56-årig kvinde var afhængig af kylling og spiste det hver dag

56-årige Lita Fynsk fra Nordborg på Als siger selv, at hun er afhængig af kylling, og da hun sagde ja til at undvære kød i seks uger, troede hun ikke på, at nogen anden fødevare kunne erstatte kyllingekødet. Foto: BBC
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lita Fynsk besluttede at droppe alt kød i seks uger. Hun ville se, om det kunne hjælpe hende af med svedeturene, som overgangsalderen gav hende.

Første gang 56-årige Lita Fynsk åbnede et karton med kikærter, fik hun kvalme. Lugten var fæl, og i et øjeblik troede hun, at hun skulle kaste op.

De små, beigefarvede bælgfrugter hvirvlede rundt i dørslaget, da hun skyllede lagen fra. 

Hvordan de nogensinde skulle erstatte kyllingelår, havde Lita svært ved at forestille sig.

Fire syd- og sønderjyske kødelskere har haft en aftale med kaninerne: “De spiser ikke vores kød, så spiser vi ikke deres grøntsager”. Den aftale bryder de nu, når de i seks uger medvirker i programmet ‘Aftalen med kaninerne’ og dropper deres uundværlige kød. Foto: BBC

Sammen med tre andre syd- og sønderjyder udfordrede hun sig selv til at droppe alt kød i seks uger, for at se hvad der sker med krop og sjæl, når kyllingelår erstattes af kikærter.

På TV SYD Play kan du se, hvordan de optimistisk kaster sig ud i falafler og grøntsagsfrikadeller, men alle ender med samme problem: For hvordan bliver man mæt uden kød? 

Fik et chok hos lægen

Cirka to procent af danskerne betegner sig selv som vegetarer. Dén kategori har Lita Fynsk aldrig haft ambition om at skulle tilhøre, men alligevel var hun motiveret for at prøve et plantebaseret liv.

- Jeg har ramt den berømte overgangsalder med svedeture og døjer samtidig med eksem i hovedbunden, så jeg meldte mig til eksperimentet for at se, om det kunne gøre en forskel for mig at undvære kød, forklarer hun.

Overgangsalderen

  • Kvinder får i gennemsnit deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen.

  • Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation (menopausen).

  • I overgangsalderen er det almindeligt med blødningsforstyrrelser, hedeture og svedtendens.

  • Med tiden kan der også komme knogleskørhed og tørre slimhinder.

  • Rygere og tynde kvinder har flest gener i overgangsalderen.

  • Den mest effektive behandling er med hormoner, der kan gives lokalt (i skeden) eller systemisk (i hele kroppen).

Kilde: Sundhed.dk

Ideen opstod i en række af lignende eksperimenter. Tidligere havde Lita Fynsk prøvet at undvære både kaffe og sukker, men intet havde lindret hverken overgangsalder eller eksem.

- Jeg vidste ikke, om det kunne hjælpe, men jeg havde ikke noget at tabe ved at forsøge.

Lita Fynsk har før set tv-programmer, hvor deltagerne skulle forsøge at spise sig raske. Hver gang har hun været mistroisk, men denne gang besluttede hun at afprøve den vegetariske kost på egen krop. Foto: BBC

Forud for eksperimentet skulle Lita Fynsk og de tre andre deltagere gennem et helbredstjek, for netop at finde ud af om der kunne være nogle sundhedsmæssige fordele eller ulemper ved at kvitte kødet.

Særligt én måling gjorde indtryk på Lita Fynsk og sendte hende ud ad lægens dør med stor motivation.

Kikærter bliver brugt i mange retter, så jeg tænkte, at der måtte findes en løsning, så jeg kunne lære at spise dem

Lita Fynsk, stewardesse, Nordborg

Ligesom hos cirka to millioner andre danskere viste blodprøverne, at hun havde forhøjet kolesteroltal, hvilket øger risikoen for blodpropper.

- Jeg fik et chok, for jeg var overhovedet ikke klar over, hvor skidt det stod til, fortæller Lita Fynsk og tilføjer: 

- Så jeg besluttede mig for at sætte alle sejl til og give mig 200 procent til eksperimentet i håbet om, at det kunne hjælpe på både overgangsalder, eksem og kolesterol.

En åbenbaring

På sin første tur i supermarkedet under eksperimentet fyldte Lita Fynsk indkøbsvognen med plantebaserede fødevarer, som lignede kylling. Problemet var bare, at det ikke smagte som kylling, når hun tilberedte det.

- Det så forfærdeligt ud, smagte ikke af noget og gjorde det enormt svært at leve vegetarisk, fortæller Lita Fynsk, som på eksperimentets dag fire fik en idé.

Undervejs i eksperimentet fik Lita Fynsk og de andre deltagere hjælp fra kokken Alexander Johnsen, som inspirerede dem til vegetarisk mad. Han viste blandt andet Lita Fynsk, hvordan hun tilbereder svampe, som hun kan bruge i tacos i stedet for kylling.

På Google søgte hun efter vegetariske opskrifter, og indkøbskurven blev  i stedet for erstatsningskød fyldt med grøntsager, bønner og linser.

Nu var det slut med kopi-mad.

- Hold da kæft hvor fandt jeg mange lækre opskrifter, og det gav mig blod på tanden, at jeg kunne se, hvor godt min familie kunne lide det, fortæller Lita Fynsk, som ellers har været af den overbevisning, at børn skulle have kød, kartofler og sovs til aftensmad for at få nok næring og energi.

