Griseproducent droppede kød for at blive sundere, men i stedet steg hans fedtprocent

Ebbe Lauritzen er 44 år og arbejder som griseproducent. Han vil gerne leve sundere og forsøger derfor at skære alt kød væk fra sin kost i seks uger. Foto: BBC
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom Ebbe Lauritzen holdt sig til en kødfri diæt, udvidede han sit indtag af mælk, ost og smør.

Ebbe Lauritzen tog en bid af pizzaskorpen. Så længe der ikke var spor af skinkestrimler og pepperoni, måtte han gerne spise dem.

På sin egen tallerken havde han brune ris, revet gulerod, rødløg og edamamebønner. En såkaldt ‘japansk ris bowl’, som med sit fravær af kød levede op til hans nye livsstil som vegetar.

- Det længste jeg før har levet vegetarisk, var måske en dag eller to. Og det var aldrig med vilje, men alene af den grund at vi spiste risengrød eller en hurtig gang pomfritter til aftensmad de dage, siger Ebbe Lauritzen.

44-årige Ebbe Lauritzen har sammen med tre andre syd- og sønderjyske kødelskere haft en aftale med kaninerne: “De spiser ikke vores kød, så spiser vi ikke deres grøntsager”. Den aftale bryder de nu, når de i seks uger medvirker i programmet ‘Aftalen med kaninerne’ og dropper deres uundværlige kød. Foto: BBC

I 2022 indeholdt tre ud af fire danske aftensmåltider kød og gør Danmark til et af de lande i Europa, der har sværest ved at skære ned på kødet.

Kødfrie dage har aldrig været ambitionen hjemme hos Ebbe Lauritzen i Årre ved Varde, men i efteråret sidste år besluttede han sig alligevel for at blive vegetar.

Fire syd- og sønderjyske kødelskere har haft en aftale med kaninerne: “De spiser ikke vores kød, så spiser vi ikke deres grøntsager”. Den aftale bryder de nu, når de i seks uger medvirker i programmet ‘Aftalen med kaninerne’ og dropper deres uundværlige kød. Foto: BBC

Sammen med tre andre syd- og sønderjyder udfordrede Ebbe Lauritzen sig selv til at droppe alt kød i seks uger, for at se hvad der sker med krop og sjæl, når kyllingelår erstattes af kikærter.

- Jeg ville gerne leve lidt grønnere, og så ville jeg bevise, at landmænd ikke nødvendigvis er firkantede, siger Ebbe Lauritzen, der til dagligt driver et landbrug med 2.200 søer og årligt producerer 75.000 smågrise.

På TV SYD Play kan du se, hvordan han kastede sig ud i falafler og grøntsagsfrikadeller, mens han undersøgte, hvad fremtidens klimaudfordringer betyder for hans erhverv som griseproducent.

- Det så ud ad helvedes til

Hjemme hos Ebbe Lauritzen er hverdagsfavoritterne boller i karry, spaghettikødsovs og lasagne. En flæskesteg kan også sagtens snige sig med på madplanen.

- Vi spiser ikke under et kilo om ugen. Det er nok nærmere halvandet, siger Ebbe Lauritzen.

Danskere spiser i gennemsnit ét kilo kød om ugen, men ifølge de officielle kostråd burde vi hver især ikke spise mere end maksimalt 350 gram kød ugentligt.

Ligesom Ebbe Lauritzen er danskerne glade for pølser. Særligt grillpølser er blandt favoritterne, og ifølge Landbrug og Fødevarer har tre ud af fire danskere tilberedt en pølse med svinekød på grillen inden for det seneste år. Foto: BBC

Kød bidrager med vigtige næringsstoffer som blandt andet protein, B-vitaminer, jern og zink, men kød er også en kilde til mættede fedtsyrer.

Ifølge Fødevarestyrelsen indeholder en typisk dansk kost for meget mættet fedt fra kød og kødprodukter, og selvom styrelsen pointerer, at ingen fødevarer er usunde i sig selv, så kan et højt indtag af fødevarer med mættet fedt øge risikoen for overvægt og hjerte-kar-sygdomme.

Hvornår er kød usundt?

Kropsstørrelse, livsstilsfaktorer, miljø og genetisk arv er alle med til at sætte individuelle grænser for, hvor meget kød vi hver især kan spise, inden det bliver usundt.

Ud fra en betragtning om, at vi skal spise varieret, og at kød i store mængder sammen med lavt indtag af kostfibre kan bevirke, at maden passerer langsommere gennem tarmen, så er anbefalingen fra De officielle Kostråd at spise maksimalt 350 gram tilberedt kød om ugen.

Et større indtag af rødt kød kan fortsat være sundt, når det indtages sammen med andre fødevarer som frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk og mejeriprodukter og som en del af en varieret kost.

