Sønderjysk kommune trodser tendens - her er boligpriserne steget næstmest i hele landet

Hos Nybolig i Tønder Kommune oplever de, at det særligt er udenlandske købere, der bidrager til den positive udvikling.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I kun tre syd- og sønderjyske kommuner blev boligerne mere værd sidste år. Bedst går det i Tønder, som indtager en national andenplads.

Nogle få steder i landet er boligerne blevet mere værd det seneste år til trods for en generel nedadgående tendens.

Det gælder særligt i Tønder Kommune. Her er priserne steget med 7,5 procent.

Jeg oplever, at de er mere nervøse, eftertænksomme og forsigtige

Michael Riis, ejendomsmægler, Nybolig i Tønder

Det placerer den sønderjyske kommune som den kommune i Danmark, der har opnået anden højeste stigning - kun overgået af 11,8 procent i Frederikshavn.

- Husene omsættes bedre, og at de i det hele taget omsættes, skal man i sig selv være glad for i den her tid, siger ejendomsmægler hos Nybolig i Tønder Michael Riis og forklarer, at de stigende forbrugspriser, inflation og stigende renter i bankerne påvirker køberne.

- Jeg oplever, at de er mere nervøse, eftertænksomme og forsigtige.

Ejendomsmægler hos Nybolig i Tønder Michael Riis forventer ikke en yderligere prisstigning, men at boligerne vil holde det nuværende niveau resten af året. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

I tre kommuner er priserne steget

Michael Riis har fulgt udviklingen i boligpriserne, der siden foråret er faldet fra rekordhøje niveauer og faktisk har taget de største månedlige dyk nogensinde registreret i Boligsidens statistik de seneste måneder.

Flere familier oplever nok, at de kan få mere for pengene i Sønderjylland end i for eksempel Flensborg

Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom, Sydbank

Kun i 13 af landets 98 kommuner er priserne steget. Foruden Tønder Kommune har to andre syd- og sønderjyske kommuner oplevet stigende huspriser i 2022.

De tre kommuner er markeret med grøn på kortet herunder, som viser, hvordan boligpriserne har udviklet sig i 2022. Procenttallene er fra Boligsiden.dk.

Hos Nybolig i Tønder oplever de prisstigninger på alle typer huse og i alle prisklasser. Michael Riis forklarer, at et hus, der før i tiden blev solgt til 350.000-400.000 kroner, i dag står til mellem 450.000 og 500.000 kroner.

Siden corona satte ind har vi haft et stigende antal udenlandske købere

Michael Riis, ejendomsmægler, Nybolig i Tønder

Prisstigningerne påvirker dog ikke antallet af salg. Der er stadig et relativt lavt udbud af ejendomme, og så mangler der købere på markedet, pointerer Michael Riis.

- Nogle sælgere tror ikke, at de kan få solgt deres hus. De har læst og hørt historier i særligt de nationale medier, hvor det ofte er de negative vinkler på boligmarkedet, som bliver fremhævet, og det skræmmer sælgerne, siger han.

Ingen grænse mod syd

En del af forklaringen på prisstigningerne i Tønder Kommune, mener seniorøkonom hos Sydbank Mathias Dollerup Sproegel, skal findes hos udenlandske købere.

- Tyskerne er blevet glade for at komme til Sønderjylland. Jeg hører både, at vi i Danmark har et bedre sundhedssystem, og flere familier oplever nok, at de kan få mere for pengene i Sønderjylland end i for eksempel Flensborg, siger han.

Boligpriserne er siden foråret faldet fra rekordhøje niveauer, og faktisk har priserne de seneste måneder taget de største månedlige dyk nogensinde registreret i Boligsidens statistik. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

Den tendens kan Michael Riis fra Nybolig i Tønder bekræfte. Her har de nemlig udvidet deres normale marked og oplever ikke længere en fysisk grænse mod syd.

- Siden corona satte ind har vi haft et stigende antal udenlandske købere. Det er særligt tyskere, men også rumænere, ukrainere og folk fra Østrig og Holland, siger Michael Riis og tilføjer, at det ikke kun er de danske huspriser, der tiltrækker de udenlandske købere:

- I Danmark har vi altid gået for at være et rummeligt og venligt folkefærd.

Foruden de udenlandske købere peger seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel også på rentestigningerne som en del af forklaringen på situationen i Tønder.

- Priserne i de sønderjyske kommuner er generelt lavere end i resten af landet, og dermed kommer rentestigningerne ikke til at slå lige så hårdt igennem her som i for eksempel København, siger han.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com