De officielle Kostråd

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget

  • Spis flere grøntsager og frugter

  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

  • Spis mad med fuldkorn

  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

  • Spis mindre af det søde, salte og fede

  • Sluk tørsten i vand

Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de enkelte kostråd samt finde en liste med anbefalinger til vegetarer og veganere.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Herefter begyndte hun at eksperimentere med råvarer og krydderier. Hun hakkede og snittede og opdagede, at selleribøffer smagte himmelsk.

Selv kikærterne fik en chance, og Lita Fynsk opdagede, at hun faktisk bedre kunne lide karry kikærtesalat end den traditionelle karrysalat med sild.

Lita Fynsk skulle under eksperimentet have en veninde på besøg til frokost. Hun besluttede at lave en vegetarisk udgave af sild med karrysalat. Opskriften finder du længere nede i artiklen. Foto: BBC

- Kikærter bliver brugt i mange retter, så jeg tænkte, at der måtte findes en løsning, så jeg kunne lære at spise dem, siger hun og forklarer, at internettet igen var hendes ven.

Her fandt hun en opskrift på pandekager lavet med kikærter, og efter første forsøg er de blevet en klassiker hjemme i køkkenet hos Lita Fynsk. Både varme, kolde og i madpakken dagen efter. 

Opskrift: Pandekager med kikærter

Ingredienser:

●     200 gram kikærter fra dåse

●     4 dl. mælk

●     2 dl. mel

●     ½ tsk. sal

●     2 æg

●     Krydderier efter smag - Lita bruger koriander og chili

●     Salat, fx rucola

●     1 avokado

●     1 tomat

●     2 skefulde fetaost

●     Frisk basilikum

●     1 pærer

●     Smør eller rapsolie til stegning

Fremgangsmåde:

1. Skyld kikærterne og blend dem med mælk.

3. Tilsæt æg, og pisk til en dej. Tilsæt eventuelt krydderier efter smag.

4. Steg pandekagerne gyldne i smør eller rapsolie.

5. Anret pandekagerne med en håndfuld salat, hakket fetaost, skiver af avocado og pære, og afslut med frisk basilikum. Du kan variere fyldet alt efter, hvad du har lyst til, eller hvad der er i køleskabet.

Slut med kylling eller?

Undervejs i eksperimentet besøgte Lita Fynsk en økologisk kyllingefarm ved Christiansfeld.

Ifølge Landbrug og Fødevarer slagtes der årligt 100 millioner kyllinger i Danmark, hvoraf 95 procent af den samlede kyllingeproduktion er konventionel.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet er danskerne de dårligste til at mindske deres kødforbrug i Europa. Kvinder, storbyfolk og unge er dog de bedste til at spise kødfrit. Foto: BBC

På farmen ved Christiansfeld gjorde kyllingernes liv indtryk på Lita Fynsk.

Her lever dyrene i en opvarmet stald, indtil de bliver så store, at de har fået fjer og kan holde varmen udendørs. De har fri adgang til vand og økologisk foder, og når de skal fanges til slagtning, foregår det nænsomt og roligt med håndfangning.

Alt sammen førte til, at Lita Fynsk efter seks kødfrie uger traf en afgørende beslutning om sit forbrug af kyllingekød.

- Dyrevelfærd gjorde større indtryk på mig, end jeg havde forventet, så jeg har bestemt, at jeg aldrig igen køber kylling, som ikke er økologisk, fortæller hun.

Dermed afslører Lita Fynsk også, at hun ikke er blevet vegetar efter at have deltaget i eksperimentet.

I stedet har hun fundet et kompromis, hvor hun lever kødfrit i hverdagene, men tillader kyllingekød i weekenderne.

Litas yndlingsfrokost

Cremet karry kikærtesalat med æbleslaw

Ingredienser:

  • 2 dåser kikærter

  • 1 tsk. karry

  • 1/2 tsk. stødt spidskommen

  • 3 spsk. creme fraiche 18 procent

  • 3 spsk. mayonnaise

  • 1/4 rød peberfrugt

  • 1 stilk blegselleri

  • 1/2 rødløg

  • Salt

  • Peber

  • 1 rødt æble

  • 1 spsk. grofthakket frisk koriander

  • Citronsaft

Sådan gør du:

  1. Hæld kikærterne i en stor skål, og mos dem lidt med bagsiden af en grydeske, så nogle af kikærterne bliver most, mens andre stadig er hele. Det giver en dejlig tekstur til salaten.

  2. Rør creme fraiche og mayonaise i. Tilsæt karry og spidskommen og smag til med salt og peber.

  3. Skær peberfrugt og selleri i små stykker og vend i. Snit rødløg fint og vend også i.

  4. Snit æblet på et mandolinjern og vend det med citronsaft, så det ikke bliver brunt og vend med frisk grofthakket koriander.

  5. Anret kikærtesalaten på 4 skiver rugbrød og pynt med æbleslaw på toppen.

Forfatter: Julie Karla

Foruden dyrevelfærd er Lita Fynsks begrundelse også, at hun mærker en tydelig forskel på sin krop efter at have mindsket sit kødindtag.

Hun føler sig ikke længere oppustet, hun har mindre hovedpine og oplever generelt en større energi.

- Svedeturene har jeg stadig, men mit eksem er i bedring, siger hun.

Efter eksperimentet fik Lita Fynsk igen et helbredstjek hos lægen. Om det lykkedes hende at sænke sit kolesterol, kan du lige nu se på TV SYD Play, hvor alle seks afsnit af ‘Aftalen med kaninerne’ er tilgængelige.

Kommune mister sin "dynamo" efter nyt udspil

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com