Jacob bor i England og har knoklet for, at danskerne kunne samles i London

Video: Jakob Bak Vester
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Inden kampen mod England fløjtes i gang i aften, har Jacob Mouritsen fra Sdr. Omme sørget for, at danskerne kunne mødes og varme op til kampen sammen, men det har ikke været helt nemt at stable på benene.

- Jeg er superglad for den opbakning, der ser ud til at komme her i dag til vores arrangement. Man kan se, at der allerede nu er rigtig mange mennesker. 

Sådan så det ud, da de første danskere kom til Vinegar Yard tidligere i dag. Foto: Jakob Bak Vester

Sådan lyder det fra Jacob Mouritsen, der bor og studerer i Sheffield knap 260 kilometer nord for London. Han er altså en af de danskere, der godt må komme på stadion, fordi han har bopæl i Storbritannien.

Foto: Jakob Bak Vester

- Vi er kun lige startet, så jeg ser frem til, at festen tager fart lige om lidt, hvor vi skal i gang med slagsange og få drukket øl, siger Jacob Mouritsen ved 14-tiden. 

Men det har været en kamp for den 25-årige sydjyde at finde et sted, hvor danskerne kunne varme op sammen inden kampstart på Wembley. Han fortæller, at han har været i kontakt med over 20 pubber og værtshuse, før det lykkedes at booke Vinegar Yard. 

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det havde været nemt.

Jacob Mouritsen.

En hård kamp

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det havde været nemt. Det lykkedes heldigvis, og vi har en rigtig god lokation her, hvor vi kan være mange mennesker, så selvom det har været en hård kamp, er vi tilfredse med resultatet, siger han.

Klokken 17 skal danskerne være ude igen, for Vinegar Yard er booket af englændere, der skal se kampen på storskærm.

Idéen til arrangementet kom efter den danske sejr over Tjekkiet i lørdags, hvor Jacob oprettede Facebook-gruppen 'Danskerne overtager London', hvor formålet var at samle danskerne inden kampen på stadion. 

Jacob Mouritsen (til venstre) var også med i Amsterdam til kampen mod Wales.

Da Danmark skulle møde Amsterdam havde DBU sørget for, at danskerne kunne mødes på Rembrandtplein. Men på grund af indrejserestriktionerne har dem, der planlagde festen, ikke kunnet komme til London, og derfor trådte Jacob til som frivillig.

- Jeg er spændt som flitsbue. Jeg skal ærligt erkende, jeg ikke har sovet særligt meget i nat. Jeg ser virkelig meget frem til at komme ind på Wembley og støtte de danske gutter og give den fuld gas, siger Jacob.

Det er simpelthen det danske kollektiv, og det er også det, vi afspejler i dag.

Jacob Mouritsen.

DBU har sørget for, at der kommer til at være 1.000 fantrøjer til de danske fans i London, som bliver uddelt på mødestedet, som Jacob har arrangeret. De har desuden sørget for 5.000 flag, som ligger på sæderne inde på stadion. 

God stemning

Holdånden kan Jacob Mouritsen allerede mærke ved 14-tiden, hvor de første 100 danskere allerede havde sat sig godt tilpas på pladsen. Selvom han langt fra kender alle de danskere, der dukker op til arrangementet før kampen, er stemningen god. 

Foto: Jakob Bak Vester

- Det er simpelthen det danske kollektiv, og det er også det, vi afspejler i dag. Selvom de danskboende danskere ikke kunne komme her, så kunne vi alligevel mønstre 8.000 danskere, der møder op på Wembley, siger han.

Han tilføjer: - Alle giver hinanden en knuckle, når man møder hinanden. Der er et kæmpe fællesskab, og det bliver kun bedre i løbet af i dag.

Foto: Jakob Bak Vester

England har spillet sine to første EM-kampe på Wembley, og der blev kun lukket 20.000 tilskuere ind. I dag lukker de 60.000 ind, og der er afsat 8.000 billetter til danskerne til semifinalen.

Tror på sejr i aften

England er på forhånd favorit til kampen, og Jacob Mouritsens engelske venner tror også på en sejr til hjemmeholdet. Men der er stor sympati og respekt for det danske hold, fortæller han.

- Mange englændere har holdt med Danmark i turneringen på grund af Christian Eriksen, siger Jacob Mouritsen.

Han forudser en tæt kamp mellem de to mandskaber. Hvordan den ender, tør han næsten ikke at spå om.

- Men måske 2-1 til et af holdene.

Feststemning efter sejren i Amsterdam.
Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com