Da hun havde født sit barn, sagde lægen pludseligt, at der var et problem, han ikke kunne håndtere

Anna slog øjnene op. Lyset var skarpt.

Hun kunne ikke huske, hvad der var sket. Hun lagde mærke til larm i lysinfernoet, som hun ikke kunne identificere. Hun kiggede rundt på et hvidt loft og hvide vægge. Hun lå på en hospitalsstue og var alene.

Så gik det op for hende, at hun ikke trak vejret selv. Det var det eneste, hun havde kræfter til at tænke på. Hun prøvede ikke engang på at bevæge sig.

Anna opdagede, at larmen kom fra en maskine, som trak vejret for hende. En respirator. Hun tilrettelagde sit åndedræt, så det passede med maskinens rytme.

Ind. Ud. Ind. Ud.

I øjeblikket var der intet andet i hendes verden. Hun kunne ikke tænke på andet end åndedrættet og maskinen. Hun kunne heller ikke sige noget. Munden var fuld af slanger.

Hun genkendte lægen, da han kom ind. Så huskede hun det hele.

Ude af konkurrencen

56-årige Anna Myhre blev den næste deltager til at forlade TV SYD-programmet ’De grønneste fingre’ søndag aften.

Det skete, da dommerne vurderede, at hun havde lavet det svageste bud på en hovedbeklædning af blomster. Dermed er der nu fire deltagere tilbage i dysten om at være den bedste til at binde blomsterdekorationer.

Derefter tog hun hjem til sit hus i Fredericia, hvor hun utålmodigt håber på, at det bliver solgt. Anna er nemlig ved at udleve en ny periode i sit liv. En periode med kærlighed og chancer som hun har savnet i årevis.

Sådan har det nemlig ikke altid været.

En enkeltbillet til Danmark

Det begyndte i september 1989, da hun arbejdede i en bank i Warszawa i Polen. Hun var ung. 24 år og sulten på eventyr. Så hun forlod det sikre liv i banken og arbejdede i et omrejsende tivoli i Norge. Der mødte hun en dansk mand, som hun forelskede sig i. Kort efter blev de gift, og Anna forlod sit job i banken og flyttede til Danmark.

- Jeg ville lære dansk hurtigst muligt, og jeg måtte gøre det selv. Jeg så en masse danske film og stregede ord under i aviser, som jeg ikke forstod. Bagefter slog jeg dem op i ordbogen og lyttede til lydbog, siger Anna.

To år senere gik Anna til eksamen i dansk. Sprogskole var ikke nødvendigt mere. I mellemtiden kom hendes første søn Michael til verden, og hun fik arbejde som kontorassistent i Forsvaret i Fredericia, hvor hun har været de sidste 24 år.

Men som tiden gik, var Anna ikke glad i sit ægteskab. Hun vil ikke komme nærmere ind på det, men siger, at hun ikke følte sig værdsat.

På det tidspunkt vidste Anna ikke, at to forestående hændelser ville forandre hendes liv.

Slagtehus

I 1997 fødte Anna sin næste søn Thomas. Fødslen gik fint, men bagefter var der noget galt. Selvom Anna var glad, så blev hun fraværende. Hun mistede kontakten til lægepersonalet og gled ind og ud af bevidsthed.

Ifølge Anna fortalte lægen, at det var hans første fødsel. Og så gav han hende en besked.

- Han sagde, at de var nødt til at operere mig, fordi jeg blødte så meget, at han ikke kunne håndtere det, siger Anna.

Hun blev trillet ud af stuen, imens hendes eksmand blev forladt med deres nyfødte søn. Han har senere fortalt Anna, at stuen lignede et slagtehus. Der var fyldt med blod.

Men hos Anna føltes det som en drøm, hvor hun røg ind og ud af bevidsthed. Hun husker kun lys og stemmer om narkose. Derefter var alt sort.

Respiratoren

Hun vidste ikke, hvor lang tid der var gået. Anna vågnede til larmen fra respiratoren med munden fuld af slanger. Hun trak vejret i dens rytme.

