Han forventede at få det værre ved at omlægge sin kost, men undersøgelse viste noget andet

Fjerkræproducenten Alex Jensen fra Gråsten kalder sig for ‘Danmarks største kødelsker’. Han tror ikke på, at det er sundt at droppe kød, så det vil han forsøge at bevise ved at være med i TV SYDs nye program ‘Aftalen med kaninerne’. Foto: BBC
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alex Jensen besluttede at undvære kød i seks uger for at bevise, at det er usundt for kroppen at leve vegetarisk.

Inden Alex Jensen faldt i søvn, gennemgik han sin ønskeliste. En mental liste med kød prioriteret i den rækkefølge, som han ville spise det, når de seks uger som vegetar var overstået.

Som dagene gik, faldt hakkebøffen længere ned på listen, mens ribeye og entrecote til sidst også måtte lade pladsen i toppen for en bøf af højeste kvalitet fra en japansk fuldblods wagyu tyr.

- Et liv uden bøf er ligesom et liv uden at trække vejret, siger 38-årige Alex Jensen, der kalder sig selv for ‘Danmarks største kødelsker’.

I 2022 indeholdt tre ud af fire danske aftensmåltider kød og gør Danmark til et af de lande i Europa, der har sværest ved at skære ned på kødet.

Mens den gennemsnitlige dansker spiser oksekød hver tredje aften, er det røde kød på bordet næsten dagligt hjemme hos Alex Jensen.

Kødet er omdrejningspunktet, når han er i køkkenet, og det er ikke et måltid, hvis ikke der som minimum er kyllingebryst eller en kotelet på tallerkenen.

Jeg var stensikker på, at min krop efter seks uger uden kød ville have det forfærdeligt

Alex Jensen, medejer og produktionschef, Gråsten Fjerkræ

Faktisk er Alex Jensen så glad for kød, at han er overbevist om, at det umuligt kan være sundt for kroppen at leve uden.

Netop den påstand ville han forsøge at bevise, da han i efteråret sidste år meldte sig til et eksperiment.

Fire syd- og sønderjyske kødelskere har haft en aftale med kaninerne: “De spiser ikke vores kød, så spiser vi ikke deres grøntsager”. Den aftale bryder de nu, når de i seks uger medvirker i programmet ‘Aftalen med kaninerne’ og dropper deres uundværlige kød. Foto: BBC

Sammen med tre andre syd- og sønderjyder udfordrede han sig selv til at droppe alt kød i seks uger, for at se hvad der sker med krop og sjæl, når kyllingelår erstattes af kikærter.

- Jeg gik ind til eksperimentet og var stensikker på, at min krop efter seks uger uden kød ville have det forfærdeligt, siger Alex Jensen.

På TV SYD Play kan du se, hvordan han kastede sig ud i falafler og selleribøffer med en stålfast forventning til, at han nok skulle få bevist, at en vegetarisk livsstil ikke er sund.

Det må være en fejl

Under eksperimentet var Alex Jensen en dag forbi fastfoodkæden Burger King, hvor han bestilte en vegetarisk burger med en plantebaseret bøf.

Efter første bid var han sikker på, at medarbejderne i køkkenet havde lavet en fejl.

- Smagen var virkelig overbevisende. Burgeren var snasket og godt krydret, og selve bøffen havde god grillsmag, så jeg troede, at det var rigtigt kød, fortæller Alex Jensen, som derfor vendte rundt og kørte tilbage til Burger King.

- Jeg var godt på vej til at skælde dem ud for at have lavet en fejl, men de forklarede mig, at den altså var god nok. Min burger var vegetarisk.

Populært take away?

Der bliver stillet flere poser med plantebaserede retter foran danskernes hoveddør, når de bestiller takeaway, viser tal fra Just Eat fra 2021.

Ifølge takeaway-leverandøren er de veganske retter steget i popularitet med 50 procent, men udgør kun to procent af alle bestillinger.

