Kæmpe brintanlæg på Aabenraa Havn tættere på realisering efter regeringens grønne reformudspil

Stort brintanlæg tættere på realisering på Enstedværket ved Aabenraa. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
F
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Linde Gas står klar med investering på omkring 250 millioner euro. Aabenraa Havn står klar med 180.000 m2 til stort brintanlæg.

- Der er ingen tvivl om, at vores projekt er blevet mere realistisk efter regeringens udspil i går, siger Ulrik Nielsen, Head of Clean Hydrogene, ved Linde Gas.

Regeringen fremlagde i går en samlet plan for at sætte mere skub i den grønne omstilling. Op mod fire gange mere grøn strøm fra sol og vind. Og det giver også store forventninger til produktion af klimavenlig brint.

Der er tale om et spritnyt brintanlæg på 100 megawatt, der skal producere grøn brint på grøn el. Placeringen er det gamle Enstedværk ved Aabenraa, hvor der i dag er masser af plads, efter at anlægget er blevet lukket ned over en årrække. 

- Vi har reserveret 180.000 m2 til et nyt Power-to-X anlæg, hvor vi vil producere grøn brint og flere andre miljøvenlige, brintbaserede produkter, fortæller Ulrik Nielsen.

- Der er ingen tvivl om, at vores projekt er blevet mere realistisk efter regeringens udspil i går, siger Ulrik Nielsen, Head of Clean Hydrogene, ved Linde Gas.

En af fremtidens energikilder

Power-to-X betyder, at grøn strøm omdannes til bæredygtig brint, som så igen kan bruges til produktion af miljøvenlige, brintbaserede produkter som f.eks. ammoniak, metanol, metan og brændstof til lastbiler, fly og skibe.

Her bliver olien erstattet af grøn brint som energidelen i brændslerne, og det gør dem langt mere miljøvenlige.

Hvad er Power-to-X (PtX)?

Power-to-X (PtX) defineres som processen, hvor grøn elektricitet omdannes til brint eller andre PtX-produkter baseret på brint. Disse produkter kan bruges i sektorer, hvor elektrificering ikke er en oplagt mulighed. F.eks. i den tunge industri og den tunge transport. Derfor er PtX en nødvendighed for at opnå et emissionsneutralt samfund. 

Hos Aabenraa Havn er direktør Henrik Thykjær også begejstret for de nye politiske vinde, der skal puste liv til den grønne omstilling.

- Det er positivt, at man nu politisk øger ambitionerne og samtidig fremskynder investeringerne. Det er godt for den grønne omstilling og er med til, at vores projekt nu kan realiseres.

- Det er positivt, at man nu politisk øger ambitionerne og samtidig fremskynder investeringerne, siger Henrik Thykjær, direktør hos Aabenraa Havn.

Vender strømmen

At placere et energikrævende brintanlæg på Enstedværket giver på mange måder god mening.

Tidligere lå det kulfyrede kraftvarmeværk Enstedværket på havnen, men i dag er kraftvarmeværket nedlagt og området ideelt til virksomheder med fokus på den grønne omstilling.

- Vi har så at sige hele infrastrukturen på plads. Tidligere blev der blandt andet produceret strøm på værket, så vi skal i princippet bare vende strømmen og købe den grønne strøm og sende til vores anlæg, forklarer Ulrik Nielsen fra Linde Gas.

En opgave for fællesskabet

En af forudsætninger, for at projektet kommer ud af starthullerne, er, at prisen for strøm falder. Den har ligget historisk højt de seneste måneder. Samtidig håber Ulrik Nielsen, at prisen for at transportere strømmen på elnettet falder. Det der kaldes eltariffen.

- Jeg mener, det er fællesskabet, der skal betale for infrastrukturen. Lige nu er eltariffen et fordyrende led, som forsinker den grønne omstilling unødigt. Derfor håber jeg, at vi også ser politisk vilje til at bortskaffe den, lyder det fra Ulrik Nielsen.

En anden vigtig forudsætning er, at kommunerne er gearet til at behandle de mange ansøgninger, der kommer til nye miljøvenlige anlæg. Det er nemlig en kommunal opgave, og ofte drejer det sig om kommuner i yderområder med færre ressourcer til krævende miljøansøgninger, lyder det fra Ulrik Nielsen.

- Der er simpelthen ikke ressourcer i kommunerne til at håndtere alle de kommende byggesager. Det kan blive en showstopper af dimensioner.

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com