Kilde: Ernæringsfokus.dk

Forud for eksperimentet med seks uger som vegetar skulle Ebbe Lauritzen og de tre andre deltagere gennem et helbredstjek hos en læge, for netop at finde ud af om der kunne være nogle sundhedsmæssige fordele eller ulemper ved at kvitte kødet.

- Det så ud ad helvede til med mit kolesterol, fortæller Ebbe Lauritzen, som foruden et ønske om at leve sundere og tabe et par kilo nu havde endnu en motivation for at erstatte hakkekød med plantefars.

Uden kød steg fedtprocenten

I løbet af eksperimentet fik Ebbe Lauritzen og de tre øvrige kødelskere inspiration til det vegetariske køkken af kokken Alexander Johnsen.

Find opskrifterne på de vegetariske retter lige her.

Tema

'Aftalen med kaninerne'

Han introducerede dem blandt andet til kikærter, som trods stor skepsis endte med at blive en afgørende ingrediens i Ebbes favorit i det kødfrie kartotek.

Ebbes yndlingsret: Vegetarisk brændende kærlighed

Til fire personer:

Kartoffelmos

●     1,5 kg kartoffel

●     100 gram smør

●     1 dl. mælk

●     Salt

●     Sort peber, friskkværnet

●     1 drys muskatnød

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne uden salt til de er møre. Hæld vandet fra, og pisk de møre kartofler med smør i små tern. Pisk til den er luftig. Pisk mælk i, til den har den ønskede konsistens. Smag til med salt, peber og muskatnød.

Ristede kikærter

●     1 dåse kikærter

●     ½ tsk. røget paprika

●     1 spsk. olivenolie

●     1 tsk. flagesalt

Fremgangsmåde:

Dræn kikærterne, og skyl dem i vand. Tør i rent klæde. Vend kikærterne godt i olie og derefter krydderier. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter, til de er lækre og sprøde. Vend dem eventuelt en gang eller to undervejs.

Topping

●     4 løg

●     2 gulerødder

●     50 gram smør

●     2 spsk. soja

●     1 dl. piskefløde

●     1 ½ tsk. røget paprika

●     1 tsk. sriracha chilisauce

●     Salt

●     Sort peber, friskkværnet

Fremgangsmåde:

Hak løgene fint og skær gulerødder i små tern. Sauter dem i smør ved lav til middel varme i 15-20 minutter til løgene er bløde, søde og begynder at blive lidt karamelliserede.

Tilsæt soja, piskefløde, røget paprika og lidt sriracha efter smag.

Kog det op, til det simrer i et par minutter, og smag til med peber.

Tilbehør

●     100 gram syltede rødbeder i tern

●     1 håndfuld finthakket purløg

●     1 håndfuld finthakket persille

Anret kartoffelmosen på tallerkner med toppingen, sprøde kikærter, syltede rødbeder og de friske krydderurter.

Kilde: Valdemarsro

Ifølge en undersøgelse foretaget af Madkulturen spiser danskere oksekød cirka hver tredje aften. Foto: BBC

At erstatte kød med grønt og bælgfrugter blev dog ikke virkeligheden for Ebbe Lauritzen.

Selvom han holdt sig til en kødfri diæt, udvidede han i løbet af eksperimentets seks uger sit indtag af mælk, ost og smør.

Jeg er ikke i panik over mit helbred, men jeg er blevet mere bevidst om, at det er lige nu i disse år, jeg bygger fundamentet for min alderdom

Ebbe Lauritzen, griseproducent, Årre

Det kunne ses ved det afsluttende helbredstjek, hvor målingerne blandt andet viste, at Ebbes fedtprocent var steget, og at kolesterolet var uændret.

- Så min pointe er, at alt ikke automatisk bliver godt, hvis man dropper kød. Det kræver en langt større bevidsthed om kostens sammensætning, siger han.

Ebbe Lauritzen deltog i eksperimentet 'Aftalen med kaninerne' sammen med Alex Jensen. Undervejs lærte de begge, hvordan de tilbereder grøntsager og bælgfrugter, så de både smags- og ernæringsmæssigt kan erstatte kød i en varieret diæt. Foto: BBC

Den bevidsthed har Ebbe Lauritzen fået efter at have deltaget i eksperimentet, og selvom han er gået tilbage til en diæt med kød, har hans tilgang til mad ændret sig.

- Jeg har fundet ud af, at jeg ikke bliver mere glad af at spise burgeren med to bøffer i end den burger med kun én bøf, siger han og tilføjer:

- Jeg er ikke i panik over mit helbred, men jeg er blevet mere bevidst om, at det er lige nu i disse år, jeg bygger fundamentet for min alderdom.

Tema

'Aftalen med kaninerne'

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com