- En patient kom ind med hjertestop, konen er vågnet ved, at manden snapper efter vejret. Efter kort tid finder vi ud af, at han er hjernedød. Efter flere samtaler med konen spørger vi, om hun kender hans holdning til organdonation. Det gør hun ikke, fortæller Tove Sigurdson, der er intensivsygeplejerske på Sygehus Sønderjylland.

Det er flere år siden, men samtalen hænger stadig i tankerne.

Omkring en tredjedel af danskerne har ikke registreret deres holdning til organdonation, og det betyder at det er op til de pårørende at tage beslutningen – ofte i en situation med stor sorg og krise.

En andens valg

Samtalen om organdonation er aldrig ens. Hvert forløb har sin egen gang.

- Det er altid vigtigt, at vi får talt godt med familien ad flere gange. På den måde prøver vi at spore os ind på, hvad patientens egen holdning var, for det er jo den, som vi ønsker at finde, siger overlæge Holger Armonies fra Sønderjyllands Sygehus.

- De pårørende skal have den tid, som de har brug for til at komme til konklusionen. Og det prøver vi altid at efterkommer, men et forløb kan tage timer eller dage, fortæller overlægen.

Han håber, at endnu flere vil tage stilling på forhånd, så man kan forkorte den usikkerhed, som de pårørende ofte havner i. Er det først klart, at patienten ikke kan helbredes, så skal beslutningen tages. Er det donation eller afslutning af behandling?

I Danmark var der sidste år 103 organdonorer, der gav livet videre. 29 af dem kom fra Region Syddanmark.

Det ville han have gjort

”Jeg er er personligt imod organdonation. Men når jeg tænker på ham, så var han et givende menneske, der også gav meget til velgørenhed. På den baggrund siger jeg ja”.

Sådan endte konen med at sige til sygeplejerske Tove Sigurdson.

Og når hun i dag genfortæller historien, ses følelserne i øjnene, men den ender med et smil på læben. For da konen et par måneder senere er til samtale med intensivsygeplejersken, så viser det sig, at hun er glad for valget om at donere mandens organer.

- Jeg kunne se, hvor glad hun var. Han endte med at give to nyrer væk. To personer fik et nyt liv, og konens glæde over det, den smittede. For i situationen er samtalen hård, folk har jo mistet deres kæreste eje, men når man bagefter kan fortælle dem, hvor meget godt de har gjort, så hjælper det, siger Tove Sigurdson.

Både ja og nej hjælper

Hver donor giver i snit tre til fire organer væk, men helt op til syv og otte kan nogle gange bruges til at forny livet i en anden.

Men selvom organerne kan gøre meget godt, så er det ikke kun derfor, at overlægen på Sønderjyllands Sygehus håber, at folk registrerer sig.

- Det vil være meget nemmere for alle. Især for de pårørende, hvis man selv har taget stilling før der sker noget, siger Holger Armonies.

Det er intensivsygeplejerske Tove Sigurdson enig i.

- Vi tvinger dem ikke til at sige ja, men det er jo godt, når folk siger ja, for det kan hjælpe mange. Men mest af alt, så vil det være meget nemmere for de pårørende, hvis de ikke skal stå i den svære situation, som det er, at tage stilling på en andens vegne.