Indlagt på OUH: Flemming blev helbredt for kræft, men smittet med covid-19

Flemming Lund Jensen var indlagt i over en uge efter sin kræftoperation. Både hans journal og Odense Universitets Hospitals ledelse bekræfter, at han blev smittet under indlæggelsen. Hør hans forklaring om indlæggelsen her. Video: TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

71-årig klager over, at personalet ikke ville bære maske. Nye regler fra Sundhedsstyrelsen kom for sent til at hjælpe ham og andre smittede på OUH.

For nylig skrev Flemming Lund Jensen sit testamente. Den 71-årige pensionist fra Branderup var bange for at dø af kræft i spiserøret. Eller af sin kræftoperation.

Men operationen lykkedes, og Odense Universitetshospital reddede hans liv. Til gengæld blev han smittet med en anden livstruende sygdom, covid-19, da han var indlagt efter operationen.

- Otte dage efter operationen kom overlægen ind og sagde "Flemming, vi har en god nyhed, og vi har en dårlig nyhed. Hvad vil du have først?" "Jamen, så må jeg jo få den dårlige først". "Du har covid-19". Den gode nyhed var så, at jeg ikke havde kræft, siger Flemming Lund Jensen til TV SYD.

Ingen mundbind

Inden indlæggelsen viste en test, at han ikke havde covid-19. Dagen efter blev han indlagt på OUH, hvor kirurgerne den 21. september fjernede en del af hans mave og en del af hans spiserør.

De holdt ikke afstand, og de bar ikke mundbind eller handsker, selv om jeg bad dem om det.

Flemming Lund Jensen, hjertepatient og kræft-opereret. 

Den 25. september blev han podet for covid-19 igen, fordi en af medarbejderne var smittet. Prøven var negativ, men Flemming Lund Jensen var meget bekymret.

- Personalet sløsede med min sikkerhed, da jeg var indlagt efter operationen. De holdt ikke afstand, og de bar ikke mundbind eller handsker, selv om jeg bad dem om det. Jeg sagde til sygeplejerskerne, at jeg lige var opereret, og at jeg også er hjertepatient. Men jeg kunne godt mærke, at de var lidt sure over, at jeg sagde det, siger Flemming Lund Jensen.

Et halvt år uden børnebørn

Han forventer, at sygehuset tager højde for covid-19. Ligesom han og mange andre har gjort i lang tid.

- Mit hjerte er svagt, så i over et halvt år har jeg hverken set mine to voksne døtre eller mine seks børnebørn. Fordi vi skal passe på hinanden. Men man passede ikke på mig på hospitalet, som de er ansat til, siger Flemming Lund Jensen.

Patienten var meget ked af det og græd, da han fik at vide, at der var en personel, som blev smittet af covid. Angiver, at hvis han får covid-19, så kan han dø af det.

Uddrag af Flemming Lund Jensens journal på Odense Universitets Hospital.

Klager over sygehuset

Lige nu er han isoleret i sit hus sammen med sin kone og voksne søn. Han vil skrive til Patientklagenævnet, når han bliver rask.

- Jeg er ikke ude efter erstatning. Men jeg vil gerne vide, hvordan covid-19 kommer ind på en afdeling med meget syge patienter, som alle sammen har været gennem store operationer. Mit mål er, at de siger til selv, at de skal tage vare på deres patienter. Den nemmeste måde at gøre det på, det er at tage maske på. Der er en risiko ved alting, men må jo sikre sig bedst muligt, siger Flemming Lund Jensen.

Hospitalet beklager

Lægelig direktør på Odense Universitets Hospital, Bjarne Dahler-Eriksen, oplyser, at to patienter og tre medarbejdere blev smittet ved udbruddet på Kirurgisk Afdeling.

Vi er rigtigt kede af, at det er sket.

Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på Odense Universitets Hospital.

- Man skal jo ikke blive syg af at komme på hospitalet, og vi er rigtigt kede af, at det er sket. Det er sket på trods af, at vi fulgte de centrale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, siger Bjarne Dahler-Eriksen til TV SYD.

Skærpede regler

Retningslinjerne blev ændret 28. september. Dagen efter blev Flemming Lund-Jensen testet positiv.

- Indtil regelændringen skulle medarbejdere have ansigtsværn på, hvis de i over 15 minutter var tættere på patienten end én meter. Det er lavet om nu, og det er en rigtig god idé, tror jeg. Men de nye retningslinjer er ikke kommet tids nok til, at det har kunnet hjælpe de berørte patienter, siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Patienten var utryg og bad personalet tage maske på. Burde de ikke gøre det, selv om reglerne ikke krævede det?

- Jeg tænker, at man som sundhedspersonale skal være i en god dialog med vores patienter og borgere. Og hvis borgerne er meget bekymrede, så er det ikke en stor ting for et personale at have mundbind eller ansigtsvisir på, siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Smittet på hospitalet

Torsdag 3. september: Flemming Lund Jensen får konstateret kræft i spiserøret på OUH i Svendborg.

Mandag 14. september: Forundersøgelse på OUH hvor han indvilger i at blive opereret den 21. september. Han har et svagt hjerte, så operationen er risikabel, fordi den kan give ham atriumflimmer og få blodtrykket til at falde.

Lørdag 19. september: Test for covid-19. Prøven er negativ.

Søndag 20. september: Han bliver indlagt på OUH i Odense.

Mandag 21. september: Flemming Lund Jensen opereres for kræft i spiserøret. Ved operationen fjernes en del af hans mave og en del af hans spiserør. Alt går godt.

Fredag 25. september: Han bliver testet negativ under indlæggelsen. 

Men OUH noterer i hans journal, at han ”er podet for covid-19, da der er en personel som er covid-19 positiv. Patienten var meget ked af det og græder, da han fik at vide, at der var en personel, som blev smittet af covid. Angiver, at hvis han får covid-19, så kan han dø af det. Afd. sygeplejersker har talt med patienten og har informeret ham, at han ikke har mødt personel, som har covid, da han kom kun i onsdags”.

Lørdag 26. september: Flemming Lund Jensen udtrykker bekymring for corona-risikoen. I hans journal har OUH skrevet ”Patienten har været noget bekymret for hele situationen i afdelingen, men har gået med sit visir ved mobilisering og været tryg ved dette”.

Tirsdag 29. september: Prøve på OUH viser, at Flemming Lund Jensen er smittet med covid-19.

Grænsen er to meter

De nye retningslinjer siger, at personalet skal bære mundværn, hvis afstanden til patienten er mindre end én meter, uanset hvor lang tid det tager. Hvis der er tale om sårbare patienter, skal man allerede bære mundværn, når afstanden er under to meter.

- Men i Region Syddanmark vil vi ikke skelne mellem patienterne. Her vil personalet bære mundværn, når afstanden er under to meter, og det gælder i forhold til alle vores patienter, siger Bjarne Dahler-Eriksen til TV SYD.

Sundhedsstyrelsen: Ingen kommentar

TV SYD har bedt Sundhedsstyrelsen svare på, hvorfor styrelsen har skærpet retningslinjerne. Og hvorfor man ikke har gjort det tidligere i den periode, hvor covid-19 har hærget Danmark.

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at svare på TV SYD's spørgsmål.

Tema

COVID-19

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com