Hun lå på ryggen i hospitalsstuen og koncentrerede sig om at trække vejret. Hun kiggede på sine hænder. De var blålige. Hun huskede intet om den søn, hun lige havde bragt til verden.

Kort efter kom en læge ind og fjernede slangerne fra hendes mund. Hun hostede, da lægen trak dem op.

Lægen fortalte, at Anna havde været i livsfare. At de havde ringet til hendes familie og fortalt, at Anna måske ikke ville vågne igen.

Anna havde været på operationsbordet i fem timer, fordi de ikke kunne stoppe blødningen. Anna mistede 4,5 liter blod. Et voksent menneske har typisk mellem fem og seks liter blod i kroppen.

- Lægen anede ikke, hvad der var sket. Mit liv hang i en tynd tråd, siger Anna.

Kort efter kom hendes familie på besøg.

- De synes, at jeg lignede et spøgelse. Jeg var så bleg, fordi jeg havde mistet så meget blod, siger Anna.

Men selvom Anna næsten døde af blodtab, blev hun ikke banket tilbage til livet som et tomt og blegt hylster. Der skete noget andet. Hun afslog tilbud om krisehjælp, fordi hun følte, at hun var kommet styrket ud af nærdødsoplevelsen. Hun ville selv bære sig de sidste skridt tilbage til livet.

- Jeg ville selv. Sådan er jeg. Det havde jeg det bedst med. Jeg følte, at det ikke var min tur til at forlade denne verden. Jeg havde en mission, og det var mine børn. De skulle have en stærk mor, og efter den oplevelse følte jeg mig meget stærk, siger Anna og fortsætter:

- Den oplevelse har gjort mig til den, jeg er er i dag.

Halvanden uge senere blev hun udskrevet fra sygehuset. 13 år senere blev Anna testet igen.

Halvanden måned uden ben

I 2010 fik Anna en diskusprolaps. Det føltes som om, at hendes ben brændte. Hun kunne ikke gå i halvanden måned. Hun kunne faktisk ingenting udover at ligge ned på nogle hynder i stuen med morfin i kroppen.

Familie og venner kom med blomster, som Anna bandt om til nye buketter, mens hun lå på gulvet.

Hun lærte, at hun kunne flytte sin fokus fra smerterne i kroppen og skabe noget med blomsterne. Det gjorde hende glad, og det føltes som frihed. Der gik ikke lang tid, før hun lavede buketter og dekorationer til venner og familie.

Hun puttede smerterne på en hylde i sit indre som nærdødsoplevelsen på sygehuset. Hun blomstrede og begyndte at føle sig fri. Det var en kontrast til hendes ægteskab, hvor hun følte sig fanget. Hun voksede i en anden retning og erkendte til sidst, at hun ikke kunne føle sig fri indenfor de rammer, hun levede under.

Blodtabet og diskusprolapsen lærte hende, at hun alene skulle skabe det rigtige liv for sig selv. De to hændelser lærte hende også, at hun havde styrken til det.

For tre år siden blev hun skilt efter 29 års ægteskab.

Det nye liv

Hun følte sig sat fri og vækket efter skilsmissen.

- Det var en befrielse, og jeg følte mig som nyfødt, siger hun.

Hun eksperimenterede lidt med onlinedating, men ifølge hende var det ”fyldt med tabere, som brugte ti år gamle billeder”. Men det var heller ikke nødvendigt.

Under coronanedlukningen i 2020 begyndte hun at vandre, som de fleste andre danskere. Der mødte hun sin nye kæreste Jan, som hun har været kærester med i omkring et halvt år nu.

Det leder os tilbage til Annas hus i Fredericia, som hun gerne vil have solgt.

Hun vil nemlig flytte sammen med kæresten.

Du kan altid se ’De grønneste fingre’ på TV SYD PLAY eller hver søndag aften klokken 19.30 på TV SYD.