knud Jensen er det hans fars skyld, at han er blevet fan af EfB.

Enkelte gange var Knud Jensen afsted, men hans far havde ikke samme interesse for fodbolden og derfor blev det ikke så ofte i de tidlige år, at han kom afsted. 

Sidenhen har han samlet på minder, som fylder skufferne på soveværelset i Padborg. Sidste år beskrev han sin kærlighed til klubben som en passion.

- Jeg identificerer mig fuldstændig med Esbjerg fB, fortalte Knud Jensen. 

Må jeg få dine bukser?

Da fodboldklubben fik bronze i 2019, var et af de store øjeblikke i Knud Jensens tid som fan. 

Knud Jensen har alt fra kamptrøjer til fodboldstøvler, som han har fået af spillere gennem sine år som fan af Esbjerg fB.

Han har gennem årene forsøgt at få alt fra spillernes spilletrøjer til bukser.

Og til den afgørende kamp om at få bronzemedaljen havde han lært at sige "fodboldstøvler" på finsk, da han ville have fat i daværende anfører Markus Halstis fodboldstøvler.

- Jeg havde aftalt med ham, at jeg måtte få dem, hvis jeg lærte det, så det gjorde jeg. Dem er jeg virkelig glad for, siger han. 

Her er et par shorts, som han fik af Søren Rieks, der er tidligere fodboldspiller i EfB.

Lige såvel har han skaffet sig en spillertrøje ved at lære islandsk.

Og da klubben et år reddede sig selv fra nedrykning, var han ude efter spilleren Søren Rieks' bukser. 

- Jeg får øjenkontakt med Kevin Conboy og peger ned på bukserne, og så flår han bukserne af Søren Rieks og giver dem til mig. Det var fantastisk, fortæller Knud Jensen.

Som en løve i et bur

Men glæderne har også haft sin pris for den i mange år trofaste fan.

Knud Jensen fortæller på værelset i Padborg også om temperamentsproblemer, når klubben, han elsker, taber kampe. 

- Det ødelægger fuldstændig alt. Det giver søvnløse nætter, og humøret falder til langt under 100. Der går lige et par dage, før man kan komme videre, siger han.

Nedturen i Esbjerg fB har bare givet mig så mange dårlige oplevelser, at jeg har lyst til ikke at beskæftige mig med det

Knud Jensen, EfB-fan

Hans kæreste går ikke op i fodbold, og det kan være svært for Knud Jensen at forklare, hvorfor han gik så meget op i det. 

For han kunne godt se, at det bare var sport, og at der er vigtigere ting i livet. 

Efter en afgørende fejl i overtiden af en kamp rejste Knud Jensen sig fra sofaen, løb hen og slog et tryk ind i væggen.

Her viser Knud Jensen, hvor han har lavet et tryk ind i væggen i sin stue i Padborg.

I dag griner han af episoden og ville ønske, at han kunne styre sig. 

- Jeg er ikke så god til at styre det. Min verden går bare lige under i det øjeblik. Så bliver det for meget, og det er svært at lave om på, fortalte Knud Jensen. 

Men det seneste år har han fået et helt andet forhold til fodbolden og klubben.

Drikker kaffe et stenkast fra stadion

Trods hans store engagement og kærlighed til klubben forventer han, at nogen nok vil kalde ham en "plastikfan". 

Altså en fan, der kun holder med et hold, når det går godt og ikke bakker op i medgang og modgang.

Men det er han ligeglad med. 

- Jeg kan ikke rigtig selv forstå, hvordan det er sket. Nedturen i Esbjerg fB har bare givet mig så mange dårlige oplevelser, at jeg har lyst til ikke at beskæftige mig med det, siger han.

Knud Jensen til en af de sidste kampe i 1. division.

Han kunne mærke, at interessen begyndte at dale i sommeren 2021, da klubben skaffede sig af med lokale spillere som Jakob Ankersen og Patrick Egelund til fordel for en række udenlandske spillere.

- Med de spillere var vi aldrig endt her, hvor vi er. Det er bare katastrofalt med alle de beslutninger, der er taget særligt det seneste år, siger han.

Han kan stadig få lysten til at tage afsted, og han har set én enkelt kamp i denne sæson.

Men han er nødt til at tænke på sit mentale helbred, fortæller han. 

Det er også selvom, at Esbjerg fB er startet ud med sejre på stribe i 2. division.

- Der er vigtigere ting i livet. Til en kamp mod Skive i denne sæson kørte jeg derop men endte med at drikke kaffe 50 kilometer fra stadion med min kæreste, for det ville jeg hellere. 

Knud Jensen ser stadig sig selv som fan af Esbjerg fB, og sengetøjet er stadig det samme. Men nu er nattesøvnen bedre.

- Nu kan jeg godt sove om natten, selvom de taber, siger han.

Torsdag den 8. september kommer anden del af dokumentarserien 'Esbjerg fB - Love it or Leave it' med fem nye afsnit på TV SYD PLAY. Den 15. september udkommer de sidste tre afsnit.

Tema

EfB - Love it or Leave it

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com