For de vegetariske retter er tallene noget højere, hvor populariteten er vokset med 10 procent, men udgør næsten tre procent af alle bestillinger på landsplan.

Oplevelsen med burgeren var en øjenåbner for den ellers kød-elskende Alex Jensen, der førhen troede, at en vegetarisk livsstil var ensbetydende med udelukkende at spise grøntsager.

Forestillingen om seks ugers diæt med grønne salatblade fik kokken Alexander Johnsen dog hurtigt modbevist.

Undervejs i eksperimentet fik Alex Jensen øjnene op for mange kødfrie retter. Særligt falafler og selleribøffer, som han tilbereder på billedet her, er efter de seks uger blevet en fast del af madplanen derhjemme.

I løbet af eksperimentet inspirerede han de fire kødelskere til det vegetariske køkken og introducerede blandt andet Alex Jensen til retter, der prikkede til hans ellers urokkelige påstand om sundhed.

Her kan du se og læse flere af kokken Alexander Johnsens opskrifter.

- Det smagte mega godt, og når jeg samtidig blev mæt, begyndte jeg at have svært ved at se, hvorfor jeg skulle tilføje kød, siger Alex Jensen og indrømmer, at han ni ud af ti gange ikke savnede kødet.

Alex’ yndlingsret: Selleribøf

Ingredienser:

●     1 knoldselleri

●     1 dl. rasp

●     Smagsneutral olie

●     1 æg

●     Salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rens sellerien ved at skære skrællen af.

2. Skær den ud i skiver i den tykkelse, du ønsker. Cirka 1 centimeter tykkelse er god.

3. Smid skiverne af selleri i kogende vand. De skal ikke koges helt møre, men stadig havde lidt bid.

4. Lad skriverne køle af og dryppe af.

5. Vend dem i æg og derefter rasp. Gentag for dobbeltpanering.

6. Krydr med salt og peber.

7. Varm olien op i en gryde, og put én bøf i ad gangen. Den er færdig, når den er flot gylden.

Trods sin begyndende åbenbaring kunne Alex Jensen alligevel ikke lade være med at tænke, at hans krop måtte lide under fraværet af kød.

Hver gang han følte sig sulten eller mærkede ubehag i maven, forklarede han det derfor med det manglende kød.

Hvad lægen ikke kunne se i blodprøverne, var det psykiske aspekt

Alex Jensen, medejer og produktionschef, Gråsten Fjerkræ

Lige indtil det afsluttende helbredstjek, hvor lægen efter seks uger på vegetarisk kost havde en skuffende nyhed til Alex Jensen.

Fraskriver sig titlen som ‘største kødelsker’

Forud for eksperimentet skulle Alex Jensen og de tre øvrige deltagere gennem et helbredstjek hos en læge, for at finde ud af om der kunne være nogle sundhedsmæssige fordele eller ulemper ved at kvitte kødet.

Tallene viste dengang, at Alex Jensens kolesterol og levertal begge var for høje.

Danskere spiser i gennemsnit et kilo kød om ugen. Altså en hel del mere end de maksimalt 350 gram kød om ugen, som de officielle kostråd råder os til. Foto: BBC

Efter seks uger uden kød så tallene anderledes ud.

- Min krop havde åbenbart haft mega godt af ikke at spise kød. Levertal og kolesterol var normale og alle vitaminer var fine, men hvad lægen ikke kunne se i blodprøverne, var det psykiske aspekt, fortæller Alex Jensen og uddyber:

- Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvordan min krop kunne have det så godt indvendigt, når jeg havde undværet noget, som jeg elsker så højt. Det var et chok.

Et chok der nu har fået Alex Jensen til at fraskrive sig titlen som ‘Danmarks største kødelsker’.

Alex Jensen har ændret sin måde at sammensætte et måltid på efter at have deltaget i eksperimentet. Nu er omdrejningspunktet ikke længere kød, men at måltidet skal smage godt og være både mættende og nærende.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com